My first love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Sandie er 17 år og har igen skiftet skole, da hun blev mobbet fysisk og psykisk ned på de andre. Hun har aldrig været til en fest, hvis det da ikke tæller at komme hen og se sin far på hospitalet liggene med lungekræft. Ud over fester har hun ikke nogle venner eller veninder, ingen vil være sammen med den kiksede nørd og hun må tit sidde og spise på toilettet bare for at undgå at blive ydmyget i klassen. Hendes liv er meget præget af ensomhedens kunst, hendes mor og hende snakker sjellendt sammen mere end 2 timer om ugen, så hendes fritid går meget alene hvilket aldrig har givet hende det første kys eller bare en forelskelse.

14Likes
22Kommentarer
1399Visninger
AA

3. Biologi makkeren

Jeg skyndte mig at stille cyklen i stativet, og farrede forvildet ind på skolen mod kontoret. Jeg vidste jeg var bagud, at det var første skoledag gjorde mig ikke mindre genert end allerede. Jeg nåede dog alligevel ind på kontoret og fik af vide hvor det såkaldte biologilokale lå henne, takkede og gik ned af gangene mod lokalet.
Da jeg stod udenfor døren kunne jeg høre en mandlig stemme, det var forhåbentlig nok læren der underviste, jeg lagde min ene svedige hånd på dørhåndtaget, det var som om det var modvilligt at, jeg ikke måtte lukke op. Det dunkede inde i mig og hele min krop var mere end bare nervøs... der opdagede jeg det. Jeg skævlede, mere end normalt, mere end nogensinde.

Jeg tog en dyb indånding og åbnede forsigtigt døren. Lyden af læren der underviste blev afbrudt som et tænd/sluk kontakt med det samme jeg trådte ind i klassen, jeg sank en klump og gik op til kateteret hvor læren stod i fuld gang med at undervise om noget så spænderne som Frøens udvikling. Jeg fokuserede bare ned i gulvet og undlod at kigge op en eneste gang, alt for nervøs for at folk ikke ville respektere mig som andet end den kiksede nye pige. 

''Byd velkommen til Sandie, jeres nye klassekamerat'' sagde læren roligt med en mild og venlig samtidig meget fattet stemme, jeg nejede en enkelt gang inden jeg kiggede mod læren. Han var en lille mand, nok omkring de 1,60 høj og i et par gamle cowboybukser med en lige så gammel t-shirt med ordene: Just do it. Jeg tog ham for at være midt i fyrrene og hans skarpe ansigtigstræk og mørke grå øjne og hår sagde mig det ikke var helt forkert skudt. 

Han pegede mod en af de bagerste pladser, et tomands bord. Jeg nikkede en enkelt gang, mest for at bekræfte jeg havde forstået han ville have mig derned og sidde, og bevægede mig så stille og lidt langsomt gennem klassen. Det føltes som om der gik timer før jeg nåede derned, de mange blikke fra de andre i klassen var som limet mod mig, men jeg fokuserede bare på den ledige stol. 

Jeg trak vejret mere end bare dybt da jeg nåede derned, kiggede kort på min tilsynladene makker, inden jeg vendte øjnene mod stolen og hev den roligt ud til mig selv. Lod min røde skuldertaske bumpe ned ved siden af bordet og roligt satte jeg mig på stolen og vendte øjnene mod læren, som var begyndt at undervise igen og heldigvis havde fået diverse blikke tilbage mod tavlen. 

Timen var lang, jeg havde ingen bøger eller kopier jeg kunne følge med i, og min makker syntes ikke at have dem med, ellers ville han ihvertfald bare ikke tage dem op af sine sorte taske. Jeg brugte derfor timen på at snige mine øjne mod min makker, mest da han ikke så det, jeg skulle jo nødig være en stalker fra første gang han så mig.
Han hed Theis, det stod der på hans taske så jeg gættede på det var rigtigt. Gik i sorte cowboybukser, ikke løse men  så man kunne se der var en smule mellemrum og ikke ligefrem se hvad han havde mellem benene. Hans sorte converse var slidte og snørerne var kun halvt bundet ind i skoene, der stod ting på hans sko som 'emo' og 'ACDC' jeg gættede på det var hans ynglings band og emo beskrev godt af udseende på ham. Den hvide t-shirt gik næsten i med hans hud, begge så bleg som sne. Han havde ikke makeup på som man skulle tro en emo havde, men havde dog armbånd og en halskæde. Armbåndene var alle sorte med små nitter-sten eller bare med metal ting i små figurer som engle og djævle. Jeg fandt ham intresant især med hans halskæde. Den fangede hurtig min opmærksomhed, det var en lang sølvæde til midt på brystkassen af ham der i enden var et lille sort kors. Uden udsmykning eller noget, men alligevel meget fascinerende at han ikke prøvede at skjule den. Hans øjne bare, suk.. de var som små havblå krystaller. Jeg havde umådeligt svært ved at kigge væk fra hans smukke og bedårende øjne, så jeg fandt istedet vej til hans overarme. De viste tegn på træning for han havde flotte biceps, jeg nikkede en enkelt gang til mig selv og kiggede mod hans hår. Det var kulsort, det mørke hår gjorde ham meget mere uimodståelig end forventet. Men hans blege hud blev mindst 10 gange mere bleg, da han tog en hånd gennem det og vendte hovedet mod mig. TOTAL KRISE, HAN KIGGER PÅ MIG! 


Jeg havde nær besvimet da jeg så ham i øjnene, hans venlige blå øjne borrede sig med lethed gennem mig. Alligevel kunne han stadig smile venligt skævt og meget charmerende som var det ingenting. ''Jeg er Theis, du må være den nye pige...'', sagde han roligt og så mildt på mig.
Jeg havde næsten ikke fattet det var mig han talte til, ''...øh.. jeg...'' jeg sukkede af min mangel på ord og vendte øjnene mod bordet. ''...Ja jeg er Sandie'' svarede jeg mildt, mens jeg mærkede skævlen i stemme og svedpletter langsomt trille frem på mig. Undgik med vilje hans bekræftene øjne, så istedet bare ned i bordet. Jeg kunne se han smilede da jeg svarede og jeg mærkede lynhurtigt rødmen komme op i mig, da jeg pludselig mærkede hans ene varme hånd på min iskolde skulder. Jeg stenede mere end nogensinde, ''sig til hvis du har brug for noget...'' sagde han roligt og blev afbrudt af skoleklokken. Han tog roligt hånden til sig og stormede ud af klassen med nogle få andre, de lignede hans typer så jeg antog dem som hans venner. 

En pige lidt bitchet look, med en nedringet og meget hulkort rød kjole. En anden fyr der så mindst lige så emo agtig ud som Theis, men alligevel var det nu Theis der var mest lækker.
No matter what, it would always be Theis. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...