D. Gray-man: Djævlens beskytter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2013
  • Opdateret: 27 feb. 2015
  • Status: Færdig
Kirasha Stormcathcer er en såkaldt ‘’Exorcist’’. Hun lever og ånder for at slå dæmoner ihjel,
Og har ikke tøvet med det, siden hun opdagede sin Innocence, der giver hende kræfterne til at udrydde dem. Men hun er langtfra den eneste Exorcist. Da hun endelig, finder frem til deres hovedbeliggenhed, "Den mørke Orden", kan hun officielt kalde sig en sand Exorcist. Her bliver hun sat ud på missioner, om bla. at finde andre Innocencer og deres Bærere, inden de falder i de forkerte hænder. Og de forkerte hænder er dæmonernes skaber, Millennium Earl og Noah-klanen som han trofast har i ryggen. Vanskelighederne ved at bekæmpe dæmonerne stiger, i takt med deres styrke. Men langsomt går det også op for Kirasha, at hun ikke selv er hundrede procent menneskelig... Pludselig husker hun ting hun for længst havde glemt... Og som skulle have været glemt. {Dette er en D Gray-man fanfiction. De fleste karakterer og selve mangaen tilhører Katsura Hoshino. Der vil være ændringer i den originale historie.}

25Likes
27Kommentarer
5769Visninger
AA

24. Exorcisten i sort og guld – Del 2. (Kapitel 20)

 

I et øjeblik kommer der et forskrækket hik fra den lille, brunhårede tøs af. Men så tager hun en dyb indånding og nikker.

’’Det var ham den tykke. Ham der stak far ned… ’’

’’Ved han, at du er her?’’

Der går et øjebliks stilhed.

’’Han ved ikke, at mor sendte mig og Raenef væk. Han ved ikke, at vi ikke døde.’’

 Efter at have sagt dette, er det som om at dæmonerne længere nede i byen ikke har tålmodighed til at vente længere. De flyver hastigt fremad imod de to mennesker og den brændende klovne-skabning.

Exorcisten har set dem. Han smiler bare hånligt og laver en enkel håndbevægelse imod dem, hvorefter det flammende væsen – Alexei – springer imod dem med et skingert skrig af fryd. Dets lange kløer borer sig ind i siderne på væsnerne, og derefter eksploderer de i en regn af ild.

Alexei – som den brændende klovn hedder – skifter ikke ansigtsudtryk. Det brede, påmalede grin er præcis lige så uhyggeligt som før, og de hvide, udtryksløse øjne er mere skræmmende end nogensinde. For at være ærlig, så er pigen – Kirasha – lidt bange for ham.

Hun når dog ikke at leve frygten helt igennem, for pludselig sker der noget mærkeligt. Krystallen som hun har i en snor om halsen lyser kraftigt op, og en gnistrende, blå energi breder sig ud til hendes hænder. De lukker sig om noget der langsomt har taget form som to kortsværd.

’’Kunne det være…?’’ lyder det tænksomt fra Exorcisten af, inden han må opgive sin opmærksomhed på hende og i stedet flytte den over på de mange angribende dæmoner.

Kirashas ansigtsudtryk har ændret sig. Det er ikke længere træt eller forvirret, nu er det overrasket og målsat… Men det er ikke under egen befaling, at hendes lille krop pludselig styrter fremad og borer sværdklingerne ind i den nærmeste dæmon.

Det fortsætter sådan i et par minutter. Kirashas ukontrollerede krop og sværd dræber den ene dæmon efter den anden, i samarbejde med ildskabningen Alexei og Exorcisten som hun endnu ikke kender navnet på.

Til sidst – da den allersidste dæmon er besejret – stopper hendes krop med at angribe. Men følelsen af den gnistrende energi er åbenbart ubehagelig, måske fordi at den har igangsat noget kun en Dødsridder bærer: Et par lysende, blå øjne med aflange iriser.

’’Innocence har sin egen vilje. Det er helt utroligt, at du både kan være en Dødsridder og være skænket Guds eget våben. Kirasha Stormcatcher, mit navn er Michael Red. Kunne du tænke dig at blive en Exorcist?’’ 

 

*******

Med et chokeret gisp slår nutidens Kirasha øjnene op og stirrer forvildet rundt for sig. Foran hende står en mindst lige så overrasket Lavi, der åbenbart har prøvet at få kontakt til hende længe.

De befinder sig stadig i biblioteket, men Kirasha ved, at hun for et øjebliks tid siden var et helt andet sted. Et sted dybt inde i hendes hukommelse.

’’Michael Red… ’’ hvisker hun kort og prøver at slappe af, ’’Hvem er Michael Red?’’

’’Er du sikker på, at du er helt okay?’’ Lavis bekymrede ansigtsudtryk berører hende slet ikke.

’’Lavi, hvad hed Generalen der blev dræbt, imens han havde en lærling?!’’ hun kan ikke styre, at hun næsten råber af ham. Det her er et vigtigt kapitel i hendes livshistorie, det ved hun. Ikke om hun bare vil smide det fra sig!

’’General Michael Red… Præcis som du sagde lige før.’’ Lavis grønne øjne flakker nervøst på hende, som skulle hun overveje at æde ham midt i det hele, ’’Hør, tror du ikke at du skal få slappet lidt af…?’’

’’Ikke tale om!’’

Det sidste siger hun højt og tydeligt, for derefter at vende sig hastigt om og sætte i løb ud af biblioteket. I farten får hun væltet olielampen der smadres på jorden med et brag, hvorefter flammen dør ud.

Tilbage står en rundforvirret Lavi, der ingen anelse har om hvad han skal gøre.

’’Hah, bare tag det roligt, ’’ mumler han sarkastisk for sig selv, ’’Hun kunne jo slet ikke finde på at gøre noget dumt!’’

Efter at have sagt det indser han, at det kunne hun lige præcis godt finde på. Så han spurter ud af biblioteket med et hektisk udtryk i øjnene, imens han klodset forsøger at løbe efter hende.

’’Vent, for helvede Kira-ra!’’

 

*******

 

’’General Reds sidste udmelding? Det var vidst nok i… Italien.’’ Søvndrukkent gnider Komui sine øjne, imens han ser træt op på Kirasha, ’’Hør, hvorfor vækker du mig midt om natten, for at spørge om det?’’

’’Fordi… At det tyder på, at han har oplært hende.’’ Lavi kommer nærmest kravlende ind på kontoret, imens han forpustet forsøger at få spyttet et par ord ud.

’’Er din hukommelse begyndt at vende tilbage?’’

Med papirark til knæene og et oprørsk udtryk i øjnene, forsøger Kirasha at slappe lidt af. Hun ved ikke hvorfor hun blev så panisk, måske fordi at det hele kom så pludseligt. Så langsomt hiver hun luft ned i lungerne og svarer så Komui:

’’Sådan nogenlunde, ja… Men jeg bliver altså NØDT til at lede efter ham! I det mindste prøve at forstå hvorfor han bare forsvandt. I fandt jo ikke noget lig, vel? Eller hans Innocence? Så han MÅ være i live!’’

’’Kirasha, vi har gennemsøgt området gang på gang. Han er der ikke.’’

Vredt knytter hun hænderne.

’’Hvad hvis jeg husker hvad der skete? Måske var jeg sammen med ham, før han forsvandt! … Måske var der en grund…?’’

’’Kirasha… ’’

’’Hvad!?’’

Komui ser næsten lige så skræmt ud som Lavi, da hun rasende råber af ham. Vreden er som gnister i de kølige, blå øjne. At stoppe hende ville praktisk talt være umuligt. Hun har sat sig et mål, og har uden tvivl tænkt sig at føre det ud i livet.

’’Hvis det betyder så meget for dig, så tag af sted. Bare gør det i morgen, ikke? Og tag Lavi og Kanda med.’’

Han kunne lige så godt have smidt en bombe. Kandas navn var måske ikke lige det smarteste at nævne. Det udløser et sindssygt udtryk i Kirashas øjne, som så hun gerne hele lokalet stå i flammer.

Og det er her, at Lavi vælger at tage initiativ. Lynhurtigt griber han hende om livet, for derefter at smide hende henover sin skulder, og så vandrer han ud af rummet. Den unge Exorcist hvæser rasende af ham og slår ham flere gange på ryggen, men uden nogen synderlig reaktion.

Det viser sig, at det er lykkedes hende at vække det halve af Ordenen. De fleste Exorcister har våget sig ud fra deres senge og ud på platformene, for at undersøge hvad det dog er der forgår. Og da de ser Lavi bære rundt på en nærmest ildspyende Kirasha, er de af en eller anden grund ikke synderligt overraskede.

Især ikke Kanda, der bare fnyser irriteret og forsvinder ind på sit værelse igen.

 ’’Sæt mig ned, Lavi! Sæt mig ned!’’

’’Når man leger med ilden, så brænder man sig, Kira-ra. At sætte dig ned, ville være som at hælde benzin på et bål.’’

’’Siger du, din rødhårede satan!’’

Et opgivende suk lyder fra Exorcisten med klappen for øjet, imens han kort smiler. Det hjælper ikke, at forsøge at tale hende til fornuft.

’’Nogle gange så ville det bare være bedst at slå dig ud, det ved du godt, ikke?’’

’’Årh, hold dog mund, jordbærhjelm… ’’

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...