My first love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Sandie er 17 år og har igen skiftet skole, da hun blev mobbet fysisk og psykisk ned på de andre. Hun har aldrig været til en fest, hvis det da ikke tæller at komme hen og se sin far på hospitalet liggene med lungekræft. Ud over fester har hun ikke nogle venner eller veninder, ingen vil være sammen med den kiksede nørd og hun må tit sidde og spise på toilettet bare for at undgå at blive ydmyget i klassen. Hendes liv er meget præget af ensomhedens kunst, hendes mor og hende snakker sjellendt sammen mere end 2 timer om ugen, så hendes fritid går meget alene hvilket aldrig har givet hende det første kys eller bare en forelskelse.

14Likes
22Kommentarer
1406Visninger
AA

14. Far... jeg elsker dig

 

Theis' synsvinkel
***

Jeg satte mig op i sengen, jeg lå forfærdeligt og tankerne om hvorfor Sandie ikke havde været ved mig i 4 dage fik mig til at kaste op af bekymring for hende. Jeg havde intet fået af vide om hvorfor hun ikke havde været ved mig en eneste gang, lægerne nægtede ligefrem at fortælle mig den mindste information om hende.
Idet jeg satte mig op kunne jeg mærke hver en muskel gå amok i mi rygrad, jeg havde brækket 2 rygvivler og derfor kunne jeg knapt gå. Jeg havde fået en krave på om min hals der holdt mit hoved samme stilling som min krop, den var irriterende og umulig at få af. Men lige nu handlede det om Sandie, åh hvor jeg ikke håbede der var sket noget ed hende. Det mindste og ikke nogle af de skide deforme sygeplejersker kunne holde mig tilbage hvis det gjaldt, om at finde den ene person jeg nu elskede. 
Jeg gik hen til døren og gik ud på gangen, jeg fik bevæget mig nogle meter ned af gangen da en kvindelig sygeplejerske kom hen til mig og bad mig gå tilbage i seng og hvile. Jeg forklarede hende at jeg bare måtte se Sandie men hun lod sig ikke give. Uheldigvis for hende gjorde jeg heller ikke. Efter 5 minutter af skænderig om hvorfor og hvorfor ikke jeg skulle se hende, fik jeg endelig lov til at komme derhen men kun i få minutter for jeg skulle jo tilbage på min stue og hvile. Jeg nikkede blot til hende, hvis hun havde det i troen fint nok, men som om jeg gik fra hende igen? COME ON!

Jeg kom hen til en stue hvor en mand lå på en hospitals seng, to kvinder sad bagved og krammede mens de kiggede ud af vinduet ned på gaderne. Manden havde en del slanger på så jeg vendte blikket mod kvinderne, den ene yngre end den anden. Jo tættere jeg kom med de få skridt kunne jeg se det var Sandie, kvinden hun krammede måtte være hendes mor. Tog en dyb indånding og gik hen til dem, stille og roligt mens en sygeplejerske fulgte mig som en lille hundehvalp. Da jeg stod helt henne ved dem, vendte den ene sig. Sandie. Hun smilede til mig, lidt nervøst smil. Jeg kunne tydeligt se på hende hun var 'freakt out' så jeg foldede mine arme ud som hurtigt blev erobret af hendes. Lagde armene om hende og hovedet mildt på hendes skulder, nussede hende blidt på ryggen. 

''Det...det min far'' hulkede hun og strammede sit greb om mig. 

Jeg så mildt ned på hende, jeg vidste det var umuligt at få øjenkontakt med hendes nakke men jeg ville helst bare kigge på hende. ''Det er vel ham på sengen?'' spurgte jeg lidt hentydene mens jeg fik et advarende blik fra kvinden som sandsynligvis var hendes mor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...