My sweetest love - uta no prince sama fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Færdig
Dette er en historie om mit ynglings manga band Uta no price sama

6Likes
20Kommentarer
752Visninger
AA

3. Nye melodier

Jeg vågnede tidligt den følgende morgen, da jeg skulle på wc. Jeg så hen på Tokiya, som der lagde ved siden af mig. Han så så fredfyldt ud, som han lagde der. Han havde sine arme om mig, og holdt om mig. Jeg kravlede ud af hans arme, og gik på wc. Det var underligt for mig dette her, at STARISH var samlet, og at jeg var kærester med Tokiya. Da jeg var færdig , gik jeg hen og tjekkede om alle soc. Det gjorde de, så jeg gik ned i køkkenet for at lave morgenmad til dem. Jeg tog mel fra skabet, æg, mælk og gær fra køleskabet, og begyndte at lave dejen til boller. Jeg satte the og kaffe over, imens dejen hævede.

Med et mærkede jeg et par arme om mig, så jeg vendte mig om, og så at det var Tokiya. "Godmorgen Tokiya, har du sovet godt?" spurgte jeg blidt. "Ja det har jeg Nanami, jeg sov jo med dig i mine arme" svarede Tokiya med et smil. Jeg smilede glad, og tog om ham. "Vil du være sød at dække bord, imens vil jeg få lavet bollerne" sagde jeg. "Det skal jeg nok smukke" sagde Tokiya, og begyndte at dække bord. Imens formede jeg bollerne, og gik dem smidt ind i ovnen, og lukkede den derefter.

Da bollerne var færdige, tog jeg dem ud af ovnen, og lagde dem i en brødkurv. Imens gik Tokiya rundt, og vækkede de andre. Selvom han nu vækkede dem på en lidt streng måde, han smed nemlig vand på dem. Jeg så noget overrasket på dem, da de kom ind. De havde alle far i Tokiya, og de så ikke just glade ud. "Rolig nu drenge, det var mig der bad ham vække jer, så hvis I skal være sure, så vær sure på mig" sagde jeg med tårer i mine øjne. De slap Tokiya, og gik alle hen for at berolige mig. Jeg tørrede mine øjne, og gav dem et lille smil, for de skulle ikke bekymre sig om mig.

Vi satte os alle til bords, for at spise morgenmad. Jeg tog mig et glas juice, imens drak Masato, ren og Tokiya the, og Syo og Natsuki drak juice. Tokiya tog en bolle og skar den over, og gav mig den. "Tak Tokiya" sagde jeg, og lagde en skive ost på bollen. "Så lidt Nanami, det er jo dig der har lavet dem" sagde han, og tog en bolle selv. "Har Nanami bagt dem?" spurgte Syo, og bed i sin bolle. Tokiya nikkede. "Ja det har hun, imens i lagde og sov" svarede Tokiya. "Det smager godt, det er du sluppet godt fra lille lam" sagde Ren. Med et begyndte Natsuki at hoste, han havde fået sin bolle galt i halsen. Masato slog ham i ryggen, for at han kunne få det op af halsen. Jeg skyndte mig at give ham et glas vand. "Er du okay Natsuki?" Spurgte jeg, og så bekymret på ham. "Jeg er okay Nanami" svarede han, og smilede til mig. Jeg smilede, og satte mig på min stol igen.

Da vi havde spist, sendte drengene mig ind i stuen. For de ville tage opvasken, fordi jeg havde lavet morgenmaden. Jeg gik ind på mig og Tokiyas værelse, og skiftede om til en kjole. Jeg fandt min gamle bog med alle de sange, som jeg skrev dengang. Der var mange sange, som jeg ikke havde vist dem endnu. Jeg begyndte at nynne, og skrev sangen ned i en helt ny bog. Men jeg kunne ikke finde på en titel til sangen, så jeg lagde bogen kort. Jeg sukkede over det, og smed bogen i skraldespanden, og smed mig derefter på sengen. Tokiya kom ind, og så mig ligge i sengen. "Hvad er der galt søde?" Spurgte han, og så så bogen i skraldespanden. Han tog den op, og kiggede i den. Jeg så det, og for hen og tog den fra ham. "Det er bare en dum sang ikke andet Tokiya" svarede jeg, og så ned. "Nanami alle dine sange er fantastiske, lad dig nu ikke slå ud" sagde han og kyssede min pande. Jeg så på ham, og gav ham så bogen. Han kiggede på sangen, og begyndte at synge. De andre kom til værelset. "Hvad er det, du synger Tokiya?" Spurgte Ittoki. "En sang Nanami har skrevet, men den driller vist" svarede Tokiya, og gav de andre sangen. De andre læste den, og med et sang de alle den. Jeg så overrasket på dem, det var dejligt at høre dem synge igen. "Jeg syntes, at sangen skal hedde A new Day" sagde Ittoki, og de andre var enige med ham.

Efter det stolede jeg på mine sange, og jeg viste dem til drengene, hvergang jeg havde skrevet en færdig. Men en aften hvor jeg sag og læste, hørte jeg en smuk sang. Jeg gik efter lyden, og så Tokiya ude i haven. Det var ham, som der stod og sang. Han blev noget overrasket, da han så mig. "Hey søde, hvor længe har du stået der og lyttet?" Spurgte han. "Ikke særlig længe, men jeg er vild ned det, som du lige sang" svarede jeg, og gik hen til ham. Han smilede, og tog mig ind i sine arme. "Men Nanami, det var jo bare noget jeg sang,det har ikke engang en titel" sagde han blidt. "Hvad med st kalde den... Hmm..." Sagde jeg. "Hvad med at kalde den for My Sweetest Love, man kan jo høre, at du synger om Nanami" lød der med et, og Ren kom hen til os. "Lyder godt" sagde jeg og rødmede. Tokiya var enig med mig.

Vi gik ind igen, for vi syntes at det blev koldt. Jeg nød, og begyndte at fryse. Tokiya løftede mig op, og bar mig i seng. Da han havde puttet mig, lagde han sin hånd på min pande. Den var varm, og jeg kunne se det bekymrede blik i hans øjne. Han hentede Masato, som tjekkede mig for feber. Han nikkede til Tokiya. "Ja hun har feber, så hun skal bliver sengen, og jeg skal nok sige det til de andre" sagde Masato og gik gik. Jeg sukkede, og gemte mit hoved i en pude. Hvorfor skulle jeg af os alle sammen, også lige blive syg. Det var så mega unfair, jeg ville jo ikke være syg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...