Oreos [JB]

Georgia har kigget på en butik i flere uger. En butik fyldt med kager, også kaldt oreos. Hendes blik bliver dog fanget af en smaragdgrøn farve, og straks har hun bestemt sig for at hun skal smage den. Da opdager hun en dreng. En gange ualmindelig dreng. Han har solbriller, hue og handsker på. Hun tager et hurtigt kig i butikken, og i løbet af 0,5 sidder drengen på hug ved siden af hende. Drengen viser sig dog at være en af de få personer der kan komme tæt på Georgia. Men hvad gør man når den dreng man troede var normal er en hel anden? Og når der er få problemer med Justin og hans ex-kæreste, og man bliver bedt om at hjælpe, hjælper det så at Justin pludselig laver en lille drejning i det hele? **Justin ER kendt**

2Likes
0Kommentarer
191Visninger

1. Kapitel 1.

Jeg stod ude foran butikken, endnu engang. Bare stod og kiggede den godt og grundigt igennem. Alle de forskelligfarvede små kager stod på rader række i vinduet så man rigtig kunne se dem. Oreos tror jeg de hed. Mine øjne vandrede igennem de forksellige smags varianter, og alle de smukke farver. Mine øjne stoppede dog brat op da de så den smaragd grønne farve. Farven mindede lidt om min øjenfarve, så dem ville jeg med glæde smage. Mit blik faldt på en dreng fuldt påklædt lidt længere henne. Han var næsten ved butiksdøren. Han havde solbriller, hue og alt det andet stads på, og det sneede ikke engang. Jeg blev lidt mistænksom, men slog det fra mig. Jeg ville ikke fordømme nogen jeg ikke kendte, eftersom alle var forskellige. Det var ikke tit man så anderledes typer, men det fik jeg da lov til i dag. Jeg gik med små, lette skridt hen til døren. Jeg tøvede men åbnede så døren. Ding-dong lyden kom med det samme da jeg trådte ind, og mit blik farede rundt. Butikken var iklædt i lyserød, og med alle oreofarverne, så var det ethundrede procent gennemtænkt. Jeg havde faktisk gloet på skiltet i noget tid, da det tiltrak min opmærksomhed gevaldig meget. Det var firkantet, også var der små lyserøde lys på. Lysene blinkede, og navnet var overtrukket med ''chokolade''. Der havde stået 'Cloreo', og jeg havde det samme fået den idé at besøge den lille bitte kage-shop. Jeg gik tøvende over til disken, og så en mager kvinde stå bag kassen - måske midt i 60erne. Hun havde sit hår sat op i en løs hestehale, og hendes forklæde var dækket med créme. "Bager du dem selv?" spurgte jeg og satte mig på hug foran den store glasrude. Der var farven igen. Smaragdgrøn. "Ja. Ellers er det jo ikke rigtige kager, vel?" sagde hun høfligt og smilte. Jeg nikkede langsomt. Jeg begyndte at mumle en smule, eftersom jeg ikke ville lyde fornærmende. "Hvad koster de?". Min stemme gav genlyd i butikken, og straks blev jeg en smule flov. "Noget siger mig du ikke har smagt oreos før?" sagde hun og smilte sit gamle smil igen. Jeg nikkede endnu engang og blev endnu mere interesseret i de små kager. "Så skal du da have dem gratis." fniste hun og løb straks ud i baglokalet. Jeg blev straks overrasket over hendes kommentar. Det var alt for meget at give mig gratis kager, eftersom jeg for det første ikke engang vidste om jeg kunne lide dem, for det andet så var det bare for høfligt. "De bedste er de smaragdgrønne." sagde en hæs stemme. Jeg kiggede lidt til venstre og opdagede at drengen fra før sad på hug ved siden af mig. "Det ved du vidst noget om." sagde jeg stille og smilte. Han gengældte mit smil, og pegede ind i ruden. "De har faktisk samme farve som dine øjne." mumlede han, og fniste lidt. Jeg grinte af hans lille bemærkning og gav ham en enkel albue i siden. Vi farede dog begge op da vi hørte hende den gamle dame komme igen. Hun stilte sig høfligt foran kagerne. "Vælg to farver." sagde hun og smilte. Jeg nikkede og kiggede desperat på kagerne. "Hun tager en af de smaragdgrønne." sagde drengen, og smilte endnu engang. Det var som om at en lille flamme startede inde i mig. Og den varmede mig godt og grundigt - selvom det var vinter. Jeg kiggede hen på drengen, og så at hans øjne var så brune som hasselnødder. Jeg vendte hovedet mod den gamle dame igen. "Også tager jeg en af de hasselbrune." sagde jeg og grinte. Hans blik blev pludselig overrasket, og derefter smilte han så igen. Han virkede okay. Han tog sin hånd frem mod mig og begyndte med sin hæse stemme igen. "Skal prinsessen følges med nogen til parken?" spurgte han højtideligt. Jeg grinte og tog derefter hans hånd og derefter sprintede vi ud af butikken. Jeg vidste godt jeg ikke kendte ham, eller for den sags skyld vidste hvad han hed, men han var bare noget specielt. Mens vi var på vej ned af den smalle gade, begyndte jeg at tale. "Hvad hedder du så?" spurgte jeg og smilte forsigtigt. Han var stille i lidt tid. "Justin." sagde han og smilte. Men blikket i hans øjne var fremmed. Det var enten forventningsfuldt eller bare nervøst. Jeg tænkte mig grundigt om. Havde jeg mødt nogen der hed Justin? Havde nogen måske gjort ham fortrad? Jeg afbrød pludselig mine egne tanker. "Georgia." sagde jeg og grinte. Hans blik ændrede sig fra fremmed til glæde. Det fik mig bare til at smile endnu mere. Han tog fat i mig, og efter få sekunders spurten sad vi på en bænk. Han trak mine lille oreopose ud af hænderne på mig og grinte så. Jeg så uforstående på ham og lagde mit hoved lidt på skrå. Han trak en af de små nuttede kager op ad posen. Jeg kiggede interessant på den brune kage. "Den har samme farve som din øjenfarve." hviskede jeg, og tog så kagen ud af hans hænder. Han så først overrasket på mig, men ændrede igen sit blik til glæde. Jeg tog kagen op til min mund, og den snittede mine læber. Duften af sødme blandet med chokolade søgte op i min næse. Fantastisk. Jeg tog en lille bid af den. Chokoladen var perfekt, og jeg sværger at den "dej" var god. Jeg smilte lidt efter den første bid, men proppede så resten i munden. Jeg grinte da jeg så Justins ansigts udtryk. "Hvad er der?" sagde jeg nervøst og gloede på ham med min mund fuld af oreo. Lyden af en iphone besked skar igennem mine øre. Justin flippede pludseligt ud af hans situation, og kiggede derefter på hans iphone. Jeg kiggede interessant på ham igen. Hans blik blev straks fra overrasket til had. Jeg satte mig helt op på bænken og kravlede på fire ''poter'' hen til Justin. "Hvad' der galt med Justin?" sagde jeg så nuttet og babyagtigt jeg kunne. Hans blik ændrede sig straks fra had til glæde da han så på mig. "Bare endnu en besked fra min ex-kæreste." sagde han og sukkede mens hans øjne blev fyldt med tåre. Jeg lagde mine arme om ham hurtigt og trykkede ham ind i et knus. "Nows allwe got, and time can't be bought. I know it inside my heart, forever will forever be ours, even if we try to forget. Love will remember." sang jeg stille og smilte da jeg så sneen falde let. Justin stoppede med at græde så pludseligt at mit ansigt straks vendte sig mod ham. Han sad bare der, og kiggede på mig. Han kiggede intenst på mig, men trak mig så ind i et kram. Mit hjerte sank pludselig af smerte. Jeg strøg ham over håret mens mine øjne vandrede rundt mellem snefnuggene. Smerten var ualmindelig stærk, og mit hjerte begyndte at hoppe afsted. Hvad var der sket med ham? Var han blevet droppet, og elskede han hende stadig? Eller måske var det meget mere indviklet?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...