My first love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Sandie er 17 år og har igen skiftet skole, da hun blev mobbet fysisk og psykisk ned på de andre. Hun har aldrig været til en fest, hvis det da ikke tæller at komme hen og se sin far på hospitalet liggene med lungekræft. Ud over fester har hun ikke nogle venner eller veninder, ingen vil være sammen med den kiksede nørd og hun må tit sidde og spise på toilettet bare for at undgå at blive ydmyget i klassen. Hendes liv er meget præget af ensomhedens kunst, hendes mor og hende snakker sjellendt sammen mere end 2 timer om ugen, så hendes fritid går meget alene hvilket aldrig har givet hende det første kys eller bare en forelskelse.

14Likes
22Kommentarer
1536Visninger
AA

5. Et tilfælde til nogle tårer

Jeg gik ned og så på sedlen der så så irriterende indbydene ud, pokker tage min nysgerrighed og min vilje til at arbejde. Jo længere jeg kom mod sedlen kunne jeg se det var mig og Theis der skulle arbejde sammen, jeg smilede stort ved tanken om at skulle tilbringe det mere tid med ham. 

''Det ser ud som om det skal være dig og mig, jeg ser frem til at lære mere om dig'', kom det med den lidt hæse tone og jeg genkendte den med det samme, bare hans stemme fik mig til at smile mega meget mere.
Jeg smilede og skulle til at svare da jeg hørte en stemme bag mig, stemmen kom tættere og tættere for hvert ord og jeg genkendte også den stemme da jeg så personen ved siden af mig. ''Er du virkelig sikker på det bliver en god idé sexy?''.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare så jeg gik bare lidt til siden, og lod Theis og 'The Queen Bitch' overtage samtalen. 
Jeg kunne se på Theis han undrede sig over hendes spørgsmål og hans ene øjenbryn hævede sig lidt over det andet. ''Er det virkelig SÅ slemt'', svarede han og lagde et ekstra tryk på så.

Mayra trak en gang på skuldrene, ''hvorfor skulle det ikke være det? du er mega lækker skat..'' sagde hun først og gik tættere og tættere mod Theis. Hvert et skridt var langsomt og meget sexet, jeg var tæt på at hoppe hen og kvæle hende og skrige han var min. ''...Du fortjener ikke den nørd der, du er så meget bedre end hun kan håndtere af dig.'' Fortsætter hun så og lægger en hånd på hans brystkasse, mens hun ser ham dybt i hans marineblå øjne. 

Han trak med det samme et skridt længere mod Mayra, da hun lagde en hånd på hans brustkasse. Hva' var den tøs en magnet for ham? Jeg sad lidt og sukkede og lignede nok heller ikke ligefrem Frøken Solstråle lige der, det irriterede mig bare hun snoede ham om sin finger. 
''Mayra, har du forandret dig siden sidste år?'', spørg han så.

''Hvad mener du skatter?'', hun løftede øjenbrynet og så nysgerrigt på ham.

''Du var lækre dengang, der lignede du Sandie''. Han smilede skævt og hans øjne kørte ligeglad forbi hende og over på mig. Jeg mærkede samtidig at en varme helt ud til fingerspidserne spredte sig i min krop, jeg prøvede at lade være med at rødme, men nej. Jeg kunne ikke, tanken om at han mente jeg var lækker fik mig fuldstændig op at køre. 
Jeg vendte øjnene mod Mayra, der tog hånden irriteret ned af hans brystkasse og gik fornærmet hen til sine veninder der sammen trippede ud af klassen. 

Jeg småfniste lidt af Mayra der tydeligvis ikke kunne tåle en afvisning, men klart nok jo. Der var jo noget over hans bad-as udseende, der tiltrak os begge. Vendte dog hovedet mod Theis da jeg kunne se han var på vej hen til mig, jeg smilede lidt genert og svagt til ham, mest bare så han kunne se jeg ikke havde noget imod at han kom hen til mig, jeg nød jo ligefrem at snakke med ham, hvorfor ikke?

''Hey Sandie'', smilede han skævt til mig.

''Hai Theis, du behøvede altså ikke tage mig i forsvar'', svarede jeg roligt med min milde og blide stemme.

''Arhh'' han holdt en lille pause mens han vendte øjnene fra gulvet til mine grønne. ''..Hvorfor ikke? Den ko der trængte da til at få ren besked''.

''Helt ening, men så..'' jeg fjernede en lok af mit lange gyldne hår fra mit ansigt om bag mit øre, ''..tak'' fortsatte jeg med en meget svag og næsten uhørlig stemme.

''You welcome.. men hey skal du noget efter skole?'' svarede han med sine milde og bløde stemme, samtidig meget hæse og sexede stemme. Jeg hostede en smule da han spurgte, ikke at jeg hostede af noget. Men det kom mig meget bag på mig at han spurgte. 

''Jeg skal besøge min far..'' svarede jeg først og smilede let ved det at han havde spurgt, men mine tanker røg ind på min døende far så jeg vendte hurtigt hovedet ned af. ''...Han ligger på Rigshospitalet, og jeg har lovet at besøge ham hver dag indtil..''. Fortsatte jeg så og fik taget mig mod nok til at kigge i hans øjne igen, men denne gang helt uden smil. 

Han tog sig til nakken og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle dreje hans lidt bad-ass udstråling, jeg var næsten glad over at han afbrød mig med et svar. ''Och det er jeg squ ked af at høre, vi kan altid gøre det en anden dag hvis det er okay?''.

Jeg så let ned i gulvet, ''det er okay, men du behøver altså ikke tage med derover, vi kan bare mødes bagefter?''.

''Hvis det er okay med dig, er det okay med mig?'', han smilede skævt meget tiltrækkene til mig.

Uden helt at vide det kunne jeg mærke mine kinder blusse op så jeg hastigt vendte øjnene væk fra hans uimodståelige smil og mod det let beskidte gulv i klassen, ''det er i orden..'' svarede jeg kort og hørte klokken ringe ud til frihedens land. Skyndte mig halv flov ned til vores bord og satte min stol op mens jeg hastigt tog min jakke på og skyndte mig at halv løbe totalt flovt ud af klassen. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at han undrede sig over min forsvinden men jeg ville helst bare ikke snakke med ham når jeg viste mine irriterende tegn på at jeg var flov over min aller første forelskelse. 

________________

Der kom ikke noget fra Theis på min underlige forsvinden, jeg skyndte mig bare ud til in cykkel og styrtede hjem til min seng som jeg lagde mig til at tude i. Jeg var ikke helt sikker på hvorfor jeg endda græd over ham, jeg kendte ham jo knapt? Måske havde jeg bare en fornemmelse af at han aldrig ville føle det samme om mig, som jeg jo så gerne ville have ham til nu han var min første kærlighed.
Jeg besluttede mig bare for at tage hen til sygehuset og besøge min far, jeg satte cyklen i stativet og gik helt roligt men dog lidt langsom ind til receptionen. Bare for at kunne nå at tørre den mascara af der var landet ned på mine kinder, ikke fordi jeg ville blive anset som syg fordi man kunne se jeg havde grædt men jeg brød mig absolut ikke om at far skulle se mig sådan og bekymre sig om mig, han havde nok at tage sine tanker til. 
Jeg fortalte hvem jeg var og hvem jeg skulle besøge, og blev vist hen til lokale 22 som min far lå på. Jeg fik af vide han lå alene, dejligt, så kunne man bedre snakke privat med ham end når han lå med 2 andre patienter og deres pårendene. 

''Hej far'' smilede jeg, og lukkede døren efter sygeplejersken. Jeg så over på hospitalsengen som min halvdøde far lå i, jeg ville helst bare have ham til at slukke for maskinen der holdt ham i live, han havde for mange smerter. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige det, for hvem ville sige til sin egen far at man egentlig helt bare ville have ham død, for hans egen skyld og helbred?

''Hej min pige.. fortæl mig går det godt i den nye skole?'', svarede han roligt med sin tavse og tydeligt matte stemme. 

Jeg svarede med en løgnhistorie om at det gik helt fint og jeg havde fået mange nye venner og veninder, at jeg havde det godt. Vi snakkede videre derfra og jeg kommenterede lidt til hvordan min mor havde det derhjemme og hvordan hun havde det godt med sit arbejde, sjovt igen at sige at jeg løg igen. Mor havde et fuldtids arbejde, jeg snakkede aldrig med hende mere end 2 timer om ugen og mest af sådan nogle enstavelsesord som hej, farvel, ja og mest nej. 

________________

Jeg tog min jakke på igen og gav far et kys på panden og vinkede kort til ham inden jeg stille gik ud fra stuen, det var tid for ham til at sove og hans besøgstid var ovre for nu. Jeg lukkede stile døren i til stuen og gik roligt og stille ned af de kedelige gange mens mine øjne langsomst flakkede i ridserne i gulvet mens jeg gik ned af det og ud af sygehuset ned til cykelstativet. Låste min cykkel op og kørte hjemad, jeg tænkte lidt på Theis imens, men jeg nægtede simpelthen at tro på at han virkelig gerne ville være sammen med mig i dag efter skole. Nogle tårer flød ned af mine kinder og utænkelig gjorde at jeg faktisk havde mascara på, kørte videre men endte med at køre ned til den gamle legeplads og sætte mig på en gynge og sidde og vugge lidt i gyngen mens tårene fik frit løb til udsynet af den smukke og natur fredelige sø lidt fremme. 
Jeg sad i min helt egne tanker, og da ingen kom forbi kunne jeg snakke lidt med mig selv. Jeg sagde ikke ordet Theis, men jeg snakkede om >ham< og hans uimodståelige og meget sexede stemme. 

Jeg hørte det ikke, men pludselig mærker jeg en hånd på mine skuldre og Theis's ansigt bore sig blidt ned ved min hals. Jeg lukkede øjnene, jeg kunne sagtens gætte det var ham men jeg undrede mig over det så jeg drejede mit ansigt få millimeter til venstre og så direkte ind i hans dunkle men venlige øjne. 

''Hvorfor er du her?'' spurgte jeg stille, meget tavst med en næsten skævlene stemme.

''Fordi vi havde lovet at snakke sammen senere efter skolen, og jeg vidste ikke hvor du boede, eller hvad dit nummer var så det var vist bare et tilfælde at jeg gik herhen'', svarede han så.

Jeg nikkede en enkelt gang, svagt til det han sagde men vendte ansigtigt væk fra ham, jeg kunne godt se det var lidt stridt af mig bare at lade vores aftale sådan gå itu, men jeg regnede jo ikke med at han stod ved sine ord. Mine øjne førte direkte til søen igen, men alligevel havde jeg øjnene på stilke om hvor han var og mærkede hvert et åndedrag mod min hals og kraveben. 

''Du er virkelig nede hva'?'', sagde han så og gav slip om mig men hurtigt befandt han sig sidene på gyngen ved siden af min. 

Jeg trak kort på skuldrene, jeg havde ikke ligefrem lyst til at belære ham med min far, så jeg undlod at svare og lod en enkelt tåre trille ned af kinden igen, hvorfor overhovedet holde den inde nu?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...