Skæbnen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om en pige som skal hjem, efter at have været hjemme hos hendes veninde. Hun går hjem til fods, og skal over en bro. Hun falder ud over kanten, og lige ned i det kolde vand og drukner.

---------------
Jeg har drømt denne drøm nogle gange nu: Jeg falder ud over broen, og dør.- Jeg har så valgt at lave en lille historie om mit mareridt. Har digtet lidt videre på det.

3Likes
6Kommentarer
427Visninger

1. Hjælp

-Når du står alene, må du redde dig selv.

-Vær’ stærk og lad ingen vælte dig om kuld.

 

I 2003: En lørdag aften.

Det er ved at være over min sengetid, så jeg må hjem inden det bliver for mørkt. Jeg ringer til min mor og siger at hun ikke skal være bekymret, og at jeg straks er hjemme. Pigerne fra min klasse sidder inde i min venindens stue og spiller ludo i mens de diskutere om hvem der vinder. Jeg lægger røret på og går ind til dem og siger jeg smutter. De tigger mig om at blive, og bliver en smule stædige da jeg siger nej. Jeg får endelig overtalt dem til, at lade mig gå. Jeg skynder mig ud i gangen. Trækker mine støvler på, og jakken slynget omkring mig. Jeg åbner hoveddøren og skynder mig ud.

 

Der er ca. 3 kilometer hjem til fods, og uvejret er på vej. Regnen begynder stille at komme og gade lygterene flimre en smule. Der er koldt og der begynder så småt at blæse. Jeg går en smule hurtigere. Trækker min varme jakke over mit hoved og lyner den. For hvert skridt jeg tager jo mørkere og koldere bliver det. Jeg gemmer mine hænder i jakkelommen og begynder så at løbe indtil jeg ser broen. Jeg går forsigtigt hen til broen, kigger ned til de store bølger. Det bliver koldere og blæsten er hård at stå i mod. Jeg læner mig ind over broen for at få balance, men mine hænder glider og jeg falder ud over gelænderet. Jeg bliver kold og mærker et sus under mig. Mine øre gør ondt og jeg kan intet se. Vandet trænger igennem min jakke og er nu helt gennemblødt. Jeg holder vejret og prøver at svømme op til overfladen, men det er umuligt. Jeg går i panik og holder vejret. Jeg kan næsten ikke bevæge mig. Jeg bliver stille svagere og svagere og bliver nød til at have ilt, men jeg synker. Mine øjne åbnes og det eneste jeg ser er at broen bliver mere utydeligt. Jeg kæmper imod, men det er som om der er nogen der holder mig nede. Jeg giver op. Mine øjenlåg lukkes. Jeg puster ud og ind. Mine lunger fyldes med vand.

 

2015: En lørdag aften.

Jeg sidder under broen ensom og forladt. Jeg kan ikke huske mit navn, eller hvordan jeg ser ud. Jeg døde for 13 år siden og er stadig på jorden. Den nat jeg døde har ingen gået over broen siden. Broen er langt fra sikker at gå på mere. Jeg ligger og tænker tilbage på den dag jeg døde. Hvad skete der egentligt? Var det rent uheld, eller?

 

Jeg høre nogen gå over broen. Blæsten begynder stille at komme og uvejret er på vej. Kulden slår til og det samme skete der den nat jeg døde. Skridtene bliver hurtigere og hurtigere. Jeg svæver op under broen, og ser en pige på alder med mig selv. Hun ser ud til at hun har travlt. Men hvorfor er hun her? En blæst kommer susene. Hun snubler lidt. Står og holder balance ved gelænderet, som jeg gjorde. Hun ser skrækslagen ud. Hun kæmper imod, men vinden er stærkere. Hun vælter over gelænderet og lander i vandet med et kæmpe plask. Jeg skynder mig hen til hende, men jeg kan ikke hjælpe hende. Hun synker. Man kan se hendes panikslagene plaskende, men der er ikke andre end mig, og jeg kan ikke hjælpe hende. Hun åbner øjnene og ser direkte på mig. Er hun død? Nej! Hun må ikke dø ligesom jeg gjorde. Jeg dykkede under vandet. Prøvede at tage fat i hendes arme og trække hende op, men mine hænder gik lige igennem. Jeg blev sur. En vild energi gik igennem min ånd. Jeg tog chancen og prøvede at få fat i den bevidstløse pige, som stille sank længere og længere ned i dybet. Mine hænder rørte hendes arme. Jeg fik et kæmpe chok. Rev hende op og lagde hende på broen. Jeg kiggede på hende og hun åbnede stille øjnene. Hun stirrede på mig. Kiggede op og ned ad mig. Hendes øjne blev store, og hun blev bevidstløs igen. Jeg betragtede hende nøje, og bestemte mig for at lede i hendes lommer. Jeg kan røre hende. Jeg tog hendes mobil. Skrev til en tilfældig person at hun ligger her. Jeg lagde stille mobilen fra mig og fløj under broen hvor jeg hørte til.

 

Der går et stød igennem mig og jeg rammer ind i broen. Jeg bukkede lidt sammen og mærkede smerter, fra der hvor jeg ramte ind i broen. Jeg kunne mærke smerte! Hvad sker der med mig? Jeg kan ikke styrer mig selv. Jeg suser igennem luften. Jeg forsvinder fra det sted hvor jeg døde. Kommer jeg i himlen nu?

 

Med et sæt åbner jeg øjnene. Det sløre for mine øjne. Jeg kigger omkring og ser hvide vægge over det hele. Jeg rejser mig en smule op. Jeg ligger i en seng. Jeg gisper og kan ikke holde mig selv oppe. Jeg mærker smerte. Mit syn bliver bedre og bedre, og opdager at jeg ligger på et hospital. Jeg hører nogen diskuter bag døren. Stemmerne bliver tydeligere og tydeligere. Er jeg i live?

 

------------------------

Cover designet af @Papilio - tak :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...