D. Gray-man: Djævlens beskytter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2013
  • Opdateret: 27 feb. 2015
  • Status: Færdig
Kirasha Stormcathcer er en såkaldt ‘’Exorcist’’. Hun lever og ånder for at slå dæmoner ihjel,
Og har ikke tøvet med det, siden hun opdagede sin Innocence, der giver hende kræfterne til at udrydde dem. Men hun er langtfra den eneste Exorcist. Da hun endelig, finder frem til deres hovedbeliggenhed, "Den mørke Orden", kan hun officielt kalde sig en sand Exorcist. Her bliver hun sat ud på missioner, om bla. at finde andre Innocencer og deres Bærere, inden de falder i de forkerte hænder. Og de forkerte hænder er dæmonernes skaber, Millennium Earl og Noah-klanen som han trofast har i ryggen. Vanskelighederne ved at bekæmpe dæmonerne stiger, i takt med deres styrke. Men langsomt går det også op for Kirasha, at hun ikke selv er hundrede procent menneskelig... Pludselig husker hun ting hun for længst havde glemt... Og som skulle have været glemt. {Dette er en D Gray-man fanfiction. De fleste karakterer og selve mangaen tilhører Katsura Hoshino. Der vil være ændringer i den originale historie.}

26Likes
27Kommentarer
5954Visninger
AA

9. Den Mørke Orden - Del 2. ~ Kapitel 6.

 

Kirasha træder endnu et par skridt tilbage og forsøger derefter at overdøve alarmerne.

’’Vent lige! Hey!’’

De kan ganske enkelt høre og se hende igennem glasterningen, men enhver dæmon kunne forsøge at forsvare sig selv, ved at sige at den var menneskelig. Derfor stoler de ikke på hende.

’’For fanden da… ’’ mumler hun, alt for forvirret til at vide hvad hun dog skal gøre. De vil tydeligvis ikke høre på hende.

Idet, kommer en skikkelse springende ned fra det største af Ordenens tårne og lander lige foran hende. Hvis Kirasha havde set hvem hun var gået ind i nede i byen tidligere i dag, ville hun kunne se, at han nu står foran hende.

’’Gør kort proces, Kanda. Det er første gang en dæmon har fundet frem hertil.’’ Komuis stemme gjalder ud over Ordenen både indenfor og udenfor.

Fyren der vidst nok hedder Kanda, er nok ikke meget mere end et par år ældre end hende selv. Hans lange hestehale blafrer blidt i aftenvinden og de mørke, kolde øjne stirrer gennemborende på hende. Og så opdager hun pludselig sværdet i hans ene hånd. Det er et japansk sværd, et såkaldt Katana og det er uden tvivl fyren hers Innocence.

Pludselig lader han langefingeren og pegefingeren glide hen af sværdklingen, som bliver mere skarp at se på og udsender et køligt, hvidt skær.

’’Innocence, aktiver.’’

’’Eh, altså, ’’ Kirasha prøver fortsat at forsvare sig selv og holder endnu hænderne op foran sig, ’’Jeg er altså ikke en dæmon.’’

Men fyren kaldet Kanda ser ud som om det rager ham en høstblomst.

’’Så længe du ikke er menneskeligt eller ønsket væsen, er du ikke velkommen i Den Mørke Orden.’’ Komuis stemme lyder endnu engang i luften og giver et kort spjæt i den unge pige, med den lange fletning, ’’Kanda, få det overstået.’’

Kanda – der ifølge Kirasha kunne være lavet af ren is – hæver sværdet i en let bue, idet han siger:

’’Mugen er ikke et sværd du bare kan splintre, ’’ hans sværd bliver kaldt Mugen? I starten har Kirasha nærmest lyst til at grine og fortælle dem, at de har en speciel form for humor i den her organisation. Men der er ikke skyggen af morskab i Kandas blik, ’’Forbered dig på dit endelige, dæmon!’’

Og så angriber han uden varsel. Den glimtende, skarpe sværdklinge nærmer sig med lynende hast. Og han er hurtig.

Kirasha har – hvis hun skal være ærlig – ingen ide om hvad hun skal gøre. I et øjeblik føler hun sig fuldkommen forsvarsløs og svag, men derefter føler hun sig lidt dum. Den velkendte følelse af at lade hænderne lukke sig om de to kortsværds skafter flyder nærmest i blodet på hende.

 En høj, skinger klirren fortæller hende, at hun nåede det i allersidste øjeblik. Hun har krydset de to tvillingesværd lige uden for sin overkrop. Katanaets slanke, lange klinge der tilhører Exorcisten ved navn Kanda, er få centimeter fra hendes brystkasse.

Der er helt stille i et stykke tid og det koster Kirasha en del kræfter at holde det lange sværd væk fra området hvor hendes hjerte sidder.

’’Så hør dog efter, for pokker!’’ knurrer hun mere eller mindre irriteret imod Kanda, ’’Jeg. Er. Et. Menneske. Er det så svært at forstå? Og mit navn er Kirasha Stormcatcher. Har I ikke fået nogen meldinger om en kommende Exorcist?’’

’’Dit sind viste meget lidt menneskelighed.’’ stenansigtets blik er næsten lige så gennemborende som Kandas.

’’Af hvad jeg kan se, så er du vidst heller ikke særlig menneskelig.’’ Bider hun det af og stirrer køligt tilbage på det gigantiske, levende fjæs, ’’Enten så har du grundigt brug for en udskiftning af et par møtrikker, eller også så er det mig der er blevet forvandlet til en enhjørning i al hemmelighed. Jeg satser kraftigt på det første.’’

Idet, lyder en klar ringen fra en gammel telefon og forsager en dræbende stilhed.  Derefter lyder Komuis stemme tydeligt over hele Den Mørke Orden;

’’Ah, ja hun er her. Kanda var ved at skære hende op. Nåh? Så I glemte det igen? Typisk. Det går nok. Held og lykke med missionen. Vi ses.’’

Der er stadig en dyb stilhed, og Kirasha har ind til videre kun stirret vredt på Kanda, der kun gengælder det uvenlige blik.

’’Kanda sænk dit Mugen. Hun er en af vores.’’

Stilhed. Men så brydes tavsheden endelig af Kandas irriterede, kolde stemme:

’’Du skal ikke give mig ordrer, Komui.’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...