En kold dyne, og et ensomt liv.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2013
  • Status: Færdig
Kort novelle. Lad den tale for sig selv.

3Likes
2Kommentarer
300Visninger
AA

1. En kold dyne, og et ensomt liv.

Hendes hoved ligger på den kolde pude. Lyden af beroligende hjerteslag, mangler ved hendes øre. Mørket virker på en måde betryggende, det altopslugende sorte. Det kan indeholde så meget, som om alt hun ved kunne være løgn. Hun ser ham for sig, sidde for endes af sengen, ser hans bare overkrop, så man har frit udsyn til hans overkrop, og hans tynde arme. Hun kan dufte ham, hans svage duft, som er hans egen, og hun ville kunne genkende overalt. Han smiler til hende, hans grålige øjne ser triste ud, smilet når dem ikke helt. Hans sorte hår, kort og lettere fedtede, stritter lidt, og sidder ikke perfekt som det plejer.

Hun bilder sig selv ind at hun kan høre hans hjerte slag.

Hun blinker en gang, og billedet er væk. Den fantastiske fyr, der før sad for enden af den store seng, er nu opslugt af intethed. Alt er sort igen. Hun er blind.

Hun må stole på sine andrer sanser. Men det gider hun ikke. Hun kan rækker hånden over i den anden side af sengen, i et sidste håb om at hun ikke er alene, men alt hvad han finder er flere kolde lagner, og en krøllet pude.

Hun knuger dynen ind til sig, mærker en tårer strømme ned af kinden på hende. Hendes dyne er en dårlig erstatning for ham, ham der burde være her.

Hun husker en sang hun engang hørte, husker ikke de præcise ord, men tænker at først nu forstår hun dem, "jeg kunne få alt, ud over det jeg virkelig ønskede."

Hun vendte sig om, mærkede kulden fra det kolde silkelagener, som var en evig påmindelse om alt det hun havde. Hun lugtede røg, en svag duft, der ikke kunne vaskes væk. Røgen, fra den dag alt blev taget fra hende. Den dag livet begyndte ikke at give mening igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...