Forelsket og gravid (14+)

Handler om en pige som er forelsket i en dreng, som hun har været sammen med i 9 måneder men ikke er sammen med mere. Og samtidig er hun gravid med hans barn.
Det er pigens dagbog vi får et indblik i.
Dagbogen kommer til at forklare alt hvad der er sket siden de mødte hinanden første gang til nu.

Det er sket i virkeligheden.

11Likes
3Kommentarer
1707Visninger
AA

24. Tirsdag d. 19/11

Det er sjovt hvordan livet kan vendes så hurtigt, hvordan altid kan forandres så hurtigt.
Hvordan man selv kan forandres. Jeg har altid ment at der var en grund til at man blev født.
Jeg har haft selvmords tanker siden jeg gik i 4 klasse, men jeg har stadig ment at der var en grund til det. Men når man allerede i en alder af 9 år begynder at få selvmords tanker, begynder man ikke helt at tro på der er en grund til at blive født, men selvom jeg har haft mine selvmords tanker i flere år nu, har min holdning ikke ændret sig, jeg mener stadig der er en grund til at jeg blev født. Jeg prøvet 3 gange at begå selvmord, og må da indrømme den dag i april i år, har nok været den dag der har gjort mest ondt, stadig nu kan jeg huske det, jeg har fotografisk hukommelse, så jeg kan huske det utroligt tydeligt, jeg tror virkelig aldrig jeg glemmer det. Nu er jeg faktisk glad for det ikke lykkedes, men der kan stadig være nogle dage hvor jeg er sur over det ikke lykkedes. Men jeg er glad for det ikke lykkedes for så ville jeg aldrig have mødt min dejlige kæreste, som jeg elsker overalt på hele jorden.
Der er nogle ting/folk jeg sætter utroligt meget pris på.
Jeg har oplevet mange ting i mit liv, ting som har sat sig fast, nogle ting jeg har vendt til noget positivt, andre ting der nok altid vil være negativ.
Fx da jeg gik i 7, startede jeg på en ny skole, jeg gik der et halvt år pga. Nogle ting der skete.
Efter jeg havde gået der i 3 uger, var jeg blevet syg, influenser. Jeg var syg fra mandag til torsdag, om onsdag får jeg en sms fra nogle fra klassen, om hvad jeg bildte mig ind. Jeg var ikke med på hvad der forgik så spurgte hvad de snakkede om, jeg blev så spurgte mere om hvad jeg havde gang i, og det var da noget pis jeg gik rundt og sagde. Der startede det første rygte om mig, jeg kom tilbage om fredagen, og ingen snakkede til mig. Der var en jeg havde snakket med inden, og hun gad som den eneste godt at snakke med mig.
Der gik vel 1 måned, og så begyndte en dreng(K) at snakke til mig, og spurgte mig om jeg vil være sammen med ham og en ven(C) efter skole, jeg tænkte fair nok, og jeg begyndte at hænge ud med hans ven (C) ret meget, jeg vidste folk havde et problem med mig, og jeg vidste han ikke vil ha folk skulle vide vi havde noget sammen. Det første rygte handlede om en dreng (J), som jeg holdte meget af efterfølgende. Han stoppede med at snakke med mig efter det rygte, da det handlede om ham, hans på det tidspunkt kæreste og mig. Da de havde slået op, tog han kontakt til mig igen, og det gik godt mellem os, vi fik desværre noget sammen, men jeg ville ikke have at nogle skulle vide det, jeg fik så noget med hans bedsteven(O) ikke så lang tid efter, vi slog så op efter et par dage. Og jeg havde stadig noget med ham den anden (J), det endte så med at hans lillebror startede et nyt rygte om os. Jeg flippede fuldkommen skråt da jeg fandt ud af det var ham, han lovede mig at han ikke havde startede det første, og det troede jeg på. Jeg kunne nogle gange komme ind fra frikvarter og så stod der skrevet på mit bord noget i denne bur: Kan du ikke bare skride bitch? El. Der er ikke nogle der kan lide dig.
Om det sårede mig, ja self gjorde det, det. Bare ikke på det tidspunkt, men nu jeg kan mærke det har ramt mig. 
Jeg skulle ud og rejse i 2 uger, jeg havde glædet mig virkelig meget. Jeg holdte kontakten med J, vi skrev sammen over mail og mobil, jeg fik at vide at der var nogle der var begyndt at sige grimme ting om mig, og jeg tænkte lidt fuck det, jeg gider ikke at tænke på det. Da jeg kom tilbage til skolen, stoppede alle med at snakke med mig.
Til sidst gad jeg bare ikke mere, så jeg bad om at flytte skole, og det gjorde jeg så. Så jeg startede i 8 klasse et andet sted.
Efter jeg havde gået det andet sted i 2 måneder ca, begyndte den gamle klasse at giv mig dødstrusler. Lige efter nytåret, gik jeg forbi deres skole, og nogle drenge fra den klasse jeg havde gået i, begyndte at kastede fyrværkeri efter mig og en veninde. Min veninde stoppede op og så ligeglad som jeg var på det tidspunkt gik jeg videre. Jeg har faktisk ikke hørt noget fra dem siden den dag, hvor de spurgte om jeg kom forbi da de godt vil smadre mig.
Det burde vel være noget man burde havde glemt nu, men det har jeg ikke. Og jeg tror der er 2 grunde til det, 1. Fordi jeg ikke gad at vise dem at det sårede mig, så til sidste lukkede jeg det helt ude og virkede så ligeglad med alt og alle, og det gør jeg stadig den dag i dag, men det reddet mig fra 2 ting den gang, men alle tingene kommer bare lige tilbage i hovedet på mig.

2. Jeg har fotografisk hukommelse.

Jeg ville ønske jeg kunne skubbe hele den oplevelse væk fra mig, men det kan jeg ikke. Jeg kan huske det så tydeligt.
Men det gør ondt når folk siger jeg virker ligeglad når de siger noget, sandheden er jeg er ikke ligeglad, jeg har bare haft grunde til at virke ligeglad, og til sidst blev det vel bare en del af mig, men jeg er da ked af hvis jeg virker ligeglad når man siger noget til mig, for det er jeg langt fra, jeg elsker at lytte til folk, og jeg vil hjælpe så godt jeg kan.

 

Jeg har oplevet et par ting. Opdraget af min søster, vokset op med en mor der aldrig var hjemme, en far som drak, jeg ikke så og altid var på arbejde. En mor som snakkede ned til mig om min vægt, mobbet siden jeg startede i skole pga min vægt, gået på ordblind skole, fået dødstrusler, prøvet at begå selvmord, ved at få en depression 3 gange, tæt på at skulle på lykke piller, grædt mig selv i søvn, haft en bedste ven som sad inde, været ved at blive indlagt 2 gange, være på psykiatrisk skadestue, været på skadestue efter jeg blev så sur at jeg bankede min hånd en i en mur, skåret i mig selv siden 4 klasse, aldrig følt mig god nok til nogle, aldrig følt jeg var noget værd, altid været alene, aldrig haft et rigtigt familiehjem, løbet hjemmefra et par gange, flyttede væk fra min mor efter 15 år.





Mistede en af dem jeg holdte mest af igen. Fedt.

 

Dette er fra i starten af dette år, så nogle af tingene er sket lidt mere. Men synes du skulle have et indblik i mit liv på en anden måde en kun ang Mick

Skriver måske mere senere

 

-Frikke <3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...