Broken Angels And Wanderlust. (One Direction)

Lia Williams er bare en normal pige.. Bortset fra at hun har fået diagnoseret en depression. Hun trænger til at komme væk fra London, væk fra alt det normale. Hun hader skolen og har ingen venner længere, de går og kalde hende freak fordi hun er syg. Hun er dog stærkere end de tror for hun kæmpe sig langsomt fremad. Hun lægger videoer på youtube og håber at der er en der ser videoerne. Heldet er med hende da hun får et opkald fra Niall Horan, han er interesseret i at lade hende blive en del af deres crew ved at lade hende optræde som deres opvarmnings nummer. Lia Williams.. Broken Angel.

2Likes
0Kommentarer
334Visninger
AA

2. Up and going.

Dagen er kommet. Jeg skal tilbringe en hel uge med Harry, Niall, Liam, Louis og Zayn. Niall siger at de alle glæder sig og at de har lejet et hus i denne uge bare til os! Jeg kan slet ikke vente, jeg har pakket næsten alt mit tøj! Hah.. måske fordi jeg er besat af mit tøj. Blomster, mønstre.. ja i ved hvad jeg mener.

"Lia, bilen er her for at hente dig" sagde min far.
"Kommer nu" sagde jeg.

Jeg tog mine to kufferter og den ene sports taske. Jeg greb min tegneblok, og penalhuset.. Jeg gik ud på gangen og videre ned til stuen. Jeg stillede mine ting og kiggede igen på min mors billede.

"Her skat"
"Hvad er det"

Min far havde lige rakt mig en gave.

"Åben den"

Jeg åbnede den og i æsken lå et billede af min mor. Det selv samme som hang på væggen.

"Tak far! Det er jeg glad for"
"Det er den måde du føler at din mor er ved dig." sagde han.

Jeg krammede ham og pakkede billedet ned i sports tasken. Så kom der en mand ind fra elevatoren og tog mine kufferter.

"Vi ses far, jeg ringer hver aften" sagde jeg.

Jeg fulgte efter manden ind i elevatoren med tasken over skulderen. Så trykkede han på lobby og døren lukkede imens min far vinkede. Jeg smilede stort til ham lige da døren lukkede helt, elevatoren kørte ned og stoppede efter et stykke tid. Så trådte han ud og jeg fulgte efter ham i normal tempo. Jeg hørte en masse skrig og kiggede op, der stod en helt dynge af mennesker ude foran bygningen og skreg helt vildt.

Jeg kiggede forvirret rundt og så kom der en mand, han tog min taske og så kom der to til og gik ved siden af mig.

"Jeg er Alan, din nye bodyguard det er James." sagde han.
"Hvad.. H.. Wow" mumlede jeg.

Alan tog fat om livet på mig med hans arm og førte mig udenfor, alle skreg højere og jeg klemte mig ind til Alan. Jeg kom ind i bilen og han satte sig ind ved siden af, jeg sukkede højlydt og smilede. Jeg vinkede til alle da vi kørte forbi, det her var faktisk mærkeligt, Alan sad og smilede.

"Hvor skal vi hen?"
"Et godt stykke.. Det tager i hvert fald en time" sagde han.
"Okay.." sagde jeg og lagde hovedet imod vinduet.

Jeg hav min mobil frem og satte mig til at stene facebook.. Der var over 500 venanmodninger.. Jeg gik ud og loggede på min twitter. Jeg gik derefter ind på min profil og kiggede på dem der fulgte mig.. over 500.000 shiiit! jeg tabte næsten min mobil, det her var så uvirkeligt! Jeg tweetede en hurtig tweet.

#500.000Followers Wow! Thank you so much, I havent even started yet and still you support me! Thank you, on my way to see the guys! xX

Folk retweetede og gjorde den til favorit. Jeg smilede stort, jeg lukkede langsomt øjnene og faldt i søvn i bilen.

Jeg ved ikke hvad det var men der var noget der vækkede mig, en underlig fornemmelse. Jeg åbnede øjnene og skreg da et ansigt var trykket imod vinduet. Niall grinede helt vildt af min reaktion, jeg derimod var klar til at ringe efter en bedemand. Jeg åbnede døren og kiggede ondt på Niall, så drejede jeg om på hælene og gik imod huset.

"Får jeg ikke et kram?"
"Nej! Du skræmte mig" sagde jeg stædigt.

Jeg tog fat i håndtaget og trykkede ned, så gik jeg ind. Det lugtede af gammelt hus men det var flot.. Og så var det midt i skoven! Jeg gik rundt og kiggede og gik så ind i stuen. Harry lå på sofaen, han sov vidst. Jeg gik tættere på og kiggede på hans tatoveringer, der var mange fede! Så røg mine øjne ned imod hans nedre juveler og de var blottede. Mine hænder røg op foran øjnene og jeg prøvede at bakke væk.. Det gik ikke så godt, jeg faldt over en stol og så videre.. Forfuldt af et lille skrig. Jeg satte mig forskrækket op og kiggede rundt, Harry havde nu sat sig op og kiggede forvirret men bekymret på mig.

"Er du okay!" spurgte han og skulle til at rejse sig.
"Bliv siddende" hvinede jeg og tog hænderne for øjnene.

Jeg smug kiggede og så at han kiggede ned. Han blev helt rød i hovedet og sank ned, jeg kravlede væk.. Alan kom med mine kufferter og Niall havde taget min sports taske. Jeg kravlede ned mod værelserne og var på randen til at græde så flov var jeg.. Jeg havde set Harry's bedre halvdel!

"Hej!" sagde en stemme.

Jeg kiggede op med tåre i øjnene.

"jeg er Louis!" sagde han glad.
"Lia" sagde jeg.
"Er du okay?"
"Ja.. Jo.. Flov... ikke andet" mumlede jeg.
"Hvad nu da"
"Uhm.. Harry.. nøgen" sagde jeg.
"Nå ikke andet? Det er normalt" sagde Louis og grinede.
"Ikke for mig!" sagde jeg.

Han rakte en hånd frem for at hjælpe mig op, jeg tog imod den og kom så op og stå igen. Han smilede et varmt smil til mig og krammede mig.

"Rart at møde dig!" sagde han.
"I lige måde" sagde jeg.
"Louis ikke klem hende ihjel!" råbte Niall.
"Nej nej!"
"Hvornår kommer Liam og Zayn, jeg er sulten!" råbte Niall.
"Det ved jeg ikke!" råbte Louis tilbage.

Louis  hev mig med ned af gangen og åbnede en dør, det var et rigtig prinsesse værelse.. Altså ikke pink og alt det der men elegant!

"Wow, hvem skal bo her" spurgte jeg dumt.
"Dig dumme" sagde han og smilede til mig.
"Sejt!" sagde jeg.
"Bedste ting til sidst" sagde han.
"Hvad?"
"Vi kommer til at bruge det her hus meget. Vi har købt det, for vi har fået bygget et studie her.. Så kan vi slappe af uden at skulle kører langt imens vi indspiller dine sange." sagde han.
"Sejt!!" sagde jeg og hoppede næsten.
"Skal vi indspille en sang? Altså et cover af en anden kunstner."
"Ja! Little Mix Change your life!" sagde jeg.
"VI ER HJEMME" råbte en højt.
"MAAAAAAAAAAAAAAD" skreg Niall.

Jeg kiggede på Louis.. Han mimede senere, så gik jeg ind på værelset hvor mine ting med et stod. Jeg tog billedet af min mor og stillede ved siden af sengen på natbordet. Så satte jeg mig i sengen og slappede kort af, jeg smed mig tilbage i sengen og nynnede for mig selv.

"Lia!! Kom og sig heeej" råbte Niall.

Jeg satte mig op, pustede ud og smilede.

"Han lyder som en storebror" mumlede jeg for mig selv.

Jeg rejste mig og gik ud til de andre, forsigtig men stadig behersket.. Jeg smilede venligt og rettede hurtigt på mine briller. Drengene stod og grinede af et eller andet, jeg kom bare valsende ind. Jeg kunne mærke humøret ændre sig og stoppede.. Jeg vendte kort og kontant om, så løb jeg nærmest tilbage til værelset og lukkede hurtigt døren. Jeg satte mig ned midt på gulvet og krammede hårdt om mine knæ.. Det gjorde at jeg faldt til ro når jeg var ved at bryde sammen.. Min mor sagde altid hvis jeg blev bange sæt dig ned, kram dine knæ og træk vejret dybt. Så ville jeg falde til ro, og det gjorde jeg.

Jeg hørte skridt og rejste mig hurtigt, det var ikke planlagt! Døren gik op og jeg mistede balancen af svimmelhed, fuck. Jeg kiggede rundtosset på Niall som kom hurtigt hen til mig, han tog min hånd og kiggede mig dybt i øjnene.

"Træk vejret dybt babe! Kom så ind, ud. Ind, ud" sagde han.

Min vejrtrækning faldt og jeg fik det hurtigt bedre, jeg kiggede skræmt på Niall og så på hans hånd. Det var som om... som om han kunne berolige mig.. Min sygdom er ret slem.. Altså jeg lider af angst depression.. Jeg kan gå fra at være glad, til at være så bange at jeg er villig til at begå selvmord.. Det sker dog kun sjælendt. Men på en eller måde kunne han få det væk.

"Hallo.. hvo.. hvad sker der"
"Tak.. Mange tak" hviskede jeg med tåre i øjnene.
"Hey.. seriøst, er der sket noget med hende" spurgte Harry.
"Hun er okay, hun fik bare et lille anfald." sagde Niall.
"Hvad!" sagde Harry som skiftede ansigt fuldstændig.
"Jeg er okay" sagde jeg.
"Jeg sagde det var en dårlig ide! Hun er syg, vi skulle have ladet hende blive i hendes trygge rammer! Med hendes FAR!" sagde Harry da han forsvandt.

Han gik ned imod værelserne og smækkede en dør.

"Alan" sagde jeg.
"Hvem"
"Alan"
"Din bodyguard" sagde Niall.
"Ja" sagde jeg da tårerne faldt ned af mine kinder.

Harry havde ramt et rigtig punkt.. Det var præcis det Jai sagde dengang hun fandt ud af det til en fest.. Hvor alle fandt ud af det. Jeg er syg.. Og han gjorde det lige ti gange værre. Der var ingen der flyttede sig, sagde noget.. De stod der bare og kiggede, bange.. Hjælpeløse.

"Hallo.. Zayn, Louis hvad sker der"

Så kom Liam. Han kiggede på mig og klemte sig forbi Zayn og Louis. Han flyttede Niall og tog fat i mig, han løftede mig blidt og satte sig så han kunne have mig på skødet. Så gjorde han så han bare kunne sidde og holde om mig. Jeg klamrede mig til ham og græd bare, lige i brystet på ham.

"Ikke lad mig være alene.. Så kommer de" sagde jeg.
"Det lover jeg! Jeg er her.."
"Tak" sagde jeg.

Jeg sad bare der, i 10 minutter og græd.. Med et blev mit humør normalt.. Bare træt.

"Jeg er træt" sagde jeg og gav slip.

Jeg tørrede øjnene og kiggede på sengen. Med et tog Liam fat i mig igen og rejste sig, så gik han hen og lagde mig i sengen. Han smilede og kyssede mig let i panden.

"Undskyld Lia" sagde Niall.
"Du.. Du gjorde hvad du kunne" sagde jeg og smilede.
"Vi vækker dig ved aftensmadtid" sagde Liam.

Han gik hen og trak gardinerne så der blev mørkt. Jeg lukkede øjnene men kiggede kort da jeg hørte et suk.

"Det er så synd for hende.. Hun er sådan en sød pige, hun fortjener det ikke." sagde Louis.
"Louis.. Zayn.. Niall ud.. Lige nu! Og JEG snakker med Harry over den reaktion" sagde Liam bestemt.

Jeg grinede lydløst over Niall's måde at løbe ud fra værelset, Liam smilede til mig og lukkede døren efter sig. Jeg lå i mørket og kiggede rundt, stemmerne inde i mit hoved gik amok og jeg satte mig op. Jeg tænkte på min mor og de forsvandt langsomt, jeg lagde mig ned og tænkte på alle de gode minder med min mor. Så faldt jeg i søvn.

Harry P.O.V

Jeg sad på værelset og kiggede ud af vinduet, hun havde rørt mig på så mange måder allerede og jeg hadede at se hende sådan som hun lige havde sat. Jeg sukkede lydløst og lagde mig ned på sengen da jeg hørte fodtrin. Jeg lukkede hurtigt øjnene og lod som om jeg sov da døren gik op.

"Haz.. Sover du?" det var Liam.
"Nej" sagde jeg.

Han lukkede døren efter sig og satte sig på sengen, jeg satte mig op og lod en hånd løbe igennem mit hår.. Jeg kunne knapt nok få luft lige nu.

"Hun sover.. Det der Harry.."
"Jeg ved det! Jeg er en komplet idiot! Jeg gør det bare værre, men.. hun er speciel! Jeg holder allerede så meget af hende, det gør ondt på mig at se hende sådan." sagde jeg.
"Jeg ved det.. det er som om når man rør hende at hun forhekser en til at holde af hende.. Hun er virkelig speciel.." sagde Liam.

Jeg kiggede på ham og så smerte i hans ansigt, han sukkede og kiggede på mig.

"Jeg har set det før.. Men hun overlevede ikke.." sagde han så tørt.

Ingen følelser i stemmen, kun en tør stemme der ikke havde nogen betydning.

"Liam.. Du må ikke lade det kommer for tæt på, hun skal nok blive okay" hviskede jeg.
"Det sagde alle om.. hun blev ikke okay" sagde han.
"Du holdte af hende.." sagde jeg.
"Ja, og.. Jeg kan ikke se på at hun forsvinder på den måde" sagde jeg.

Jeg følte et smæld i ryggen og rejste mig hurtigt.. Jeg blev svimmel men forsatte.. Jeg begyndte at gå hen imod døren og hen imod hendes værelse, jeg åbnede hurtigt døren og så hende sidde og kiggede omkring, hun virkede som om hun var et andet sted.

"Lia.. Lia" sagde jeg.
"Jeg kan ikke sove.. de bliver ved med at røre mig" hviskede hun.

Jeg gik hen og satte mig på sengen og tog rundt om hende. Jeg trak hende ind og lod hende slappe fuldstændig af, det gjorde godt på hende.

"I found your hairband on the bedroom floor, the only evidence that you´ve been here before." sad jeg og sang lige så stille.

"Edster" hviskede Harry.
"Ja" sagde jeg.
"Han er genial" sagde han.
"Ja.. jeg har brug for luft" sagde jeg stille.

Jeg kiggede på hendes blonde hår og gik os på og sidde.

"Vi går en tur i skoven, kom" sagde jeg.
"Jeg vil lige skifte" sagde hun stille.
"Okay" sagde jeg og skulle til at gå ud.
"Harry.. Vil du ikke nok blive her.. altså så de ikke kommer tilbage" spurgte hun stille.

Jeg kiggede forvirret på hende, men nikkede så bare. Hun gik hen til hendes kufferter og åbnede den ene. Der var kun trøjer i, så åbnede hun den anden der var bukser.. Jeg tror kjolerne er i den med trøjer.. Ha.. ha.. Ikke sjovt okay..

"Jo, det.." sagde jeg bare.

Hun tog bare noget random tøj og tog så det hun havde på af. Jeg så ar på hendes ben, men sagde intet. Jeg vidste hvad det ville starte, så jeg stoppede mig selv. Hun tog bukserne på og så trøjen. På ryggen havde hun en tatovering.. Der stod Håb.. Det gav en underlig følelse indeni. Hun tog så nogle sokker og tog dem på og fandt så nogle gummistøvler og en jakke.

"Klar" sagde hun hæst.
"Okay, jeg går ned og tager sko på. Få lige noget at drikke inden hæse" sagde jeg og smilede.

Hun nikkede og gik ned i køkkenet imens jeg gik den anden vej.

"OH MY GOD!" skreg en pige.. Perrie. "Du er hende der lagde den video ud! Så stolt af dig smukke!" sagde hun.

Jeg kunne se Lia's ansigt for mig og grinede lidt, jeg sukkede og tog skoene på. Jeg skyndte mig ned i køkkenet til de andre og så Lia grine med Perrie, hun drak noget juice. Zayn stod og dansede for sjov op af Niall som sad og lignede en der var døden nær af irritation.

"Lia og jeg går lige en tur" sagde jeg.
"Okay! Maden er færdig klokken.. 17." sagde Niall og skubbede Zayn væk.

Som nu bare dansede med Perrie imens Lia grinede, jeg gik hen tog hendes hånd og hun fulgte bare med. Hun smilede urørt over det tidligere. Jeg åbnede fordøren og hun hev mig tættere på hende, hun gik og holdte godt fast i min arm, dog med et smil.

"Så.. hvordan er du egentlig" spurgte hun. "Jeg ved du ikke mente det du sagde tidligere"

Jeg stoppede brat så hun næsten faldt, jeg kiggede ud i luften og tænkte.

"Harry.. Harry er du okay?"
"Jeg ved ikke hvordan jeg er" sagde jeg stille.
"Så lad os finde ud af det" sagde hun.

Hun tog min hånd og trak mig efter hende. Hun smilede og så satte hun farten op, så nu løb vi. Længere og længere ind i skoven, med et var vi ved en sø.

"Her" sagde hun.
"Har du været her før?"
"Det ved jeg ikke" sagde hun og satte sig ned.

Jeg satte mig ved siden af og så hun smed skoene, hun lænede sig lidt tilbage og støttede sin vægt med armene.

"Hvor er du fra"
"Holmes Chapel?"
"Du er 19 og hedder Harry Styles" sagde hun.
"Ja."
"Dine forældre."
"Anne og Des Styles, min mor er lige blevet gift igen og mine forældre er så skilt" sagde jeg.
"Nogen søskende"
"Gemma Styles" sagde jeg.
"Hvad elsker du"
"Vores fans.. Drengene! Det vi laver.. Og ja.. Jeg håber at finde den rigtige pige" sagde han.
"Nogen eks kærester du fortryder"
"Caroline Flack"

Hun kiggede forvirret på mig og grinede så.

"Hende værten!" sang hun nærmest.
"Ja.. en værre en" sagde jeg og grinede med hende.
"Du er jo bare.. Harry" sagde hun så.
"Harry Styles.. Jeg er bare ikke færdig med at finde mig selv" sagde jeg.
"Kender det godt" sagde hun og fjernede nogle tårer.

Hun græd af grin.

"Det er længe siden at jeg har grinet på den her måde" sagde hun.
"Det samme her" sagde jeg.

Det var et godt stykke tid siden jeg havde grinet på den her måde, hun gjorde et eller andet ved mig! Jeg kan altså ikke forstå det.. Vi sad og snakkede sådan her i 3 timer. Med et ringede min mobil og jeg så at det var Louis, jeg svarede og han lød som en overbekymret storebror.

"Hallo Harry, vi har ventet en time!" sagde han.
"På hvad?" spurgte jeg lidt dumt.
"Uhm.. Jer! Vi skulle spise for en time siden, maden er kold og Niall er gnaven og vil til at bestille take-away! Det vil så betyder at vi spilder Liams hårde arbejde med alt den mad." sagde Louis skuffet.
"Ej det er løgn.. vi løber!" sagde jeg.

Så lagde jeg på, hoppede op og fik Lia op, så tog jeg hendes hånd og begyndte at løbe. Hun grinede dog bare fordi det var spontant, hun skulle bare vide med Niall. Vi nåede til huset på ingen tid og jeg stormede ind, lukkede døren på en robot måde. Jeg tog skoene af og det samme gjorde Lia dog langsomt. Jeg kiggede på hendes rolige måde at gøre det på, iagttog hver en måde hun gjorde tinge på.. Den måde hun selv iagttog de ting hun lavede, det var kært. Jeg begyndte og gøre det samme, jeg kunne ikke lade være.

"HARRY" råbte Niall med et.
"Oh shit."

Jeg hev skoene af og rejste mig, han kom og så godt gal ud. Jeg kiggede på Lia som rejste sig stivt, Niall stoppede og kiggede på hende. Hun smilede og gik hen og krammede ham.

"Undskyld! Min skyld!" sagde hun.

Niall ændrede ansigt fuldstændig og smilede så, det ville nok ikke vare ved hvis vi blev ved med at komme forsent. Ha..

"Det går Lia, der er mad."
"Jeg er altså rigtig træt, jeg går bare i seng" sagde hun.
"Okay" sagde Niall forvirret.
"Spis noget først" røg det ud af mig.
"Jeg er ikke rigtig sulten."
"Du spiser først, sover efter" sagde jeg og tog hendes hånd.

Jeg trak hende blidt med mig og satte hende på en stol, jeg satte mig ved siden af.

De andre sad der og kiggede på os, jeg smilede og de smilede bare igen. De kendte mig, de skældte mig kun ud for Niall's skyld. Hun tog lidt når Liam rakte det til hende og så begyndte vi alle, vi spiste og det gjorde Lia ikke rigtig.

Hver gang hun skulle til at tage en bid så.

"Vi er virkelig kede af at komme forsent" sagde hun og sank hånden med den fyldte gaffel.

"Lia.. Spis" sagde jeg inden nogen andre svarede.

Hun kiggede på mig med et forvirret blik. Så tog hun en mundfuld. Hun spiste, hun koncentrerede sig kun om sin tallerken nu. Hun så ud som om hun hadede det!

De andre kiggede underligt på mig, men jeg gjorde det samme som hende, spiste! De snakkede bare videre med sig selv, jeg smilede.. Det er ikke tit at jeg bare holder min kæft, men lige nu kunne jeg. Hun stoppede efter et stykke tid og kiggede mæt på maden, hun havde ikke engang spist halvdelen.

"Tak for mad" sagde hun.
"Velbe.. Wow... Du holder dig kørerne på lidt" sagde Niall.

Hun kiggede på ham forvirret og fik et tomt blik, så smilede hun og nikkede.

"Ja, jeg.. jeg spiser ikke så meget" sagde hun.
"Hvorfor" spurgte Liam.
"Jeg er syg" sagde hun og blinkede lidt meget.

Jeg tog hendes hånd under bordet og nussede den.

"Vi hjælper! Bare.. forklar hvad vi skal" sagde Louis og smilede.
"Det ved jeg ikke.. Hvad i føler i skal" sagde hun og smilede et underligt smil til mig.

Jeg klemte hendes hånd lidt og hun rejste sig.

"Jeg går ud og får lidt luft" sagde hun og forsvandt langsomt ud i baghaven.
"Er der nogen der skal gå med"
"Jeg gør det!" sagde Zayn og nikkede som om han havde tænkt det selv.

Han rejste sig og jeg følte et stik af jalousi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...