My sweetest love - uta no prince sama fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Færdig
Dette er en historie om mit ynglings manga band Uta no price sama

6Likes
20Kommentarer
749Visninger
AA

5. Perfekt Slutning

Der var nu gået næsten et halvt år siden, den underlige kommensammen. Men en ting plagede mig en del, Tokiya var begyndt at blive så hemmelighedsfuld. Det gjorde mig urolig og bange, ville han mon slå op med mig? Jeg gik ud i haven, og satte mig under det store æbletræ. Jeg tog om mine ben, og lagde mit hoved imod mine knæ.

Med et mærkede jeg en hånd på min skulder, så jeg så op. Der stod Tokiya foran mig, han løftede mig op i sine arme, og bar mig indenfor. Jeg så lidt på ham, og rødmede. "Søde du skal altså ikke sidde der helt alene, vil gerne have dig indenfor" sagde han og lød faktisk bekymret. Jeg så ned, og dækkede mit ansigt med mine hænder. Han satte mig ned i sofaen, og satte sig ved siden af mig. "Søde hvad plager dig, jeg kan jo fornemme at du er ked af det" sagde han trist, og lagde sine arme om mig. Jeg lænede mig ind til ham, og tog lidt fat i hans trøje. "Hvorfor har du undgået mig på det sidste Tokiya, vil du slå op med mig?" Spurgte jeg, og så ind i hans øjne. "Slå op, aldrig i livet Nanami, jeg elsker dig jo" sagde han. Han rejste sig fra sofaen, og satte sig ned på knæ foran mig. Han tog en fin lille rød æske op af sin lomme. "Søde Nanami, jeg elsker dig over alt på jorden, så jeg spørger dig fra bunden af mit hjerte, vil du gøre mig den ære at gifte dig med mig" sagde han og åbnede æsken foran mig. Inde i den lagde den smukkeste ring nogensinde. "Ja Tokiya, ja!" udbrød jeg glad, og sprang derefter rundt om hans hals, og kyssede ham virkelig længe på munden. Han holdt mig tæt, og svang mig rundt. De andre havde hørt os, og kom ind i stuen. "Hvad sker der lige?" spurgte Ittoki og så på os. Tokiya og jeg grinede begge to, og smilede så. "Vi er blevet forlovet" sagde Tokiya, og holdt mig tæt ind til sig. Drengene stirrede på os, for at se om vi to gas på dem. men det gjorde vi ikke, for det var jo sandt, at vi var blevet forlovede.

Den følgende tid gik hurtigt, men det var lidt svært for mig, at Tooya og jeg ikke måtte sove i samme rum mere. Grunden var at drengenes forældre mente, at så ville Tokiya og jeg sikkert bare have sex. Men jeg vidste det ville vi ikke, for jeg var nemlig ikke klar på den slags endnu. Det eneste jeg ville have nu, var at Tokiya og jeg ikke blev holdt fra hinanden. Jeg begyndte at græde en aften, jeg kunne ikke klare at være adskilt fra Tokiya mere. Men drengene kunne intet stille op, de vidste heller ikke, hvor Tokiya var blevet ført hen.

Dagen kom for brylluppet, Tokiyas mor fik gjort mig klar. Jeg så ind i spejlet, og sukkede så. Mine øjne var helt røde, fordi jeg havde haft grædt igen, og det var ikke kønt når man nu skulle ind og giftes. "Nanami alt skal nok gå fint, Tokiya står inde i kirken og venter på dig. Nanami nu kan I endelig være sammen, og vi skal nok få ordnet dine røde øjne" sagde hun, og smurte en creme under mine øjne, som der fjernede hævelsen efter jeg havde grædt. Jeg nikkede til hende, og gik hen til min far. Han stod og ventede på mig, da han skulle føre mig op af kirkegulvet. Jeg tog om hans arm, og vi gik ind i kirken. Jeg kunne høre musikken spille, og jeg kunne se Tokiya stå og vente på mig. Jeg smilede helt glad ved synet af ham. Min far rakte min hånd til Tokiya, og gik derefter ned på sin plads. Jeg så på Tokiya, han så ret flot ud. Tokiya kyssede min hånd og smilede. "Du ser dejlig ud Nanami" sagde han. Jeg rødmede, og vendte min opmærksomhed på præsten. Efter kort tid, var jeg blevet Tokiyas hustru. Min drøm var blevet til virkelighed, nu skulle jeg leve med den mand, som betød alt for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...