Runaway

Hun kom til enden af vejen og kunne se ud på den rene luft, hun drømte om hvordan når hun blev større at hun ville rejse væk fra det hul som den gade nu engang var. Men hun vidste at hun ikke kunne. Hun hørte ikke til derude. Hun kom nok til at dø inde på den gade, som hun vidste resten af de stakler derinde kom til.

Hun havde tårer i øjnene af tanken, men hun tørrede dem hidsigt væk.

2Likes
0Kommentarer
183Visninger

1. Gaden

Hun løb gennem husene på gaden, næsten intet tøj. Hun var heldig at hun havde fået fat i den trøje den anden dag. Det havde været en mands. En af de mænd hendes mor havde med hjemme. Det kunne man se på den måde at den gik ned til midten af lårene. Men faktisk ville næsten alt tøj være for stort til hende, hun var ikke så stor af sin alder. Hun hadede når hendes mor tog mænd med hjem. Det samme gjorde hendes søster, men det var sådan de fik den mad de nu engang fik. 

Hun var 13, hun boede med sin mor og søster i en af de små lejligheder på gaden.

Selvom hun helst ikke måtte, så tog hun ud på gaden.

Gaden var beskidt og fyldt med elendighed. Mange af de børn og kvinder der levede på gaden var udsultede og havde intet tøj. Hun ville så gerne hjælpe dem, men det var umuligt, og det vidste hun godt.

Hendes mor troede på Gud, og de bedte før de spiste, lige meget om de næsten ingenting fik. Hendes mor fortalte dem tit hvor heldige de var. Hendes mor havde et job, så de kunne overleve.
Hun troede ikke selv på Gud som hendes mor gjorde. Hvis Gud fandtes, hvorfor havde han så givet ham den skæbne at bo der hvor de nu boede. Hendes søster var for lille til at vide at der fandtes et andet liv end det de nu engang havde.
Hun sagde ikke noget til sin mor om at hun ikke troede på Gud. Hendes mor ville ikke kunne forstå det.

                                                                                  *

Hun kiggede ud fra et hjørne ud til den større gade. På den anden side af vejen lå der et dødt dyr, en kat muligvis. Hun kunne hører gråd og folk der råbte.

Hun gik videre.

Hun tænkte hun kunne være heldig at finde en af de venlige folk der giver en skilling eller et stykke brød.

Mens hun listede ned gennem gaden, over skidt og børn der sad hjælpeløse i vejkanten, så hun en kvinde i en af de små sidegader der prøvede at slippe væk fra en stor mand, der lugtede af alkohol fra manden helt ud på vejen. Hun løb forbi dem. Hun havde altid fået fortalt fra sin mor at hun skulle undgå situationer som den. Lige siden hun var vokset fra en lille pige til en kvinde, har det været sværere at færdes på gaden som før.

Hun kom til enden af vejen og kunne se ud på den rene luft, hun drømte om hvordan når hun blev større at hun ville rejse væk fra det hul som den gade nu engang var. Men hun vidste at hun ikke kunne. Hun hørte ikke til derude. Hun kom nok til at dø inde på den gade, som hun vidste resten af de stakler derinde kom til. 

Hun havde tårer i øjnene af tanken, men hun tørrede dem hidsigt væk. Der var intet hun kunne gøre for at ændre sin skæbne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...