Sanser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 aug. 2013
  • Opdateret: 21 aug. 2013
  • Status: Færdig
...

1Likes
0Kommentarer
236Visninger

1. ...

Nede ved floden. Du ved, hvor alle blomster er visne og hvor fuglene for længst er holdt op med at synge, der … Der kan du se alle de ting, som ingen vil tale om. Hvis du vil derned, hvilket jeg går ud fra du vil, skal du ikke tage den lige vej, den føre dig ingen steder. Så lige før at du forlader byen, eller i hvert fald den menneskeskabte del af byen, så drej af. Gå ind i skoven, men hold dig til skovgrynet, så vil træerne føre dig ned til floden. Måske er det ikke nok med en tur derned, måske har du brug for to, måske tre. Du skal gå derned, blive der lidt - ikke for længe, men så gå igen. Hvis du bliver længere end det vil du bare blive opslugt af alle de ting, som ingen vil tale om. Brug dine sanser en af gangen, indtil du har været dem alle igennem. Se, lyt, føl, lugt og smage hvad floden vil gøre dig opmærksom på denne dag, men forlad den så straks igen. Det er mit eneste råd til dig.

Den første dag ser du. Flodens tynde vand er gråligt, som havde nogen vasket deres pensel i det en gang for meget. Græsset er visnet og står højt, som et stift hegn, der indkredser søen. Nogle steder kan du se rådne blomster ligge imellem totter af græs. Nogle steder er græsset revet op eller trådt ned, her er jorden brun og tør. Det er her det er nemmest at gå, hvis du vil undgå flåder og andre blodsugere. Lidt fra søen står et enligt birketræ. Det er den eneste plante, der ikke er rådden. I hvert fald ikke uden på, men jeg ved ikke om det er indeni. Engang havde træet stået som søens skønhed, med sine grene spredt ud over himlen, som en behagelig skygge. Nu er de fleste grene knækket af. Der er stadig bløde blade på de grene, der er tilbage, men de er farveløse og helt sorte i kanterne.  Fra en gren hænger der et stykke overskåret reb, der er både gammelt og flosset. Den første dag står du bare og betragter flodbredden.

Den anden dag lytter du. Du begynder med at lytte allerede inden du kan se søen. Du føler dig ilde tilpas efter gårdsdagens besøg ved flodbredden. Det var lige før, at du ikke mødte op igen, men det gjorde du. Lydene fra skoven forsvinder bag dig, som et fjernt ekko, jo tættere på floden du kommer. De små hår på dine arme rejser sig, og det er som om du kan høre dem rejse sig, men det kan kun være ren indbildning. Engang imellem lyderne der et højt knæk, når dine gummisko rammer en sprød kvist, der knækker under dine hurtige skridt. Det går pludselig op for dig, at du står lige foran søen. Dine åndedrag giver genlyd i dine øre, mens du tager alle indtrykkene ind. Det brænder i dine øre. Hvordan kan der være så stille? Den anden dag løber du hele vejen hjem.

Den tredje dag føler du. Du kan ikke bevæge dig hurtigt igennem terrænet, fordi det gør ondt i dit bryst og brænder i dine lunger. Det er en smerte du kan føle hele vejen op i dit hoved, især i dine øre og øjne.  Din må læne dig op af det store træ, som står alene på flodbredden. Du kan mærke det ru bark give efter for dine fingre. Det er råddent. I en blanding a forskrækkelse og væmmelse flytter du hånden til et nyt punkt på træet, som er dækket af et tykt lag af grønligt mos. Det prikker og stikker under dine fingre, men i det mindste er det ikke blødt og svampet af råd. Efter nogle minutter kan du ikke længere holde ud at stå oprejst, men synker sammen på jorden mellem klynger af vissent græs. Her bliver du et langt stykke tid. Den tredje dag kunne du gå hjem ubesværet.

Den fjerde dag bruger du næsen. Du tager dybe indåndinger for at bevare roen, mens du forlader den travle by og bevæger dig ind i skoven. By luften bliver udskiftet med den lette duft af skov, der fylder dine næsebor, kort før den også bliver udskiftet. Pludselig er luften kvælende med duften af råd. Denne luft ligger tung i dine lunger, som om en byrde er blevet dig pålagt. Du begynder at trække vejret hurtigere, som for at slippe af med byrden, men det kan ikke lade sig gøre. I stedet bliver du ør i hovedet og falder om i skovbunden. Den fjerde dag kommer du aldrig hjem.

Du kan smage blod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...