My first love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Sandie er 17 år og har igen skiftet skole, da hun blev mobbet fysisk og psykisk ned på de andre. Hun har aldrig været til en fest, hvis det da ikke tæller at komme hen og se sin far på hospitalet liggene med lungekræft. Ud over fester har hun ikke nogle venner eller veninder, ingen vil være sammen med den kiksede nørd og hun må tit sidde og spise på toilettet bare for at undgå at blive ydmyget i klassen. Hendes liv er meget præget af ensomhedens kunst, hendes mor og hende snakker sjellendt sammen mere end 2 timer om ugen, så hendes fritid går meget alene hvilket aldrig har givet hende det første kys eller bare en forelskelse.

14Likes
22Kommentarer
1461Visninger
AA

9. En veninde eller en søster?

Min mor havde været hjemme men hun blev bildt ind at jeg havde været oppe og diskutere med Maggie, sært at hun hoppede på den. Maggie var den mest venlige og godmodige shæfer man kunne ønske sig, men nogen vagthund var hun squ ikke. Hun havde rundet de 13 år nu og de grå hår havde snart overtaget den ellers hvide pels, men sød var hun. Hun hørte ikke godt og reaktionen var der ikke så meget endnu men hun skulle ikke aflives, hun var den eneste ting i min hverdag der bare bragte mig et gram af glæde, og den skulle ikke tages væk fra hverdagen når hun jo alligevel godt kunne lidt endnu uden hun led det mindste. 

Imens jeg tænkte over min mors korte visit satte jeg mig jamrene på sengekanten og vippede fødderne ned på gulvet ned i mine lyserøde sutsko der havde facon som to hjerter, jeg steg ud af sengen og gik lidt ned af gangen hen til vores hobbyrum hvor der blev hængt vasketøj. Jeg nåede kun lige til dørtrinnet da jeg trådte på noget der fik mig til at glide, ikke så meget jeg faldt men bare nok til at jeg skreg kort af forskrækkelse. Fik dog balancen tilbage og så ned på gulvet, de let brune gulvbrædder havdenogle små knaster i. Jeg førte blikket fra knasterne hen mod min ene sutsko, den var godt nedslidt af de mange år de havde holdt, men som min mor sagde dengang. ''Gammel men godt''. Vendte foden om og så at der sad noget papir fast til sutskoen, jeg så undrene ned på det og hævede tydeligt nysgerrigt et øjenbryn mens jeg jamrene strakte mig mod sutskoen.

Jeg fik fat i papiret efter noget tid med jammer og stønnen, men så var jeg da også godt udmattet. Jeg kunne efterhånden se det var det Theis havde efterladt, da han kom for at hente mig den dag for et par uger siden hvor han bragte mig til deres gruppe. Der stod:Jeg er ked af at høre om dine problemer, håber du får det bedre senere hen... XOXO Theis. Jeg smilede ved tanken, der havde han været så venlig og bekymrende overfor mig, jeg havde til tider undret mig over om han skulle være mere end en ven for mig og jeg indrømmede håbede det stadig også. Men jeg var ikke meget bedre værd end at hænge op og skide i, specielt ikke nu hvor jeg nærmest var blevet Jeppe's sex-toy. De to virkede til at være så gode venner, jeg anede ikke hvordan jeg skulle finde ud af det men dér. Dér kom jeg i tanke om det, jeg havde jo Ashley's nummer, mon man kunne skrive til hende? Jeg tog dog chancen og rejste mig pivene og gik tamt ind på mit værelse og tog min iPhone5 fra sofabordet og satte mig forsigtigt men jamrene i min seng og trak dynen over mig mens jeg fandt Ashleys nummer frem. 

Jeg skrev kort ''Hai Ashley..'', egentlig bare for at se om hun overhovedet ville svare tilbage, for ville hun ikke var hun en udelukket mulighed at spørge om jo. Tændte for mit fjernsyn og satte den over på Disney Channel og så lidt Hannah Montana, egentlig mest bare for at se lidt der kunne mundtre mig lidt op, og disney havde altid været der som en slags støtte når jeg havde været trist som lille. Der gik omkring en halv time før Ashley svarede tilbage, hun  havde enten haft travlt eller også bare prøvet at undgå mig siden jeg ikke havde skrevet med hende i over en uge nu. 

''Hey Hey Smukke, hva' så? man høre ikke fra dig mere'' svarede hun og jeg sukkede kort ved det jeg læste. 

''Nej undskyld, jeg har haft lidt travlt herhjemme'' svarede jeg og så lidt på send knappen og efter lidt tid fik jeg mig taget sammen og sendte den som svar til hende. Jeg var sikker på hun ville stille spørgsmål ved det, så det tog mig lang tid at tage mig sammen til bare at sende den. 

Jeg havde ret! Min pauseskærm lyste med en vibration som et hjerteslag og viste en besked fra Ashley. Jeg trykkede min talkode, gennem den ridsede og på mange måder smadrede skærm og gik ind i beskeden fra hende. ''Noget galt siden man ikke har set dig i skolen? ..du virker da ikke til at være en der pjækker??'' svarede hun så. 

Jeg sukkede kort over det men svarede forholdsvis hurtigt, ''Narhhh..'' svarede jeg og sendte beskeden afsted uden videre bekymring. På en måde ville jeg have Ashely skulle komme hjem til mig, så vi kunne snakke og hygge som vi havde gjort der til mødet. Hun havde virket som en søster til mig, så jeg ville jo egentlig gerne have hende herhjem. Jeg var mest bare bange for hvad hun ville sige til alle mærkerne, og jeg kunne jo nærmest ikke bevæge mig uden jammer, så hun ville forholdsvis hurtigt lægge mærke til det. 

Der gik ikke mere end sekunder før hun svarede tilbage igen, ''Noget galt søde?'' poppede det op på min skærm. 

Kiggede langsomt hen af beskeden, der gik flere minutter før jeg bare skrev et svar og yderligere flere minutter før jeg fik den sendt. ''Alt er som det plejer'' svarede jeg og sank en klump idet jeg sendte den. Mærkede også et par tårer trille ned af min kind, alt var som det plejede jo. Det eneste forandret var at Jeppe nok var en slags kæreste nu. 

Ikke engang et minut efter jeg havde sendt den kom der et svar, ''Sikker..?'' stod der. 

Jeg svarede kort og enkelt, ''Ja, bare rolig'' svarede jeg og så lidt ned på skærmen hvor en tåre placerede sig og flød ud som en flod til siderne og om bag coveret som var det en flod der var hældt ned over den. 

Ashley havde hurtigt svaret tilbage ''Ja ok, men skriv hvis der er noget søde'' jeg tog det lidt som en høfligheds presser man bare føler man er nød til at svare, når man får sådan en besked som hun jo nu gjorde fra mig. 

Efter et par timer havde jeg set på beskeden fra hende 7 gange og læst den om og om igen, jeg havde op til flere gange overvejet at skrive tilbage om hun ikke kunne komme over, men hver gang havde jeg set bagsiden ved det og lod være. Men nu kunne det squ være nok, jeg gad ikke se det sorte ved at bé Ashley om at komme over mere, jeg havde mere end nogensinde brug for en at snakke med, ellers ender jeg nok bare med at tage livet af mig selv. 

Jeg skrev en besked til hende, ''Ashley... kan du ikke komme forbi efter skole, jeg trænger til at snakke med en der lytter? -Sandie'' jeg havde ingen problemer med at taste det ind, men da jeg så skulle sende det kom problemet. Det var som om min tommelfinger nægtede at komme tættere på send knappen end de 3 mm, jeg havde det som om at hvis jeg ramte den knap gik min verden under. Efter et par minutter med at gennemgå det gode ved at sende beskeden til hende, fik jeg den endelig sendt.

Hun skrev tilbage ca 10 minutter efter, ''Jo selvfølgelig, jeg kigger ind -A'' skrev hun tilbage og jeg næstene smilede over det. Det var mere end en uge siden jeg havde smilet oprigtigt, til Jeppe havde det været falsk i frygt for flere tæv. 

_________________

Efter Ashley havde svaret havde jeg rejst mig fra sengen og skubbet dynen væk, gik hen til mit klædeskab og havde fundet mig en jumpsuit i rød farve der dækkede hele min krop, tog mine sutsko på så alt  var dækket undtagen min hals.
Tænkte lidt men kom så i tanke om mit gamle slidte tørklæde mormor engang havde strikket til mig, viklede det et par gange rundt om halsen og mærkede det bløde og varme garn mod min hals. Gik derefter hen til spejlet og så lidt på mig selv, jeg kunne tydeligt se jeg havde tabt mig. Jeg kunne før have fyldt jumpsuiten godt ud, hvor jeg nu egentlig ikke engang fyldte det halve af den, men på den anden side.

Nu hvor jeg tænkte tilbage over det kom jeg i tanke om min indtagen af mad og drikke, jeg havde indtaget 4 glas vand og 4 toastbrød med smør og chokolade på al den tid Jeppe havde været hos mig. 

Jeg så videre ned af mig selv i spejlbilledet, jeg satte mit let uglede hår i en stram hestehale der heldigvis skjulede det at det ikke var vasket i mere end to dage og redt var det jo naturligvis heller ikke. Hestehalen skjulte det heldigvis godt, jeg lagde bagefter lidt jamrene en smule fundation der dækkede de slag jeg havde fået på kinderne og ned af halsen, lagde den så langt ned at jumpsuiten skulle lynes lidt ned for at afsløre at farven ikke gik 1000% i med min hud, dog bare nok til at skulle ligne. 

Da jeg havde lagt det helt færdigt var jeg klar til at Ashley kom over og pudsigt nok, som jeg tænkte over at hun skulle komme bankede det på nedenunder. ''BARE KOM IND.... JEG ER OVENPÅ'' råbte jeg ned til hende med en hæs lidt sløret stemme. Døren gik op og ind trådte et par stilethæle indenfor dørtrinnet, så jeg kunne høre at døren lukkes. 

Jeg gik hen til min seng og satte mig med fødderne på gulvet og halvt hængene over mine ben, tydeligt at der ikke var flere kræfter tilbage i mig. Jeg så hen på tv'et der viste en introsang med et afsnit af Phineas and Ferb der lige var begyndt, men mine tanker fra fjernsynet blev afbrudt komplet da Ashley var gået op af trappen hen af gaden og ind på værelset. Hun gik helt roligt hen til mig på sengen, og satte sig på sengekanten ved siden af mig og så da uroligt på mig. 

''Lille skat, hvad er der sket?'' spurgte hun med en tydelig undrene stemme. 

Jeg så trist på hende, dá mærkede jeg hendes arm samlede sig om og fik mig ind til hende så hun lagde den anden om mig og holdt mig ind til hende som en mor gjorde mod sit lille tre årige barn. ''Theis... han kom og.... han tvang mig op af døren... jeg kunne intet gøre'' sagde jeg med en skævlene og trist stemme, hvor min stemme knak over og mine tåre igen trillede som om de havde et kapløb om at komme hurtigst ned af mine kinder.

Hun lagde hovedet over min skulder og kørte blidt en nussende hånd på min ryg, hun var meget blid men alligevel føltes til at gøre ondt. ''Ar... arvvvvvvv'' græd jeg og krummede mig ind til hende Hun så let undrene på mig og trak mig lidt ud fra hende. ''Sandie, har han slået dig?'' spurgte hun med en tydelig alvorlig stemme. 

''Ne...nej'' sagde jeg først men mit halstørklæde faldt ned og afslørede min hals og mærkerne over den, Ashley så lidt trist på mig. Hun lynede lidt af min jumpsuit op og afslørede min overkrop der var mindst lige så fyldt med mærker og rifter som resten af mig. 

Ashley så trist hen på mig, hendes store mørke brune øjne var næsten som dådyrøjne der så ind i min sjæl, overfor hende havde jeg endelig en jeg kunne stole på og fortælle hemmeligheder til. Hun så mig dybt i øjnene og trak en gang med skuldrene, ''hvad har han dog gjort ved dig'' sagde hun lidt for sig selv og så trist på mig. 

Jeg faldt ned over mine ben i ren gråd, jeg kunne ikke holde til mere nu, jeg ville ikke mere. ''Lov mig du ikke går'' sagde jeg med gråd i stemmen og så da op på hende med store lime grønne øjne der var alt for mange tåre bag til at kunne skjule flere hemmeligheder. 

''Det lover jeg Sandie..'' sagde hun blidt og lagde armene ned over mig og holdt mig igen blidt ind til sig. ''Jeg er din veninde Sandie, jeg beskytter dig... han kommer ikke forbi mig... ALDRIG!'' sagde hun advarslene og nussede mig blidt i nakken. 

Jeg smilede lidt for mig selv, jeg havde en venide nu, en jeg kunne stole på og fortælle alt til. Jeg havde Ashley, der passede på mig som ingen andre nogensinde havde gjort. En gang for alle var der n der så mig som den jeg var, alligevel hjalp hun mig. 

Hun er en sand veninde!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...