One Direction ❄️ Death Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig
På toppen af et tag, en bro, på vej ud mod de susende biler eller bare med et stort glas piller. Det er der Hayley Parker ser sig selv om 24 dage. Hendes dagbog tæller langsomt men sikkert ned til den bestemte dato.
De kritiske og dræbende tanker om sig selv og hendes uopmærksomme mor har drevet hende ud i den beslutning, at selvmord er den eneste udvej. Hvad hun ikke har regnet med i planen, er at møde One Direction.
Hun vinder en konkurrence og tilbringer 1. december i selvskab med dem. Uheldigvis glemmer hun sin dyrebare dagbog, hvor hun hver dag i et år har skrevet om smerten hun føler eller om det hun tror der venter hende, efter den sidste side i bogen er blevet vendt.

90Likes
82Kommentarer
10014Visninger
AA

27. Den 25. december

 

❄️

Jeg så rundt i mørket. Svedigt rejste jeg mig fra sengen og famlede panisk rundt i værelset. Jeg fandt min mobil på sengebordet og havde nær skubbet den ned, da jeg, med mine voldsomme bevægelser, tog fat om den.

Jeg tyggede på iPhonens lille knap, og skærmen lyste, som forventet, op. Jeg kiggede først på klokken, der fyldte mest, og så, at den var 04:27. Jeg så ned på datoen og blev tør i munden.

Den 25 december.  Mine hænder rystede, og mit hjerte bankede hurtigere.

Den 25. december. Den 25. december. Den 25. december.

25.

Datoen kørte rundt i hovedet på mig. Hvorfor var jeg ikke død? Hvorfor var jeg stadig i live? Angsten greb mig. Det kunne ikke være rigtigt. Jeg havde siddet med pillerne i hånden, – det kunne jeg huske. Jeg havde følt de små glatte piller, der havde fyldt min hånd.

Jeg så mig panisk over den ene skulder, hvor dynen brat var revet væk, da jeg vågnede. Jeg kiggede længere hen, over i den anden side af sengen, og så ryggen på en anden. Jeg huskede og  kom i tanke om, at det måtte være Harry, som lå ved siden af mig.

Harry. Stakkels Harry.

Jeg strøg ham blidt over skulderbladet, og han drejede sig lidt i søvne. Jeg så igen på uret. Jeg håbede på, at jeg havde set forkert, og, at det stadig var den 24., men da jeg igen så sætningen 'Den 25. december,' klemte jeg øjnene sammen.

Jeg ønskede inderligt, at jeg havde taget de piller noget før. Hvis jeg ikke havde været sådan en kujon, havde jeg været død nu.

Død.

Ordet, der så længe havde betydet det samme som fred for mig.

Løftet, der havde holdt mig oppe.

Selvom min hjerne inderligt bebrejdede mig ikke at have fået det gjort, sagde mit hjerte noget andet. Det var som om ordet havde mistet noget af sin værdi for mig. Før havde det næsten været helligt.

Men, det er jo ikke hjertet der styrer, hvad vi skal gøre og ikke gøre. Jeg fandt mig selv derfor gå over til den anden side af sengen og kysse Harry blidt. Det var næsten ikke et kys, men for mig var det mere værdifuldt end noget andet. Mit mål måtte opfyldes med eller uden hjertet.

Under mine fødder mærkede jeg pludseligt noget, jeg mindedes havde samme form som de piller, jeg havde siddet med i går. Jeg bukkede mig langsomt ned og søgte på gulvet efter de små hvide piller.

Da jeg først mærkede dem mellem mine fingre, var de nemme at finde, og jeg kom i tanke om, hvordan Harry bare havde smidt dem på gulvet. Jeg fandt nogle og 10 og tog dem rystende i hænderne.
Vand jeg måtte have vand til, tænkte jeg, og gik ud mod køkkenet. Jeg fandt et glas frem, men mine hænder rystede så meget, at jeg uden at bemærke det, tabte det. Jeg lagde først mærke til det, da jeg hørte glasset ramme gulvet og blive til tusind af stykker.

Jeg drejede mig om, bange for at se, om Harry var vågnet. Da jeg ikke kunne høre noget, tog jeg forsigtigt et nyt og sørgede for at holde godt fat i det med begge hænder. Jeg fyldte vand i og lod det knuste glas ligge.

Jeg tog det med mig og gik på listefod tilbage til værelset. Jeg satte mig på sengen. Mine øjne havde vænnet sig til mørket, og de små piller lyste dødeligt hvidt op.

Jeg stirrede skræmt på dem, og følelsen fra  i går kom snigende tilbage. Følelsen der havde fået mig til at blive ved med at udskyde det. Selvom jeg vidste, at det var hjernen der styrede mine handlinger, var det her mit hjerte. Det var mit hjerte der gjorde, at da jeg prøvede at tage pillerne op til munden, fik slået hænderne væk af en usynlig hånd.

Jeg tænkte på det, jeg havde tænkt før i mig selv. Død – noget helligt for mig. Ordet havde mistet noget af sin betydning. Hvorfor? Hvorfor var jeg ikke lægere interesseret i det?

Det var, som om, det kom til mig fra oven, efter jeg havde tænkt over det et stykke tid. Hvorfor havde jeg ville dø? Det virkede som den eneste udvej, og jeg ville blive forenet med min søster. Det virkede også næsten uopnåeligt, selvom det var nemt nok i sig selv.

Jeg tænkte videre over det for at finde en grundt til, at jeg så pludseligt havde skiftet mening. December. Jeg havde været mere opsat på det end nogensinde før lige op til december. Hvad var der sket i december?

Harry...

Hvad var det så, som gjorde, at mit hjerte havde ombestemt sig? Kærlighed? Jeg kneb øjnene sammen. Kunne det passe, at det havde fået en større værdi end død? Jeg sammenlignede dem i hovedet. Hvad havde gjort, at det ikke længere var død der betød mest?

Død, jeg tænkte lidt over ordet, og blev så enig med mig selv om at starte et andet sted.

Liv – noget alle får givet. Noget man skal bruge til noget.

Død -  Noget alle  kommer til. Noget der enten kan stjæle ens livsdrømme, eller være en afslutning på et langt liv.

Kærlighed... Jeg gik kold, men da jeg så på Harrys lukkede øjne, som jeg vidste ville være fyldt med kærlighed, kom jeg på det.

Kærlighed – Det er ikke alle, der får det, men man skal tage imod, det når man får det. Man skal give det videre til andre. Noget man skal passe på. Det koster intet at få eller give, men det har altid en pris at smide væk.

Elske – Noget unik, der aldrig kan blive taget fra en.

Mit hjerte talte så tydeligt til mig, at jeg tabte pillerne på gulvet. Jeg hørte dem ramme jorden. Trille væk under sengen. Glasset satte jeg på sengebordet, og lyden da det ramte bordpladen, var underlig høj for mig.
Alle lyde var blevet forstørret. Alle følelserne i mig var forstørret. Mine sanser var blevet forstærket.

Jeg skubbede blidt til Harry og hviskede hans navn. Han drejede sig først, men da jeg blev ved, så han forvirret på mig, imens han missede med øjnene. ”Harry,” hviskede jeg og trykkede mig indtil hans bryst.

”Hvad,” sagde han og gned søvn ud af det ene øje. Han kiggede på vækkeuret. ”Hvad laver du Hayley? Det er midt om natten. Du har ikke taget nogle af pillerene vel?” Han stemme forvandlede sig til skrækslagen og han var hurtigt oppe at side. Jeg så på ham, imens jeg rystede på hovedet og følte livet vende tilbage til mig.

”Harry, jeg vil have dig til at elske mig. Jeg vil vide, jeg er din.” Min stemme var lav, men jeg var sikker på, at han hørte det.

Han nikkede, som om, han vidste, hvad jeg snakkede om. ”Jeg ved, det er meget at bede om,” begyndte jeg at sige og skulle til at starte en længere samtale, men Harry tyssede på mig og lagde en finger på mine læber. ”Hayley, jeg vil gøre alt for dig,” mumlede han.

Blidt trak han mig ned i sengen. ”Harry,” hviskede jeg igen, ”jeg vil have dig til at gå hele vejen med mig.” Jeg kunne ikke se på ham, om han havde hørt det, på grund af mørket. Der var stille lidt, og det gjorde mig urolig.

Men lidt efter kunne jeg fornemme ham nikke, og hans bløde læber ramte mine i et langsomt og lidenskabeligt kys. Hans kyssede mig op og ned af halsen, og jeg kunne mærke ham fjerne t-shirten, jeg havde på. Han lod sine hænder snige sig om bag min ryg. Han klipsede hurtigt min BH op og fjernede den fra mig.

Jeg kunne mærke, hvordan hele min krop rystede. ”Rolig Hay, jeg gør dig ikke noget,” hviskede han beroligende. Han, tog forsigtigt mit bryst i hånden, men, gjorde så heller ikke mere end at kysse det en enkelt gang.

Hans hænder var allerede videre, og jeg fornemmede, hvordan de var i gang med at fjerne mine trusser. Da de var væk, lagde han sig på mig og støttede sig ved hjælp af sine arme, så jeg ikke fik hele hans vægt over mig.

Hans mund fandt min, og hans tunge dansede med min. Han holdt vægten på den ene arm, da han med en hurtig bevægelse fjernede det sidste stof imellem os. Da han havde fået kondomet på, lagde han sig til rette og så afventede på mig, for at se om det var det, jeg ville.

Jeg kunne mærke ham trænge ind i mig, selvom jeg ikke var jomfru, gjorde det alligevel en smule ondt. Eller også var det bare de psykiske sår, jeg før havde fået ved sex, der blev revet op igen, ved tanken om min far.

Han stødte ind og ud i mig, og jeg vænnede mig hurtigt til at have ham i mig. Jeg lukkede øjnene og nød hans læber mod mine, og ham der rytmisk stødte ind og ud. Hans navn begyndte langsomt, først lavt, men så højere, at forlade min mund, og det så ud til at tilfredsstille ham endnu mere, for han stødte hurtigere og hårdere.

En blanding af han og mine støn kunne høres i lejeligheden. Jeg svang mine ben omkring ham for at få ham dybere ind i mig. Hans øjne, som jeg kunne se i skæret fra Londons natteliv, blev mørkere, efter min handling.

Jeg kunne mærke, hvordan min første orgasme i lang tid, rullede hen over mig, og et sidste højt støn kom ud af min mund. Harry bevægede sig stadig hurtigt inden i mig, men lidt efter kunne jeg fornemme, at han kom, og han kollapsede oven på mig.

Forpustede lå vi sammen, og Harry var rullet ned af mig, så jeg kunne se på ham. ”Du må aldrig forlade mig,” sagde jeg seriøst og så ind i de øjne, jeg vidste havde den smukkeste grønne farve. ”Det gør jeg ikke,” svarede han stadig en smule forpustet.

Der gik lidt tid inden, at jeg åbnede munden for blot at se dumt frem for mig, fordi ordene havde sat sig fast i halsen på mig. Jeg trak vejret dybt ind og koncentrerede mig om at se på Harry da jeg sagde det.

”Jeg elsker dig,” sagde jeg højt nok til, at han kunne høre det. Jeg spekulerede lidt over det, jeg lige havde sagt, og fandt overasket frem til, at jeg mente det. Jeg elskede Harry, og det skulle ingen tage fra mig.

❄️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...