Percy Jackson and the goblet of hunger

"Oh my f****** God. Hvad fanden foregår der?"
"Faktisk hedder det 'Oh my Gods.'

Fire piger, fire skæbner, fire valg. Og når jeg siger det sådan lyder det meget kliche agtigt. Det er det også. Fire piger fra hver sin ende af New York. Fire piger der alle har en profeti hængende over hovedet. Fire valg der kan ødelægge alting. Wow det var da HELT nyt. Ikke desto mindre er det sådan det er. Vi er halvguder. Alt er kliche agtigt. Vi er helte. Vi er ikke menneskelige. Og vi har alle hemmeligheder der kan få verden til at gå under. I hvert fald når man for hjælp af nutidens største helt og hans venner.


En Percy Jackson fanfiction.

15Likes
22Kommentarer
1962Visninger
AA

17. Sally V

Det skal være mig en fornøjelse. Og ved du hvad Ariadne? Det er okay. Tror jeg overlever. Nå, men nu begynder jeg altså på historien, for det trænger jeg til. Det var en dag i maj tror jeg. Alle begyndte lige pludselig at gå hen i mod et eller andet sted i skoven. Jeg fulgte selvfølgelig efter dem. Så så jeg dem. Det var en masse unge piger der gik i en lang række, bag ved selveste Artemis. Jagt gudinden. Chiron løb travede hurtigt op på siden af hende. Vi kunne se ham hviske noget til hende, men kunne selvfølgelig ikke høre det, da de var langt væk. De gik hen i mod bålpladsen og vi fulgte alle sammen efter, men hurtigt jagede Chiron os væk. Han kom dog hurtigt hen til mig, Ariadne, Aki og Evangeline.

"I skal komme med mig... Nu!" sagde han hurtigt. Vi kiggede på hinanden, men fulgte så efter ham i stilhed. Han førte os tilbage til bålpladsen. Artemis stod op med armene over kors. Hun var ung og havde langt brunt hår sat op i en hestehale, og store brune øjne. Thalia stod bag hende. Vi stillede os alle sammen og kiggede på hende.

"Hej piger. Vi har en mission til jer. Jeg har dog ikke lyst til at give den til mine søstre. I vil have nemmere ved det. I skal finde sultens pokal og destruere den, da den skaber sult i en skov langt herfra. Der bor elevere, pegasusser, nymfer og den slags. De sulter hvis i ikke redder dem. I bliver nødt til det." Min første mission. Jeg havde glædet mig til det her øjeblik i al den tid jeg havde været i halvblodslejren. Og jeg skulle endda gøre det sammen med mine tre bedste veninder. Det var utrolig heldigt.

"Ja!" udbrød jeg, og kunne ikke tvinge et smil væk fra mit ansigt. "Selvfølgelig," skyndte de andre sig at sige. Gudinden granskede os og da hendes blik faldt Ariadne blegnede hendes smil. Dog fortsatte hun, lidt efter.

"I skal huske, halvguder, at denne mission ikke er noget i skal være glad for. Det er farligt, og hvis i ikke har lyst skal i sige det nu. En masse andre mennesker ønsker også at få fat i pokalen, men de vil bruge den til det dårlige. I må forhindre dem i det, men det vil være farligt. Det skal i være klar på." Jeg så alvorligt på hende.

"Jeg er på," sagde jeg og de andre fulgte mit eksempel.

Nå, nu vil jeg lade Aki fortsætte historien. Farvel.

 

Kapitel skrevet af: The Moonprincess.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...