One Direction ❄️ Death Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig
På toppen af et tag, en bro, på vej ud mod de susende biler eller bare med et stort glas piller. Det er der Hayley Parker ser sig selv om 24 dage. Hendes dagbog tæller langsomt men sikkert ned til den bestemte dato.
De kritiske og dræbende tanker om sig selv og hendes uopmærksomme mor har drevet hende ud i den beslutning, at selvmord er den eneste udvej. Hvad hun ikke har regnet med i planen, er at møde One Direction.
Hun vinder en konkurrence og tilbringer 1. december i selvskab med dem. Uheldigvis glemmer hun sin dyrebare dagbog, hvor hun hver dag i et år har skrevet om smerten hun føler eller om det hun tror der venter hende, efter den sidste side i bogen er blevet vendt.

90Likes
82Kommentarer
9684Visninger
AA

18. Den 16. december

 


❄️

Denne gang var det Harry, der var smuttet tidligt om morgnen. Han havde godt nok sagt til mig om aftnen, at han skulle til et interview, men det havde jeg selvfølgelig skudt ud af hovedet.

”Harry,” havde jeg kaldt ud i lejeligheden, da jeg havde opdaget, at hans stærke arme ikke lå omkring mig, som de plejede. Jeg var trippet ud i gangen på bare fødder og kigget efter ham. Jeg gik ud i køkkenet for at se efter ham, men det eneste jeg lige fik øje på, var en gul seddel, der lå på bordet.

Hayley,
Jeg er til interview med drengene til et morgenprogram der kører klokken 9:00. Jeg er desværre nok først hjemme omkring klokken 16, for vi skal videre til noget andet bagefter.
Din Harry <3

Jeg kiggede på uret. 9:25. Jeg gik glip af det meste, men jeg skyndte mig alligevel at tænde for fjernsynet og tryggede på den kanal, jeg mente, han havde snakket om dagen inden. Jeg kunne jo, sjovt nok, godt huske, at han ikke ville være hjemme, når jeg lige fik det genopfrisket.

Da skærmen foran mig ændrede sig til den kanal, jeg havde trykket på, kom der rigtigt nok 5 drenge og en interviewer op. ”Harry, jeg ved, at vi alle er spændte på, at du fortæller, hvem denne pige er,” bag hende kom et billede op af mig og Harry.

Tænk, at jeg slet ikke havde lagt mærke til, at vi var kommet i sladderbladende. Jeg troede stadig, at ingen kendte mig. På den anden side, var det ret vildt, at de ikke havde fundet ud af, hvem jeg var, for journalister og paparazzier kan, efter hvad jeg ved, være ret gode til at opsnappe infomation om folk på billeder.

Jeg kunne høre Harry svarede og vendte derfor opmærksomheden tilbage på dem. ”Det er Hayley, min kæreste,” Harry smilede til intervieweren, som så nysgerrigt på ham. Det var guld, hun fik i kassen nu.

”Er det noget, du vil fortælle os mere om?” spurgte hun. Man kunne nærmest se på hende, hvordan hun slikkede sig om munden efter alle detaljerne.

”Det er hende, der vandt en dag med os i starten af december,” han så ikke ud til at ville give den nysgerrige journalist flere oplysninger, så hun så skuffet på ham. ”Det lyder da spændende. Vi vil da ønske jer alt muligt tillykke.”

Hun tog sig til sin øre snegl. ”Vi bruger lige de sidste par minutter på at tage spørgsmål fra fansne. I skal bare svare så hurtigt som muligt, så vi kan nå så mange som muligt,” hun så på drengene og ventede med det første spørgsmål, til de havde nikket.

Jeg så på dem svare. Nogle af spørgsmålene, må jeg indrømme, var ret dårlige. Det var alligevel vildt, at jeg, for bare 15 dage siden, også havde været så vild med dem, at jeg kunne finde på at sende de mest åndssvage spørgsmål ind til sådan noget.

Da det var færdigt, rejste jeg mig fra sofaen. Fordi Harry jo  ikke ville komme hjem før senere, kunne jeg jo ligeså godt finde på noget at lave. Jeg fandt min iPhone frem og sendte hurtigt en sms af sted til en, jeg vidste ville lave noget med mig.

Der gik ikke lang tid før, at jeg havde en aftale på plads. Jeg gik ind for at tage noget varmere tøj på. Jeg tog min jakke på og gik så hen til spejlet for at sætte huen ordenligt. Jeg flettede hurtigt mit hår i den ene side.

Da det blev for varmt at lave hår og pakke taske indenfor med tyk trøje og jakke på, gik jeg ud for at tage mine varme støvler på og smuttede så ud. Jeg låste døren og valgte at tage trappen hele vejen ned.

Da jeg endelig kom ned i receptionen, var jeg forpustet, og mit hjerte bankede hurtigt. Jeg gik hen imod udgangen og trak vejret dybt ind, da jeg kom ud i den kolde luft. Det var lige før, at det brændte hele vejen ned igennem halsen.

Jeg småløb hen imod busstoppestedet, da jeg indså, at jeg faktisk var en smule sent på den. Alligevel, gik der et par minutter, før den kom, og jeg stod i kulden og ventede utålmodigt på den.

❄️

Josh brune øjne mødte mine, da jeg efter at have kørt et længere stykke med bussen, skulle af ved det rigtige stop. Jeg smilede forsigtigt til ham, det var trods alt et stykke tid siden, at jeg havde set ham. Jeg tog det første skridt af trappen ned mod fortovet, men min fod gled på det våde trin, og jeg endte med at glide. 

Jeg kunne høre mig selv give et skrig fra mig. Jeg regnede med at lande på jorden med et ordenligt bump, og slå mig rigtigt meget, men det skete ikke. I stedet lagde et par arme sig om mig og greb mig, inden jeg faldt helt.

”Jamen hej Hayley,” sagde han med et grin i stemmen. ”Ligeså klodset som sidst jeg så dig,” jeg kunne mærke blodet skylle op i ansigtet. Han grinede lidt af mig og hjalp mig så helt op at stå.

❄️

Jeg bevægede mig glad hen imod døren til Harrys lejelighed. Josh og jeg havde haft en fantastisk sjov dag, så jeg var helt oppe at køre. Jeg trak ned i håndtaget, og døren gik ubesværet op. - Altså var Harry hjemme.

Han sad med ryggen til mig med bøjet nakke. ”Hej,” sagde jeg og var stadig helt oppe at køre. ”Havde du tænkt dig at fortælle mig det?” jeg kunne ikke finde ud af, om han var vred eller virkelig ked af det.

Jeg så uforstående på ham og ventede på, at han ville uddybe. Han kom med et dybt suk, som om, at jeg var helt dum, og vente sig om med fronten i mod mig. I hånden havde han en bog, som jeg ville kunne genkende over alt på jorden, selvom jeg først lige havde fået den.

”Hvad fanden,” sagde jeg højt. ”Har du læst i min dagbog?” spurgte jeg vredt. Glæden der havde været i mig før, var helt væk og havde forvandlet sig til vrede. ”Var det virkelig din plan? Og du troede, den ville såre mig mindst?” hans tonefald var bittert denne gang.

”Du har fucking læst i min dagbog!” blodet pumpede i kroppen på mig, og jeg gik med hurtige skrid hen imod ham for at tage bogen ud af hænderne på ham.

Han hold den væk fra mig, så jeg ikke kunne nå den.

”Hayley, svar på mit spørgsmål,” Harry lød irriteret, men bag hans irritation kunne jeg mærke hvor dybt sårret han var. Det lyste ud af ham.

”Forventer du virkelig, at jeg vil svare?” jeg så ondt på ham, men endte alligevel med at svare ham. ”Ja, jeg troede, det ville såre dig mindst. Det ville være nemmere ikke at skulle kæmpe med dig hele tiden om, hvorvidt jeg skulle spise. Derfor begyndte jeg at spise.  Ja, jeg har tænkt mig at begå selvmord. Ja, jeg har pint mig selv, efter jeg startede med at spise.”

Det var som om, at jeg kunne fortælle ham det hele nu. Det var alligevel lige meget, for han vidste, hvad jeg havde gang i. Han ville bare have det bekræftet.

❄️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...