One Direction ❄️ Death Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig
På toppen af et tag, en bro, på vej ud mod de susende biler eller bare med et stort glas piller. Det er der Hayley Parker ser sig selv om 24 dage. Hendes dagbog tæller langsomt men sikkert ned til den bestemte dato.
De kritiske og dræbende tanker om sig selv og hendes uopmærksomme mor har drevet hende ud i den beslutning, at selvmord er den eneste udvej. Hvad hun ikke har regnet med i planen, er at møde One Direction.
Hun vinder en konkurrence og tilbringer 1. december i selvskab med dem. Uheldigvis glemmer hun sin dyrebare dagbog, hvor hun hver dag i et år har skrevet om smerten hun føler eller om det hun tror der venter hende, efter den sidste side i bogen er blevet vendt.

90Likes
82Kommentarer
10028Visninger
AA

3. Den 1. december

 


❄️

Jeg fandt en ny side frem i min dagbog og lod min blyant danne den flotte start på siden. Jeg gik dog lidt i stå, da jeg skulle finde på noget at skrive om i dag. Jeg satte musik på og lod tonerne fra The A Team fylde mine øre. Og langsomt, som forventet, begyndte jeg at skrive de tanker ned, der var inde i mit hoved ned.

Efter at have fyldt en side med min tankegang lagde jeg blyanten fra mig. Det her kunne faktisk blive en god dag. Jeg havde for lang tid siden meldt mig til en konkurrence om at tilbringe en dag med One Direction.

På den anden side havde jeg jo haft chancen for at opleve dem i går, men lige meget hvor meget jeg fortrød ikke at kunne have oplevet dem i går, ville det stadig ikke have fået mig til at gå tilbage til den bitch igen. Gav det overhoved mening?

Jeg prøvede at tænke positivt, og blot være glad for at jeg mødte dem.

Men fordi jeg var oppe klokken 8:00 om morgen, havde jeg ikke noget at lave, spørg mig ikke hvorfor jeg stod op så tidligt. Jeg gik ind på Twitter, for at se hvilken heldig pige der havde vundet.

"Pis," var det eneste jeg kunne sige, da jeg så det navn på siden, som var blevet lagt op for 5 minutter siden.

En pige ved navn Shila havde vundet. Irriteret rejste jeg mig for at gå rundt i rummet og sparke til tingene. Jeg havde det som når man fik 7 i karakter, og man selv mente, at man skulle have mindst 10 med pil opad. Bare 100 gange den følelse.

Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig, men pludselig kunne jeg mærke, tårer der strømmede ned af mine kinder.

Jeg måtte ud, væk. Væk fra det her hus, som jeg bare ikke kunne være i lige nu. Jeg sendte et sidste blik hen mod computeren, inden jeg gik hen imod døren.

Men lige da jeg tog ned i dørhåndtaget, var der en lyd der indikerede, at jeg havde fået en besked. Jeg gik langsomt tilbage igen og trykkede på den.

Da Shila er rejst på ferie og ikke kan være tilbage i dag, er pladsen gået videre til dig. Vi er derfor glade for at kunne meddele dig, at du har vundet konkurrencen om at tilbringe en dag med One Direction.

I beskeden stod der også mere præcist, hvor jeg skulle gå hen. "Fuck, fuck, fuck. Jeg styrtede over til mit skab for at finde noget andet tøj end mit ellers så krøllede nattøj. Heldigvis havde jeg været i bad, da jeg stod op

Jeg fandt en langærmet skjorte og tog en pelsvest ud over, så et par jeans og så kunne jeg komme i gang med makeup. Det var bare lidt enkel øjenmakeup og så lidt lipgloss. Mit hår blev sat op i en stor knold. Da jeg var færdig, stillede jeg mig foran mit store spejl.

Selvom, at jeg vidste, jeg burde være tilfreds, kunne jeg ikke lade være med at finde de små fejl. Mine ben var korte og mine lår for store, min mave... jeg ville slet ikke kommentere det.

Men som sagt havde jeg ikke tid til at finde de fejl, som jeg kendte ud og ind. De fejl jeg allerede havde betragtet med had flere gange.

Jeg havde ikke spist, men med min mave i tankerne, tog jeg kun et æble og greb så min taske med min pung og andet brugbart. Lige i sidste øjeblik greb jeg dagbogen for så at forlade huset.

Jeg syntes selv, at jeg havde været hurtig, jeg havde kun brugt 30 minutter og jeg skulle være der klokken 9.

❄️

Da jeg stod af bussen, skulle jeg kun gå et par husblokke inden, jeg ville være der. Jeg kunne mærke de sommerfugle, som ikke var der i går, i maven. Hvad vi skulle lave, vidste jeg ikke. Det skulle være drengene, der bestemte, hvad vi skulle få dagen til at gå med.

Jeg stak hænderne dybt i lommerne og slog blikket ned, da jeg så stedet, hvor vi skulle mødes. Det var et hotel, jeg aldrig havde set mig selv betrede. 5 stjerner. Jeg kunne mærke, at det var et sted for folk med mange penge. Et sted hvor jeg normalt ville kalde menneskerne for snobber eller mildt sagt overklassedyr.

En mand stod i døren og åbnede den for mig. Jeg nikkede svagt til ham og fortsatte videre, inden jeg ville vende om og stikke halen mellem benene, af nervøsitet.

De fem drenge, som jeg med det samme kunne kende, stod med ryggen vendt til mig og snakkede sagte sammen. Jeg hostede let for at få deres opmærksomhed, og til mit held virkede det.

Drengene vendte sig om og alle 5 par øjne lagde sig på mig. Mine øjne mødte et par smukke brune Liam-øjne, som så skeptisk på mig.

Jeg trådte usikkert et skridt frem og et til, så jeg til sidst stod blot et par meter eller tre fra dem. Jeg kiggede usikkert og spørgende på dem. Det var som om de vågnede op, for de tog sig sammen til at træde de sidste skridt frem til mig, så de kunne hilse ordenligt.

Liam, der stadig havde et skeptisk blik, smilede til mig alligevel og gav mig hånden. Jeg smilede tilbage. ”Hej, jeg er Liam,” inden jeg selv fik sagt mit navn, havde Niall afbrudt: ”Det ved hun da godt.”

Jeg mødte de blå øjne, og da han fik set nærmere på mig, tilføjede han: ”Det er da hende fra i går, er det ikke?”

Selvom jeg havde mødt dem i går, var sommerfuglene i maven ikke væk. De havde aldrig været der i går, fordi jeg var så vred, men alligevel.

Jeg så hen på Niall og svarede ham på spørgsmålet, som selvfølgelig var ja.
Jeg kiggede på dem alle sammen, da jeg sagde hvad jeg hed.

”Hayley,” Harry smagte lidt på navnet, som om det var første gang, han hørte det. Jeg flyttede diskret vægten fra den ene fod over på den anden for at gøre et eller andet.

Louis brød stilheden ved at tage fat i min arm for at føre mig udenfor, imens han leende råbte på de andre, at de skulle tage sig sammen og komme med. Ellers ville bussen køre uden dem.

Det tog ikke lang tid før, at de alle var oppe på siden af os. Louis gav sig til at snakke med Zayn, og Liam og Niall lod til at fortsætte deres samtale fra før, så jeg gik lidt akavet imellem dem alle.

"Hey," Harrys stemme afbrød mig i at tænke på min, på en måde, rimeligt akavede situation. Jeg så spørgende op i de grønne øjne, før jeg igen flyttede blikket væk fra ham og lagde dem på et punkt lige bag ham.

"Bilerne holder her," jeg fokuserede igen på han. Han pegede på 2 biler, der holdt lidt længere fremme. "Vi deler os op, ellers ville du være nød til at side på skødet af en af os.” Han blinkede kækt til mig, og jeg kunne fornemme den blussende følelse, der bredte sig i mine kinder.

De andre drenge var også stoppet op og så hen på Harry og mig. "Nåårh Hayley, Nu kommer dit første svære valg. Hvem vil du sidde med i bilen?" Liam så drillende på mig og lod et smil spille på sine læber.

Straks begyndte Louis at hoppe op og ned for at få mig til at vælge ham, imens de andre bare smilende kiggede skiftevis på ham og mig. "Øhh," var det mest geniale, jeg kunne finde på at sige.

Louis greb med det samme chancen til at udpege sig selv og Harry til at side sammen med mig. "Beklager drenge, men alle kunne se, hun ville vælge mig og krølle, såå." Han grinede til dem og begyndte at skubbe Harry hen imod den første bil.

Liam, Niall og Zayn lod som om de var kede af det og formodede da også at præstere et nogenlunde ansigt. "Jaja jeg ved det boys, men hun er altså optaget," Louis var vidst i godt humør, for bagefter sagde han: "Årh så klap dog i og tag en kiks. I kan se hende om en time."

Jeg kiggede spørgende på ham, men jeg kunne mærke, en hånd der lagde sig om mit håndled og blidt trak mig bagud, så jeg landede på bagsædet ved siden af Harry. Hans sagte latter bredte sig i bilen, og jeg gemte mit hoved ved den nærmeste skulder, som i et meget uheldigt tilfælde var Harrys, som bare lagde en arm om mig, så da jeg ville flygte, over på det andet sæde ikke kunne. I stedet blev jeg fanget imellem Harry og Louis, som bumpede ned på sædet, jeg ville have haft.

Harry flyttede armen for at spænde sin sikkerhedssele. Jeg valgte at gøre det samme og lod mig så synke tilbage i de bløde bilsæder.

"Okay fortæl os lidt om dig selv," Harrys stemme lød ud fra mit højre øre, og jeg mødte kort hans blik inden, jeg gik videre til Louis. "Hvad vil I vide?" spørgsmålet blev sendt tilbage til dem.

Louis, der indtil videre ikke ikke havde blandet sig, valgte at afbryde: "Hvad med, at vi skiftes til at spørge dig om ting, og du skal svare?" Jeg så mistænkeligt på ham, indtil han tilføjede: "Og vi skal nok lade være med at være onde."

Jeg nikkede tænksomt, så galt kunne det vel ikke gå. "Okay, jeg starter," udbrød Louis glad.

"Alder?" "Jeg er lige blevet 18," svarede jeg hurtigt.

"Kæreste?" Jeg udbrød et kort fnys og svarede kort nej.


Vi blev ved med de mange spørgsmål til Hayley, og da vi var ved at være løbet, tør kom alle de kedelige. Det var Louis tur, og han var åbenbart også ved at være løbet tør for spørgsmål, så han spurgte om noget så ligegyldigt som livret. Hvis det havde været Niall, der spurgte, ville han sikkert syntes, det var et utroligt godt spørgsmål.

Men da hendes svar ikke kom ligeså hurtigt som de andre gange, kiggede jeg ned på hende og så et fjernt blik, der viste, at hun tænkte over, hvad hun skulle svare. Jeg nåede lige at se et blik i hendes øjne, der kort blev fyldt med smerte og had, inden det var væk igen, og hun svarede noget så almindeligt som pizza.

Jeg valgte at lade det ligge. Det var sikkert noget, jeg havde bildt mig selv ind. Jeg tænkte over mit næste spørgsmål og blev helt glad, da jeg endelig fandt på et.

"Øjenfarve?" Straks brød både Hayley og Louis i grin, og jeg så dumt på dem. Det var Louis der valgte at fortælle mig det morsomme, i det jeg havde sagt. "Det kan du da selv se, dumme!"

Jeg måtte have set forvirret ud, men da det blot fik Hayleys perlende latter til at stige, rystede jeg kort på hoved. "Jamen så vil jeg da gøre det," jeg greb blidt om Hayleys hage og tvang hende til at se på mig. Hendes blik var flakkende, og det så ud som om, hun prøvede at fange Louis blik for at få hjælp, men han grinede bare fortsat videre, så hun var på egen hånd.

Hendes blik var fortsat flakkende, indtil jeg placerede min hånd på hendes kind og lod derfor hende kunne trække sig tilbage, hvis hun ikke kunne lide at være så tæt på. Til min overraskelse lod hun hoved hvile i min hånd og mødte usikkert mit blik.

"Arh, du har blå øjne. Nej, nej vent. De er grå. Blågrå." Hun begyndte at grine og drejede hoved væk, så jeg ikke længere havde mulighed for at se ind i hendes øjne.
"Det ser ud som, om vi er her."

Jeg drejede mig, så jeg kunne se, og rigtigt nok var vi der.

"Nåh Hay, skal du snart have at vide, hvad vi skal lave?" Først så hun dumt på mig, men så nikkede hun ivrigt. "Uh uh jeg vil sige det," Louis hoppede nærmest i sædet. "Juleshopping," inden jeg fik stoppet ham, havde han sagt det.

❄️

3 timer senere sad vi på en café og skulle have varm kakao. Imens vi ventede, sad Hayley og skrev i noget, der kunne ligne en dagbog. Jeg snakkede med Niall, men da der blev en pause i samtalen, lænede jeg mig over mod Hayley og prøvede nysgerrigt at få et blik af den bog, hun så ud til at være så fordybet i, men hun klappede bogen i med det samme. "Det er privat," hun blinkede til mig og sendte mig et kort smil, men jeg kunne godt mærke, at det ikke var en bog, jeg skulle læse i.

❄️

Yderligere 4 timer senere var vi på vej tilbage i bilen og var faktisk næsten ved at være ved hotellet.

Da bilen holdt stille, smuttede Louis først ud, så Hayley og derefter mig. Der var heldigvis ikke nogen fans, så vi kunne sige farvel til Hayley i fred uden at skræmme hende helt. Fansene kunne være ret overvældende.

"Nåh," "Må jeg lige sige noget inden jeg går?" Hayley nåede lige at afbryde Niall, inden han nåede at sige farvel. Vi nikkede nærmest som på kommando. Hun smilede lidt. "I har virkelig formået at gøre hele min december perfekt, og jeg er virkelig glad for, at I ville gøre det her for mig, med mig," hun holdt en lille pause, inden hun talte videre.

"I har ikke nogen ide om, hvor stort det er, selvom I ikke har gjort noget specielt, har det virkelig haft en stor betydning for mig. Sådan som I mødte mig i går, var måske ikke lige min bedste side, men jeg er glad for, at I ikke dømte mig, men tog imod mig, som I gjorde." Hun havde fået lidt blanke øjne, men blinkede et par gange, og så var de ugrædte tårer væk igen.

Hun vendte sig halvt om og kiggede væk, inden hun igen så på os for at sige farvel. "Skal du ikke have et kram af os, inden du går?" Louis havde åbnet sine arme. Smilene gik hun hen til ham og lagde sine arme om ham, og det samme gjorde ham med hende. Da hun trak sig fra ham og gik videre til Liam, kunne man igen se banke øjne hos hende, men forhåbentligt var det af glæde. Hun gik videre til Zayn, Niall og til sidst mig. Jeg lagde mine arme om hende og holdt om hendes lille krop.

Da hun trak sig fra mig, løb en enkelt tåre ned af hendes kind, og jeg fjernede den hurtigt.

"Tak," hviskede hun, men om det var fordi, jeg fjernede tåren, eller om det var for turen, eller bare generelt vidste jeg ikke, men inden jeg nåede at se mig om, var hun på vej væk i mørket. 

❄️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...