One Direction ❄️ Death Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig
På toppen af et tag, en bro, på vej ud mod de susende biler eller bare med et stort glas piller. Det er der Hayley Parker ser sig selv om 24 dage. Hendes dagbog tæller langsomt men sikkert ned til den bestemte dato.
De kritiske og dræbende tanker om sig selv og hendes uopmærksomme mor har drevet hende ud i den beslutning, at selvmord er den eneste udvej. Hvad hun ikke har regnet med i planen, er at møde One Direction.
Hun vinder en konkurrence og tilbringer 1. december i selvskab med dem. Uheldigvis glemmer hun sin dyrebare dagbog, hvor hun hver dag i et år har skrevet om smerten hun føler eller om det hun tror der venter hende, efter den sidste side i bogen er blevet vendt.

90Likes
82Kommentarer
9536Visninger
AA

10. Den 8. december


❄️

Jeg vågnede med et spjæt badet i sved. Drømmen havde været så livagtig. Jeg kunne mærke noget varmt løbe ned af min ene kind og indså, at jeg havde grædt i søvne. Jeg trykkede på min mobil, og skærmen lyste op, så jeg måtte knibe øjnene sammen i det stærke lys.

4:37 jeg sukkede, da jeg måtte konstatere, at det var for tidligt at stå op. Jeg lagde iphonen fra mig og prøvede at falde i søvn igen, men jeg kunne mærke drømmen fra før komme snigende.

Jeg rejste mig op og gik lidt rundt, men det hjalp ikke. Så gik jeg ud i stuen og videre ud i køkkenet. Jeg satte mig ved bordet og prøvede at gå på Twitter for at få mine tanker væk. Det hjalp heldigvis tildeles. Jeg satte musik i ørerne for, at Harry ikke skulle vågne.

Jeg rullede ned igennem tweetsene, men det meste havde jeg set før. Der var ikke kommet så meget siden sidst.

Der gik endnu et par minutter med Twitter inden jeg gik over til Facebook. Jeg var helt væk da jeg kunne høre nogen kalde på mig.

”Hay, er det dig?” Jeg rynkede forvirret øjenbrynene. Harry kom gående ud i køkkenet fra gangen i boxers og så missende på mig. Hans øjne skulle lige vende sig til lyset, inden han kunne fokusere ordenligt på mig. Jeg lagde mærke til, at jeg havde siddet og sunget stille for mig selv.

Da han endelig kunne se på mig, spurgte ham om det mest relevante spørgsmål: ”Hvad laver du?” ”Øh. Jeg kunne ikke sove?” Jeg kunne selv høre hvor dumt det lød, men jeg ville ikke fortælle ham om drømmen.

Han så sød ud, sådan som han stod og gned sig i det ene øje og så ud som om, at han diskuterede med sig selv. Han så først spørgende på mig, men uden at sige noget.

”Hvis du vil, kan du komme ind til mig.” Jeg havde svært ved at forstå, at Harry bogstavligt talt lige havde inviteret mig med i seng. Måske ikke på den måde, men alligevel.

 ”Harry, jeg går i seng om lidt,” svarede jeg, men han så skeptisk på mig. ”Hay, er du sikker på, at du kommer tilbage i sengen, hvis du bliver her?” Jeg smilede svagt, for han havde nok en pointe. Jeg ville aldrig komme tilbage til sengen, så længe jeg kunne mærke drømmen i baghoved.

”Det er fint nok, jeg bliver bare her lidt,” prøvede jeg igen. Harry så fortsat ikke ud til at tro på mig, så han vendte sig halvt om. ”Kom nu bare. Jeg bider dig ikke. Jeg kan finde en madras og lægge mig på, hvis det er det, der skal til.” Han gik hen til værelset og gik der ind.

Jeg var nærmest som en marionetdukke for ham, for jeg gik ind og tog min dyne og hovedpude under armen. Da jeg gik igennem stuen, blev jeg mindet om dengang, jeg var mindre og skulle ind og sove hos mor og far.

En tid, hvor de største problemer var uhyggelige drømme, og når der kom sand på ens slikkepind. En tid der var forsvundet ud af mine hænder for lang tid siden.

Jeg åbnede døren til Harrys værelse og kunne se, ham ligge med hoved mod døren og svagt åbne øjne. Jeg stillede mig foran sengen og vidste ikke helt, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Det her havde aldrig været en god ide at gå med til.

Harry klappede på sengen som en hentydning til, at jeg skulle lægge mig. Jeg gik langsomt derhen og lagde mig forsigtigt ned. Jeg kunne mærke, hvordan jeg spændte i hele kroppen over at skulle sove igen, drømmen ventede i mørket på mig – eller var det Harrys nærvær?

Jeg mærkede en varm hånd på min underarm, ”slap af,” mumlede Harry. Jeg fornemmede, at han drejede sig om og kiggede på mig. Jeg lagde mig om på siden, fordi jeg bedst kunne lide at ligge enten på siden eller på maven med hoved drejet.

Selv i mørket havde mine øjne let ved at finde Harrys. Jeg vidste ikke, hvor længe vi kiggede på hinanden. Jeg glemte i hvert fald helt, at jeg skulle bede ham om at smutte ned på gulvet - for sjov.

Harry åbnede munden som for at sige noget, men der kom ikke noget ud, så jeg gik ud fra, at han havde fortrudt.

”Okay, jeg føler mig lidt som dengang, jeg var lille og skulle sove hos min mor og far;” sagde jeg for at bryde den stilhed, som jeg var begyndt at føle, var blevet lidt akavet.


”Okay, jeg føler mig lidt som dengang, jeg var lille og skulle sove hos min mor og far,” sagde Hayley. Jeg kunne mærke på hende, at hun gerne ville have mig til at svare hende, men jeg kunne ikke få mig selv til det.

Jeg havde alt for travlt med at beundre hendes kønne ansigt. Hun vred sig lidt under mit blik, og jeg åbnede igen munden for at sige noget.

Duften fra julestjernen fyldte hele rummet og gjorde mig lettere svimmel – på den gode måde. Det var hendes duft. Det var mig stadig et mysterium, hvorfor hun havde givet mig den. Hun kunne have sat den i stuen eller køkkenet, men hun gav den til mig.

Jeg lukkede øjnene lidt i, da jeg sagde: ”Jeg hørte dig synge i køkkenet.” Jeg fornemmede, at hun var glad for, at jeg snakkede til hende. Jeg havde følelsen af, at det ikke var meningen, at jeg skulle vide, at hun sang. ”Det var smuk,” skyndte jeg mig derfor at tilføje.

Sprækken jeg kiggede ud af viste, at hun stadig så på mig. ”Kan du synge for mig?” Jeg åbnede øjnene helt, og hun så forbavset på mig. Hun rystede på hoved efter lidt tid, da det var gået op for hende, hvad det enligt var, jeg spurgte om.

”Kom nu,” bad jeg. Hun blev ved med at ryste på hoved, men jeg accepterede det ikke. ”Hvis du nu synger en gang for mig, skal jeg nok love at få dig til at falde i søvn igen.” Hun så først skræmt på mig, men hendes ansigtsudtryk ændrede sig lige så hurtigt, som når et lyn slår ned. Man når knap nok at se det, inden der er væk.

Jeg fandt hendes hånd under dynen og greb den. Jeg vidste ikke, hvad det var der fik mig til hele tiden at holde om hende. Måske det, at jeg vidste, at hun var skrøbelig og, at jeg skulle passe på hende. Men det var på den anden side også det, der forvirrede mig.

Selvom jeg ikke havde kendt hende i mere end en uge, var det som, at det ikke kun var ''pas-på-1Dfan-som-vil-tage-sit-eget-liv-juleaften'' følelser. Jeg ville vide mere om hende, og jeg ville have hende til selv at fortælle mig det. Derfor havde jeg heller ikke åbnet dagbogen siden.

”Kom nu Princess,” mit kaldenavn til hende når vi var alene, var også opstået af de forvirrede følelser, jeg havde fået på isen, hvor jeg første gang havde kaldt hende det.

Jeg kunne se, at hun åbnede munden, og den første tone flød ud af munden på hende. Hendes stemme var lav, men stærk. Hun ramte alle tonerne. Først skulle jeg lige indstille mig på, at hun sang en af vores sange.

”Written in these walls are the stories that I can't explain,
 I leave my heart open but it stays right here empty for days.

 He told me in the morning he don't feel the same about us in his bones,
 It seems to me that when I die these words will be written on my stone.

 And I'll be gone gone tonight
 The ground beneath my feet is open wide
 The way that I been holdin' on too tight
 With nothing in between.”

Hun sang ikke vores sang, præcis som vi havde lavet den, men jeg elskede hendes version allerede. Hun sang os ikke efter munden, men havde lagt trykkene andre steder og gik op i de høje toner andre steder end os.

Jeg gav hendes hånd et klem og trak hende så ind til mig, da jeg begyndte på omkvædet og andet vers. Hun blev stille og lod mig synge. Min stemme var hæs, men jeg formodede alligevel at ramme tonerne:

”The story of my life I take her home
 I drive all night to keep her warm and time is frozen

 The story of my life I give her hope
 I spend her love until she's broke inside
 The story of my life

 Written on these walls are the colours that I can't change
 Leave my heart open but it stays right here in its cage

 I know that in the morning now, I'll see us in the light upon a hill
 Although I am broken my heart is untamed still.”

 And I'll be gone gone tonight
 The ground beneath my feet is open wide
 The way that I been holdin' on too tight
 With nothing in between.”

Hayleys stemme blandede sig med min da vi igen kom til omkvædet.

”The story of my life I take her home
 I drive all night to keep her warm and time is frozen

 The story of my life I give her hope
 I spend her love until she's broke inside
 The story of my life“

Både hende og jeg blev tavse. Hun lå med ryggen mod mit bryst, og jeg kunne mærke hende trække vejret. Hun drejede sig ind imod mig og kiggede op på mig. Det oprigtige smil der prydede på hendes læber, fik noget inden i mig til at eksplodere.

”Du skal synge,” hendes stemme var kun en hvisken. ”Det lovede jeg jo..” Jeg strøg hende blidt over håret. Mine små kærtegn overraskede mig hele tiden. Jeg åbnede munden og begyndte at synge. Min stemme var stadig hæs, men det så ikke ud til, at det gjorde noget. Hun lukkede øjnene, og det så ud som om hun sov.

Jeg lagde armene om hende, imens min stemme langsom tonede ud. Da jeg stoppede, åbnede hun svagt øjnene og sendte mig et smil. ”Tak,” hendes mund formede ordet, men der kom ikke nogen lyd ud.

Jeg lukkede øjnene. Hayleys hår kildede mig på brystkassen, men jeg gjorde ikke noget ved det. Da jeg var lige ved at falde i søvn, kunne jeg fornemme Hayleys mund igen bevæge sig, men denne gang var det med lyd.

”Det var en drøm.”

Jeg havde ingen ide om, hvad hun snakkede om, men jeg gik ud fra, at det var noget, hun syntes, jeg skulle vide, så jeg skrev det ned i baghoved. Lidt efter lukkede mine øjne sig, og jeg faldt i søvn.

❄️

Vi vågnede sent, men vi havde også begge haft en lidt hård nat. Jeg var vågnet et par gange, efter vi havde lagt os til at sove, fordi Hayley havde grædt i søvne. Derfor var klokken nærmest 12, da vi stod op igen.

Hayley havde virket overrasket, da hun var vågnet, over at ligge med næsen mod den lille hulning i min hals. Det så heldigvis ikke ud som om, det irriterede hende synderligt, at jeg havde armene omkring hende.

Jeg gik ud i køkkenet til hende, og hun sad med avisen i hånden. Jeg vidste faktisk ikke, hvorfor jeg fik aviser, for jeg læste aldrig i dem. Hayley så derimod ud som om, at det var noget, hun læste i jævnligt.

”Sker der noget spændende?” spurgte jeg, selvom det ikke interesserede mig synderligt. Jo, jeg ville da gerne vide, hvad der skete ude i verden, men jeg gad bare ikke læse avis for at finde ud det. Jeg kunne slå det op på nettet eller se det om aften.

Hun mumlede et mmm, inden hun igen fordybede sig. ”Jeg tænkte, vi kunne være sammen med de andre i dag? Zayn har inviteret os over.”

Hun nikkede og kiggede endelig op på mig. Hendes blik var fjernt. ”Hay, er du okay?” min stemme lød bekymret. Hun nikkede hurtigt, men det var som om, at hun svarede lidt for hurtigt. Det virkede ikke som om, at hun oprigtigt mente det.

”Hay, er du sikker?” jeg ville ikke droppe emnet med det samme, og slet ikke da jeg så, hvordan hun gemte hoved i hænderne.

Jeg satte mig over for hende og tog hendes hænder i mine. ”Hvad er der galt? Og sig ikke, at der ikke er noget galt, for jeg kan se, at der er.” Jeg prøvede at få øjenkontakt med hende, men hun blev ved med at kigge væk.

Vi sad længe inden, hun åbnede munden. ”Jeg,” hun blev stille, og hendes nu blanke øjne mødte mine. Hun tog en dyb indånding og var lige ved at starte, inden hun fortrød igen. Hun så op på mig, som om jeg kunne forklare, hvorfor, at hun sad med blanke øjne, der var lige ved at flyde over og ikke kunne formulere sig. Som om, at jeg kunne hjælpe hende.

Der skulle endnu en dyb indånding til, inden hun fik taget sig sammen. ”Drømmen, det var den, der mindede mig om det.” Jeg kiggede forstående på hende, men jeg skulle i virkeligheden lige huske, hvad det var, hun snakkede om.

”Hvad var der i din drøm, som gjorde den så forfærdelig?” spurgte jeg forsigtigt, ligesom jeg ville spørge et barn, da jeg var kommet i tanke om, hvordan hun havde snakket om, at det var drømmen, der var skyld i, at hun sad i køkkenet.

”Den fik mig til at huske,” var hendes svar. ”Hvad er det, du ikke vil huske?” jeg blev ved med at gå  forsigtigt frem. Det var ikke så tit, at jeg sad med en pige, der var ved at knække sammen foran mig. Okay, det skulle da lige være fans, for de var nogle af de bedste til at overreagere. De brød sammen bare ved at se os.

”Jeg var 12. Jeg kom hjem og min far var i køkkenet.” Jeg gav hende lidt plads og valgte ikke at spørge mere, det skulle nok komme af sig selv. Hun tog endnu en indånding for at få styr på sig selv. ”Min mor var smadret på gulvet. Han var fuld igen,” hun holdt en pause, inden hun igen begyndte at fortælle, ”Jeg var bange. Jeg havde før kørt min mor på skadestuen. Jeg kunne se, at denne her gang var det slemt. Min far havde et vildt blik i øjnene. Han kom hen imod mig, og jeg prøvede at flygte. Han greb om mig bagfra og...”

Hun kunne ikke klare mere, jeg kunne se det på hende. Tårerne var flydt over og løb i baner ned af hendes kinder.

Jeg gik over til hende og trak hende ned på mit skød. Hun rystede som om, der var mere, jeg skulle vide, men hun kunne ikke sige det. Jeg sad med hende til hun holdt op med at hulke og langsomt blev stille.

Da hendes blik faldt på mig, sendte jeg hende et prøvende smil. Jeg kunne mærke min krop blive fyldt op med lykke, da jeg så, at det trak i hendes ene mundvig.

”Undskyld. Din trøje er blevet helt våd.” Hun rejste sig hurtigt fra mig. Hendes humørsvingninger var ekstreme, eller også, var hun bare virkelig god til at lade som om, at hun var okay.

Faktisk var det helt utroligt, hvor hurtigt hun kunne skrifte humør, for efter et par minutter hvor hun havde gået rundt i lejligheden og samlet sine ting sammen, var hun klar til at tage hen til Zayn. Hun skulle lige på toilettet, men så var hun også klar.

Da hun kom ud derfra, havde hun fået lagt en ny makeup og sat sit hår op i en høj hestehale. Hendes tøj var enkelt ligesom hendes makeup, men jeg lagde alligevel altid mærke til det.

Jeg tog mine sko på og hev en jakke ned. Hayley var gået ud, så jeg låste efter os. Jeg kunne ikke mærke på hende, at hun lige havde grædt.

Vi satte os ind i bilen. Hayley sad med hoved mod ruden og lignede pigen, jeg havde set før. Hende der havde grædt i mine arme. Stadig med hoved drejet fortsatte hun den sætning som, hun var stoppet midt i.

”Det var første gang, han gjorde det. Han flåede bare mit tøj af...” Hun lukkede øjnene og bøjede hoved ned, så da hun igen åbnede øjnene, så ned på sine ben.

Jeg så på hende med milde øjne og lagde min hånd oven på hendes. ”Min mor skred fra ham efter 2 år, det blev værre og værre, hver gang han slog hende.”

Jeg var overrasket, over det jeg lige havde fået fortalt. Hendes far havde voldtaget hende, da hun var 12. Hendes egen far. Jeg sad i mine egne tanker og holdt øje med bilerne.

”Jeg bliver altid sendt hen til ham lille juledag for at fejre jul med ham. Det er det samme hvert år; han har inviteret nogle venner, de får for meget at drikke, og så ender det, som den aften da jeg var 12.”

Jeg så chokeret på hende og kunne mærke væmmelsen i min mund. ”Hvorfor tillader din mor, at du kommer derhen?” Hun trak ligegyldigt på skuldrene. ”Jeg gør det heller ikke i år. Tager med altså.”

Vi sad lidt i stilhed, og hun sad igen med lukkede øjne. ”Faktisk havde jeg engang en søster. Hun var min bedste ven, og vi delte alt. Vi var tvillinger, så vi var også gode til at irritere hinanden.” Jeg kunne se hende smile sørgmodigt ved mindet,  ”Hun tog sit liv juleaften.”

Der var altså en dybere mening for hende i at dø lige præcis juleaften. Hun ville blive genforenet med sin søster.


Jeg steg ud af bilen. Jeg kunne ikke forstå, at jeg lige havde fortalt Harry om min søster og far. Jeg fortalte det aldrig til nogen, men det var som om, at jeg ikke kunne bære det mere.

Da jeg var vågnet, havde jeg opdaget Harrys arme om min talje, og jeg kom i tanke om, hvordan han hele natten havde været der for mig, derfor lod jeg dem ligge. Det var nok også det, der gjorde, at det var Harry, jeg havde åbnet op til.

Harry greb min hånd, da vi gik op ad trapperne. Hans måde at vise mig, at han var der for mig, var begyndt at betyde meget. Det fik mig til at føle, at der alligevel var nogen, der holdt af mig.

Zayn åbnede døren og smilede til os, da vi ringede på. ”De andre er her allerede,” han smilede lumsk og kiggede op i døren. De andre drenge smilede også, og jeg kunne mærke på dem, at de havde gang i noget.

Min blik fulgte Zayns og landede på en lille grøn mistelten lige over døren. ”Kom dog ind,” sagde de, men jeg rystede bare på hoved og sendte  dem et smil, inden jeg hurtigt kom igennem døren, inden Harry nåede at reagere.

Skuffet så de på mig, og Harry så bare forvirret ud. Jeg tog mine sko og jakke af og ventede på, at Harry gjorde det samme. Jeg følte mig pludseligt genert og skulle bruge en at gemme mig bag. Harry greb min hånd og trak mig med.

De andre var gået ind i stuen, hvor de havde spillet videospil. Jeg så ned på Harrys hånd i min, da jeg trådte stuen. Jeg blev dog stoppet inden af drengene, der nu sad med fjogede smil om mundene. ”Hvad nu?” spurgte Harry.

”Pay back Hay,” Zayn smilede stort. ”Du kender jo selv reglerne, var det ikke dig, der opfandt dem?”

Harry kiggede allerede på et punkt over vores hoveder. ”Zayn lad nu vær,” Harry så irriteret på Zayn, men drengene trak bare på skuldrene.

Harry kiggede ned på mig med et undskyldende blik i øjnene, og jeg kunne fornemme, hvordan mine øjne blev store, da han bukkede sig ned mod mig.

Hans læber ramte mine, og jeg kunne høre drengene huje bag mig. Hans bløde læber passede perfekt til mine, og jeg tillod mig selv at nyde det. Jeg havde lukkede øjne, da han blidt trak sig fra mig. Da jeg åbnede øjnene, så han allerede på mig, og de varme grønne øjne borede sig ind i mine,  på en ikke  ubehagelig måde. Varmen steg hurtigt op i mine kinder, og jeg kunne se, det fik Harry til at smile.

Han strøg en hårtot væk fra mit ansigt og aede mig kort på kinden, inden han igen tog min hånd. Han trak mig hen til sofaen og placerede mig oven på ham, for der var ikke plads andre steder.

Jeg kunne se, de andre vekslede blikke, men jeg kunne ikke koncentrere mig om det særligt længe, for Harrys lange slanke fingre der kørte i ring på min håndryg, var for distraherende.

”Hay, jeg udfordre dig til FIFA!” råbte Niall, og jeg rystede på hoved. ”Drop det Niall, jeg er elendig til det.” Han var ligeglad, så der gik ikke længe, inden jeg spillede FIFA, dog med en del hjælp fra Harry.

Det var sent da vi forlod Zayn. Harry havde hele tiden været omkring mig. Jeg kunne mærke hans nærvær, selvom han sad og snakkede med Louis og jeg med Liam, for enten holdt han mig i hånden, nussede mig på håndryggen eller pillede ved mit hår, og det så ikke engang ud som om, at han var bevidst om det.

❄️

”Har du haft en godt dag, Princess?” Harry satte hænderne på hver side af bilen, så jeg stod foran ham med ryggen imod bilen imellem hans stærke arme. ”Mmm,” mumlede jeg og så op på ham. Han var alligevel en del højere end mig, når han stod så tæt på.

Han kom tættere på ,og mit hjerte begyndte at banke hurtigere, end jeg havde troet muligt. Hans læber stoppede, inden de ramte mine og jeg kunne mærke hans varme ånde. Vi stod i ly af mørket op ad hans bil.

”Fortæl mig en hemmelighed,” Harry så seriøst på mig og ventede på mit svar. ”Fik du ikke nok af dem tidligere?” svarede jeg. ”Det er vidst nærmere din tur til at fortælle mig en,” sagde jeg efter et par sekunders stilhed.

Han smilede flirtende og fik et glimt i øjnene. ”Jeg vil gerne kysse dig igen,” han var ikke flov over at indrømme det, sådan som jeg ville være blevet. Jeg så skeptisk op på ham, bange for, at han jokede med mig, men det flirtende blik var igen erstattet med det seriøse.

Han tog det sidste skridt og lod vores læber smelte sammen. Uden jeg selv var klar over det, havde jeg lagt mine arme om halsen på ham. Hans hænder lagde sig på mine hofter, og han pressede mig op af bilen.

”Harry,” min stemme var svag, da jeg trak mig fra ham. ”Ja?” spurgte han spørgende og kyssede min kind. ”Harry, vi er nød til at snakke om det,” han så undrende på mig, inden han smilede charmerende til mig og gav mig et kort kys. Han blev ved med at kysse mig, men først da jeg prøvede at skubbe ham væk, fik jeg endelig et svar på det, jeg havde sagt før.

”I morgen, Princess,” og det var svar nok for mig, for jeg lod igen hans læber ramme mine, og jeg overgav mig til følelserne, der pludseligt strømmede igennem mig.

❄️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...