One Direction ❄️ Death Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig
På toppen af et tag, en bro, på vej ud mod de susende biler eller bare med et stort glas piller. Det er der Hayley Parker ser sig selv om 24 dage. Hendes dagbog tæller langsomt men sikkert ned til den bestemte dato.
De kritiske og dræbende tanker om sig selv og hendes uopmærksomme mor har drevet hende ud i den beslutning, at selvmord er den eneste udvej. Hvad hun ikke har regnet med i planen, er at møde One Direction.
Hun vinder en konkurrence og tilbringer 1. december i selvskab med dem. Uheldigvis glemmer hun sin dyrebare dagbog, hvor hun hver dag i et år har skrevet om smerten hun føler eller om det hun tror der venter hende, efter den sidste side i bogen er blevet vendt.

90Likes
82Kommentarer
9825Visninger
AA

16. Den 14. december

 


❄️

Jeg havde hele natten tænkt på pigen, vi havde besøgt i går. Selvom, Hayley lå ved siden af mig,og det var ellers noget der kunne distrahere mig, havde jeg ikke kunne tænke på andet end i går.

Jeg så Hayley følge efter damen. Det havde ikke taget hende lang tid at beslutte at gå med hende. Jeg så hen på Liam, Louis, Niall og Zayn for at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Allerede inden jeg havde spurgt, var Louis trådt frem.

”Jeg går med Hay,” han så afventede på os. Jeg gjorde mig hurtig enig med ham. Zayn, Liam og Niall gik også med os, og lidt efter indhentede vi Hay.

Hun smilede varmt til mig, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var ægte. Hun var glad for vores beslutning. Hun greb min hånd og gik helt tæt på mig. Jeg nød at have hende tæt på, jeg nød at få hende til at smile, og lige nu, gjorde hun begge dele, og det fik mit hjerte til at boble af glæde.

Damen, der viste os vejen, drejede rundt om et hjørne og gik et par døre hen, inden hun stoppede op. ”Det er her,” jeg kunne se, hun havde tårer i øjnene. Det måtte virkelig betyde meget for hende, at vi gik med. Eller også var det det med, at hendes datter lå i koma, der fik følelserne frem i hende.

Hun åbnede døren for os, og vi trådte ind i et værelse, der nærmest ikke indeholdt andet end sengen med pigen i, og det store stativ der stod over hende.

Hun havde blå mærker, og det så ud som om, at hun havde haft større sår. Hendes hår lå fladt rundt om hendes unge ansigt. Hendes øjne var lukkede, og hun havde en lille hjerteformet mund. Det eneste livstegn hos hende var brystet, der hævede og sænkede sig i et regelmæssigt tempo.

Der var en stol i lokalet, som Louis skyndte sig at sætte sig på. Vi så spørgende på moren, for at finde ud af, hvad hun ville have os til at gøre. Inden hun nåede at sige noget, havde Hayley allerede åbnet munden.

”Hvad hedder hun?” klogt spørgsmål, det måtte jeg give hende. ”Aurora,” moren smilede gennem tårerne, der snart ville læbe ned af hendes kinder. Derfor gik hun også ud af døren.

Da døren smækkede, begyndte Hayley igen at tale. ”Hej Aurora. Lægerne siger, at du kan høre. Jeg hedder Hayley, og ved siden af mig sidder Zayn Malik, Niall Horan, Liam Payne, Louis Tomlinson og Harry Styles.”

Hun holdt en lille pause med at snakke og signalerede, at vi skulle sige noget. ”Hej Aurora, jeg er Harry,” jeg så spørgende på Hay, for at få respons på min præsentation. Hun nikkede til mig og tog så over igen.
”Drengene og jeg var her for at gå Lucia, vi skulle faktisk til at pakke sammen, da din mor kom og fortalte os om dig.”

Jeg så på Hay, der fortalte om pigen, der havde hjulpet hende videre, da hun var gået i stå på gangen, om december og sneen. Jeg kunne se, Hay gerne ville fortælle noget til pigen, som hun ville kunne huske. Derfor sagde jeg:”Aurora, du er den første fan, der får det her at vide,” jeg holdt en lille pause, for at give hende tid til at tænke, selvom jeg jo ikke kunne vide, hvordan hun tænkte. ”Du har nok ikke hørt om Hayley før. Hun er min kæreste,” jeg smilede, da jeg sagde det.

”Du er den første til at få det at vide,” Hayley smilede også.

Jeg lå i sengen og så tomt ud i luften. Hayley var stået op for 5 minutter siden, og nu kunne jeg høre hende skramle rundt i køkkenet. Jeg rejste mig, for at gå ud til hende. Da jeg stak hovedet ud af døren, kunne jeg se, hun sad bukket over noget, der kunne ligne en bog.

Dagbog.

Jeg kom med et irriteret suk, og det  fik hende straks til at vende opmærksomheden i mod mig. ”Ej Harry, smut lige ind i seng igen.” jeg så forvirret på hende, men gjorde overraskede nok, som hun sagde.

Da jeg havde lagt mig tilbage i sengen, kom der igen tanker tilbage til mig om dagen i går.

Da vi havde snakket 5 minutter mere med Aurora, og stadig ikke fået svar besluttede vi, at det var på tide at smutte. ”Aurora, det har virkelig været speciel det her, men vi håber virkelig, at du vil klare den. Du skal være stærk, når du inde i dig selv kæmper. Tænk på dem der elsker dig,” sagde jeg.

Hayley bukkede sig ind over hende og gav hende et kindkys. ”Aurora, du er nød til at klare den.”

Drengene sagde deres navn og farvel, inden de gik ud af døren. Hayley var den sidste tilbage, og hun stod længe og bare kiggede på den alt for unge pige, der lå et sted imellem liv og død.

Jeg vidste ikke, om Aurora kunne mærke, at vi stadig betragtede hende, eller, om det var et tilfælde, at hun, lige der, lige der for øjnene af os, bevægede sin ene finger. Ikke meget.

Jeg så tvivlsomt på hende, men ud fra Hayleys også overraskede ansigtsudtryk, gik jeg ud fra, at jeg havde set rigtigt.

”Oh god,” kunne jeg høre Hayley mumle. ”Zayn,” råbte hun efter et par sekunder. Zayn, der var den, der var tættest på os, vendte sig forskrækket om. ”Zayn, hent en læge. Hun bevægede sig. Hent en læge!”

Hayley gik tilbage til hende og satte sig på stolen og greb hendes hånd. Hun snakkede hurtigt til Aurora, som for at holde hende ved bevidsthed. Zayn kom lidt efter tilbage med både Auroras mor og hektiske læger. Hele rummet blev fyldt med folk, og moren havde nu tårer løbende i stride strømme ned af kinderne.

Inden vi gik ud for at overlade rummet til de kloge hoveder, fik moren fat i os. ”Tak,” hviskede hun, ”nu er der håb igen,” og med det, gik hun tilbage til lægerne og greb Auroras hånd.

Jeg fokuserede igen, da jeg kunne høre Hayleys skridt i gangen nærme sig. Jeg rettede mig op i sengen og så spændt til, da hun åbnede døren. Det var lige før, at hun havde tabt bakken, hun havde i hænderne, da hun åbnede døren.

Jeg så nærmere på bakken og opdagede, at der var røræg og bacon på. Hun havde også lavet boller og skåret dem over. Hun satte den oven på mig og trak så dynen til side, så hun kunne komme helt ind til mig. Hun tog de 2 tallerkner ned og satte bakken væk.

Det overraskede mig en del, at hun havde tænkt sig at spise. Hun havde godt nok spist lidt de sidste dage, men, at hun frivilligt ville lave en tallerken til sig selv, havde jeg aldrig troet.

Jeg betragtede hende tage en smule af ægget. ”Du spiser,” kommenterede jeg og smilede svagt.

Jeg tog også selv noget af den morgenmad, hun havde lavet til os, og kom det i munden. ”Du er virkelig god til at lave mad,” sagde jeg, efter at have tygget på maden, og den fantastiske smag havde bred sig i min mund.

Vi spiste videre i stilhed, og da hun var færdig, lagde hun hovedet på min skulder. Jeg kunne fornemme hende smile. ”Princess, jeg får dit hår i munden,” sagde jeg og lagde gaflen på tallerknen.

”Surt, hva,” sagde hun flabet,”hvad vil du gøre ved det?” jeg kunne mærke på hende, at hun var i godt humør. Jeg satte tallerknerne hen på sengebordet og drejede så hovedet i mod hende. Hun så allerede afventende på mig - ventende på mit næste træk.

Jeg skubbede hende ned at ligge og begyndte så at kilde hende. ”Harryyy stoooop,” grinede hun, og prøvede med svage slag at skubbe mig væk. ”Njar, jeg ved nu ikke rigtigt,” smilede jeg, imens jeg fortsat kildede hende.

Da jeg blev træt af at kilde hende, bukkede jeg mig ind over hende og begyndte at kysse hende legende op ad halsen. Desværre så hun sit snit til at vælte mig og satte sig triumferende på min mave.

Hun bukkede sig ind over mig, så hendes ansigt var lige ud foran mit. Selvom jeg af alt min magt prøvede at holde fokus på hendes øjne, var det alligevel distraherende, at jeg kunne se lige ned til hendes bryst, igennem halsudskæringen i t-shirten.

Jeg prøvede jo som sagt at holdefokus, men jeg fik alligevel set hendes hendes lyse bh med sorte blonder, der sad som støbt til hende.

Hun så ikke ud til at have lagt mærke til, hvad jeg havde frit udsyn til og fjernede sig derfor heller ikke. Jeg fik væltet hende af mig igen, da jeg syntes, hun havde siddet for længe på mig, med et triumferende og sejrrigt smil på de kønne læber, og det udviklede sig til en mindre slås kamp.

Da vi begge var helt færdige, trak vi forpustet vejret. Hayley lå halvt ind over mig, med øjnene lukkede, og jeg lå med en arm på hendes lænd. Både hendes og mit hår var blevet uglet. Jeg kunne mærke hendes bryst hæve og sænke sig, og af en eller anden grund tændte det mig.

Hayley åbnede øjnene på klem og så på mig med et skævt smil. Hun kørte langsomt hånden ind under min t-shirt og lod sine negle blidt tegne et mønster på min overkrop. Jeg kunne høre min vejrtrækning, der ellers lige var blevet regelmæssig, blive uregelmæssig igen.

Jeg tror, hun kunne se på mig, at jeg nød det, for hun løftede lidt op i t-shirten og kyssede mig flere steder på brystet. Jeg hev blusen over hovedet, så min overkrop kom til syne. Hun lod sine fingre følge stregerne i sommerfuglens vinger.

Hendes blide berøringer, var næsten uudholdeligt og jeg kunne mærke, det udvidede sig i boxershortsne, jeg havde på. Det så også ud som om, hun havde lagt mærke til det, for hun smilede skævt og lod så sine læber ramme mine i et længselsfuldt kys.

❄️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...