One Direction ❄️ Death Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig
På toppen af et tag, en bro, på vej ud mod de susende biler eller bare med et stort glas piller. Det er der Hayley Parker ser sig selv om 24 dage. Hendes dagbog tæller langsomt men sikkert ned til den bestemte dato.
De kritiske og dræbende tanker om sig selv og hendes uopmærksomme mor har drevet hende ud i den beslutning, at selvmord er den eneste udvej. Hvad hun ikke har regnet med i planen, er at møde One Direction.
Hun vinder en konkurrence og tilbringer 1. december i selvskab med dem. Uheldigvis glemmer hun sin dyrebare dagbog, hvor hun hver dag i et år har skrevet om smerten hun føler eller om det hun tror der venter hende, efter den sidste side i bogen er blevet vendt.

90Likes
82Kommentarer
10002Visninger
AA

25. Den 23. december

 


❄️

”Harry, hvornår er vi der?” spurgte Hayley utålmodig. Jeg kiggede hurtigt hen på hende og så, at hun sad og flettede en tot af sit bølgende hår. Jeg så tilbage på vejen, da jeg svarede hende: ”Er det så vigtigt?” Hun trak på skuldrene. ”Nu er det jo ikke fordi, at jeg svømmer i tid,” jeg kunne høre, at hun prøvede at være morsom, men det havde en anden effekt på mig. Irritation steg hurtigt i mig.

Jeg ignorerede det, hun havde sagt. Jeg gad ikke endnu en diskussion eller skænderi, hvor jeg forgæves prøvede at få hende overbevist om det bedste.

Jeg tændte for radioen og trommede rytmen på rattet. Mit blik blev på vejen, men jeg kunne godt mærke på Hayley, at hun var noget utålmodig. Jeg drejede fra motorvejen, og efter lidt tid, kørte vi på en lille landevej.

Hayley kiggede ud af vinduet, på skoven vi kørte igennem. Hendes hoved hvilede på ruden, og hun sad med et sagligt smil om munden. Hendes irritation, over ikke at være fremme endnu, havde sænket sig lidt.

Sangen i radioen skiftede, og Let love be love blev spillet ud af højtalerne. Jeg drejede ned af endnu en vej, samtidigt med, at Hayley begyndte at synge med. Et smil dannedes på mine læber, og jeg skævede kort i hendes retning. Hun sad med lukkede øjne, så hendes lange buede øjenvipper rørte hendes kinder.

Bilen bumpede på den ujævne vej, så jeg satte farten ned. Det var ikke så tit, at jeg kørte så langt ud på landet, som jeg gjorde nu. Det var blevet en del mørkere, end da vi forlod min lejelighed. Det tog også meget tid at overbevise Hayley om, at hun skulle med.

Jeg kørte bilen tæt på lågen og gik så ud for at åbne, så jeg kunne køre bilen helt op til huset. Der var koldt udenfor, og i min t-shirt var der en god grund til, at jeg frøs. Jeg skubbede den knirkende låge op, så bilen kunne komme ind.

Jeg gik tilbage til Hayley og lukkede bildøren. Jeg undlod at klikke sikkerhedsselen, da jeg kunne regne ud, at jeg skulle ud igen om mindre end et minut. Jeg trillede bilen ind på grunden og parkerede der, hvor det så ud til, at man plejede at holde.

Hayley tog sine sko på og åbnede døren. Hun løb straks hen til hoveddøren og råbte på mig. ”Harry nøglerne!” Hun hoppede på stedet, da jeg kom hen til hende. Jeg låste op for hende, og hun skyndte sig inden for. Det var lige før, at jeg havde fået døren i hovedet.

”Her er da meget hyggeligt,” sagde hun begejstret inden fra stuen. Jeg var i gang med at tage min sko af, da jeg mistede balancen. Der lød et bump, da jeg faldt på siden ned på gulvet. Jeg måtte have ligget der længere end nødvendigt, for Hayley kom gående ud til mig med et bekymret blik i øjnene.

”Er du okay?” spurgte hun og rakte mig en hånd, så jeg kunne hive mig op. Jeg greb om hendes hånd, og lidt efter var jeg på benene igen. Jeg tog mig til skulderen og lavede et ansigt, da jeg kunne mærke, at den havde fået et slag. Jeg ville sikkert få et blåt mærke.

”Ja, jeg er okay,” svarede jeg, men Hayley kunne godt se på mig, at jeg havde ondt der, hvor jeg var faldet.

”Skal jeg ikke lave mad?” spurgte hun og kiggede hurtigt på klokken for at kunne konstatere, at det var tid til at lave mad. Hun så mit skepiske blik og smilede svagt til mig. ”Jeg skal nok lade være med at gøre 'noget dumt' bagefter,” sagde hun, som om, hun havde læst mine tanker.

Jeg så stadig mistroisk på hende. ”Jeg lover det, Harry.” Jeg smilede til hende, for det lød oprigtigt. ”Jo, du må gerne lave mad,” sagde jeg, taknemlig, over hun havde forslået det.

Jeg lagde mig hen i sofaen, hvor jeg kunne se på Hayley arbejde. Hun tog noget af den mad, vi havde haft liggende i en køletaske, frem. Hun begyndte snitte nogle løg og svitsede dem lidt efter på panden med hvidløg.

Så kom hun en masse ærter ned i gryden og hældte vand og bouillon over. Så satte hun det til at koge, og kom hen til mig. Hun satte sig og tog mit hoved op på skødet. Jeg kiggede op på hende, og hendes blik mødte mit.

Jeg lukkede øjnene og nød Hayley, der var begyndt at køre sine fingre åndsfraværende igennem mit hår. Det virkede også som om, at hun var et andet sted.

Da jeg hørte en underlig lyd ovre fra komfuret, slog jeg øjnene op og så, hvordan det boblede over fra gryden. ”Hayley,” jeg prøvede at trænge ind til hende, og efter et par forsøg vågnede hun også op fra sin dagdrøm. Hun så lidt forvirret ud, men dannede sig så et overblik.

”Åh nej,” sagde hun, da hun fik øje på gryden. Hun sprang op og skyndte sig hen til komfuret for at skrue helt ned for suppen. Hun så undskyldende på mig, men jeg grinede bare svagt. Hun vendte øjne af mig og fandt så noget, hun kunne tørre op med.

Da hun var færdig, skyndte hun sig at finde noget frem, hun kunne lave, imens hun holdt øje med suppen. Hun halede en pakke bacon op af tasken. Hun så lidt på den og besluttede sig så for at stege det.

Hun kaldte på mig efter 10 minutter. Jeg rejste mig og satte mig hen til bordet, som hun havde dækket. Suppen, hun havde hældt op til mig, var helt grøn og så dejligt cremet ud. Jeg smilede, da jeg så, at hun havde tegnet et hjerte i suppen med cremefraichen. Jeg tog skålen med bacon og brækkede det i mindre stykker, så det kunne komme i suppen.

Jeg smagte forsigtigt på den i tilfælde af, at den ville være varm. Hayley gjorde det samme som mig. Vi spiste i stilhed. Jeg lod smagen af suppen fylde min mund. ”Den smager virkelig godt,” sagde jeg. Hun sendte mig et smil, men lod til at nyde stilheden.

Da vi var færdige, bar vi vores tallerkner og glas hen til vasken, hvor vi sammen vaskede det op. Der lå stadig en stilhed over os, men Hayley så ikke ud til at have noget imod det. Jeg sprøjtede lidt af sæbevandet på Hayley. Bare for at gøre noget.

”Harryyy,” sagde hun med truende stemme. Jeg så uskyldigt på hende, og hun kneb øjnene sammen. Hun tog noget vand op og kastede det hen på mig, så jeg fik en stor våd plet på maven. Hun tog hurtigt mere vand og sprøjtede det op på mig. Jeg greb hende om taljen, inden hun fik gjort mig alt for våd, og trak hende bagud.

Hun hvinede mit navn og prøvede at kæmpe sig fri. Jeg hev hende med ud på badeværelset og tændte for bruseren, Det kolde vand begyndte at løbe ud af brusehovedet og gjorde hende hurtigt våd. Hun gav et skrig fra sig da hun opdagede hvor koldt vandet var. Det var dog ikke noget, der fik hende til at miste modet. Hun kæmpede for at få fat i bruseren, og lidt efter lykkedes det for hende. Vandet løb ned af mig, og jeg var glad for, at jeg havde taget min telefon op af lommen inden.

T-shirten klæbede til min krop. Jeg kiggede på Hayley. Hendes perlende latter fyldte rummet og gjorde mig varm om hjertet.
Jeg kunne mærke, hvordan latteren også kom op i mig, og lidt efter lå vi grinende på det våde gulv.

Da vi var færdige med at grine, tog jeg mine bukser og min t-shirt af, for ikke at blive syg. Jeg hjalp Hayley med at få hængt hendes tøj til tørre. Hun gik ind på værelset, hvor jeg havde stillet vores ting, for at skifte til noget tørt tøj. Da hun kom ud igen, havde hun løse bukser og en løs trøje på.
Jeg smuttede ind for også at tage noget tørt tøj på.

Da jeg kom ud stod Hayley og ventede på mig. Jeg tog hendes hånd:”Der er noget jeg vil vise dig,” hviskede jeg til hende. Hun nikkede stumt, og fulgte efter mig ud af havedøren. Hun skuttede sig med det samme da hun kom ud.

”Hvad er det, jeg skal se?” spurgte hun med rystende stemme. Jeg pegede op på himmelen, hvor stjernerne var så klare. Jeg kunne føle, hvordan Hayley blev mundlam over deres skønhed. Stjernerne kunne ikke ses så tydeligt i London, som man kunne se dem her.

Jeg pegede op, på nogle stjerner der dannede et W. ”Det er Cassiopeia.” Hayleys blik fulgte min finger. ”Derovre er Karlsvognen, og det der er Orions Bælte,” jeg pegede på de to andre stjernetegn.

”Hvad er det for en stjerne?” spurgte hun og pegede op på en meget lysende stjerne, der lå lidt væk fra Karlsvognen. ”Det er Nordstjernen,” sagde jeg. Hun stod og kiggede betaget op på den lysende stjerne.

Jeg holdt om hendes mave og  kyssede hende blidt på hovedet. Hendes blik løb, over stjernerne der var spredt ud over den mørke vinterhimmel.

Hun vendte sig om imod mig og så på mig med et taknemmelig blik. Over hvad vidste jeg ikke. Jeg rørte hende kort på kinden. Hun lænede sig forsigtigt ind imod mig, og hendes læber smeltede sammen med mine.

Selvom mine tanker hele tiden kredses om hende og juleaften, kunne jeg, i det øjeblik, nyde det fyldt ud og give mig selv lov til at elske Hayley, så meget som jeg overhoved kunne. Med hele mit hjerte.

”Hayley," hviskede jeg, "lov mig, at du i morgen ikke vil være et stjerneskud på himlen, der langsomt dør ud." Hendes øjne var blanke, men ikke et ord forlod hendes læber.

❄️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...