My first love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Sandie er 17 år og har igen skiftet skole, da hun blev mobbet fysisk og psykisk ned på de andre. Hun har aldrig været til en fest, hvis det da ikke tæller at komme hen og se sin far på hospitalet liggene med lungekræft. Ud over fester har hun ikke nogle venner eller veninder, ingen vil være sammen med den kiksede nørd og hun må tit sidde og spise på toilettet bare for at undgå at blive ydmyget i klassen. Hendes liv er meget præget af ensomhedens kunst, hendes mor og hende snakker sjellendt sammen mere end 2 timer om ugen, så hendes fritid går meget alene hvilket aldrig har givet hende det første kys eller bare en forelskelse.

14Likes
22Kommentarer
1477Visninger
AA

10. Alle for en..

Ashley havde været hos mig 4 gange efter hun tog hjem torsdag, man kan med andre ord sige at hun havde været der hver dag og sørget for jeg fik noget at spise og drikke. Hun hjalp mig meget med at hygge og putte om mig, hun var som en søster for mig der altid var til at råbe til for hjælp. I går havde vi eks. siddet og taget totalt ondsvage billeder og så havde jeg taget et billede af Ashley der var så gude smuk på billedet. Hun lignede tæt på en million, hendes lange sorte hår gik til midt på hoften, vi havde brugt timer foran spejlet og fået nogle meget flotte slangekrøller frem i håret. Hendes mørkerøde kjole sad tæt til hendes flotte former, og viste dem på en ekstraordinær flot måde, men selvfølgelig uden at virke billig. Hun havde taget nogle sorte stilletter af mine på med lidt blomster mynster på snuden og en sløjfe bag ved, det matchede kjolen perfekt med den makeup jeg havde lagt på hende. Hun havde flotte tigerøjne da mascara og eyeliner lå så smukt om hendes mørke brune øjne, så brune de næsten kunne betegnes sorte. Vi havde gået udenfor og havde taget nogle super smukke billeder af hende udenfor, vi havde en sø og nogle træer i baghaven som hun poserede så fint ved. To ud af 32 billeder blev for Ashley godkendt, et blev brugt som hendes nye facebook profil billede og et andet lagde jeg i min dagbog med et skørt af os begge, bare til minde om at selv jeg har en veninde som jeg kan stole på. 

Jeg blev afbrudt af mine tanker da der lød en bjæffen ude fra gangen, det måtte og kunne kun være Maggie! Men hvad hun gøede af var ikke til at vide, en fugl udenfor, postbuddet eller nogle rådyr der gik lidt henne mod træerne? Jo tættere jeg kom kunne jeg se det var fordi der stod en udenfor døren, en mand var det, men hvem kunne jeg ikke se. ''Hvem der?'' spørg jeg panisk, for tænk nu hvis det var Jeppe? 

En hæs stemme klinger i mine øre og jeg genkender stemmen med det samme, ''Theis... luk op Sandie'' svare han med en næsten advarende stemme. 

Jeg undre mig let over det advarende, vidste han det? ''Hvad vil du?'' spørg jeg med angstelig stemme, der er tydelig jeg er nervøs fordi han er bedste venner med Jeppe!

Han slår sin knytnæve ind i døren to gange, tydeligt der er noget der avre ham. Han er tydelig vred og noget siger mig han ved det, den måde knytnæven rammer døren er hårdt og slår smæld i døren så det næsten kan mærkes i gulvet og dørkarmen jeg krummer mig til. At han gør det flere gange må være et tydeligt tegn! ''LUK NU BARE OP FOR HELVED..'' råber han nærmest mens jeg næsten ryster af skræk. Den side af ham havde jeg aldrig set, og på visse punkter havde jeg ønsket jeg aldrig nogensinde havde kommet til det. Der går et lille minuts tid mens stilheden er taget over er han åbenbart begyndt at græde for da han siger noget nu er gråden tydelig i hans stemme. ''..Please.. vær nu sød'' beér han næsten om nu, mens jeg langsomt og stille går hen til døren og låser den langsomt op mens en klump i min hals fordobler sig men bliver til en kæmpe knude i min mave der bare vil have mig til at skrige op på værelset og ringe efter en! Ikke hvem som helst, Ashley! 

Han flår ikke døren op som hans stemme ellers så godt havde advaret mig på, han åbner den normalt og træder indenfor. Han ser trist ned på mig, mens jeg lyner min jumpsuit op der skjuler det sidste af de blå mærker på min hals og kraveben. Han griber min hånd og fletter mine fingre ind i hans, jeg stirre nærmest ned på vores hænder til han tager blidt fat med sin frie hånd under min hage og løfter mit hoved lidt så jeg langsomt finder vej mod hans mørke blå smukke øjne. Jeg står lidt uden at vide hvad jeg skal sige, min mund åbner sig men ingen ord kommer ud. Elskede jeg ham ikke? var mine følelser for ham ikke vokset som Ashley og jeg havde snakket sammen om ham og hvor mange gange han som Romeo havde redet hende? Nu var jeg for alvor i min tvivl. 

 

***

Beklager ikke så langt et kapitel, føler mig ikke så krea i dag.. Håber det falder i god jord, og lover et nyt kapitel der er noget længere her sidst på ugen :/ :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...