Percy Jackson and the goblet of hunger

"Oh my f****** God. Hvad fanden foregår der?"
"Faktisk hedder det 'Oh my Gods.'

Fire piger, fire skæbner, fire valg. Og når jeg siger det sådan lyder det meget kliche agtigt. Det er det også. Fire piger fra hver sin ende af New York. Fire piger der alle har en profeti hængende over hovedet. Fire valg der kan ødelægge alting. Wow det var da HELT nyt. Ikke desto mindre er det sådan det er. Vi er halvguder. Alt er kliche agtigt. Vi er helte. Vi er ikke menneskelige. Og vi har alle hemmeligheder der kan få verden til at gå under. I hvert fald når man for hjælp af nutidens største helt og hans venner.


En Percy Jackson fanfiction.

15Likes
22Kommentarer
2005Visninger
AA

2. Sally I

Jeg vil starte med begyndelsen. Nu jeg tænker over det begynder stort set alle historier med begyndelsen, så... Ved i hvad? Lige meget. Jeg var ti. Ja jeg ved det. Kedelig alder ikke? Nå, men. Min mor vækkede mig tideligt om morgnen. Alt for tideligt. Skolen begyndte først klokken otte, men hun vækkede mig klokken fire. Jeg tror at jeg slog hende. Ja, ja. Jeg ved det. Det var strengt gjort. I hader mig sikkert allerede. "Gå ud i bilen. Lige nu!" sagde hun lige op i hovedet på  mig. Selvfølgelig blev jeg liggende. Sådan er jeg. Hvis folk taler grimt til mig gider jeg dem virkelig ikke. "Nu!" skreg hun. Jeg kunne høre frygten i hendes stemme så jeg satte mig op.

"Hvad forgår der?" spurgte jeg.

"Sally Summer. Nu holder du mund og sætter dig ud i bilen!" hendes øjne løb i vand. Jeg rejste mig op og løb ud i bilen.

To minutter senere satte hun sig ud til mig. Hun satte foden i speederen og kørte alt for hurtigt af sted. Som i fartbøde hurtigt. Sådan er hun altså ikke normalt at i ved det.

"Jeg venter..." sagde jeg røvirriterende.

"Okay så. Søde skat. Jeg er ked af at jeg ikke har sagt det før, men der er noget du skal vide. Du er en halvgud..."

"En hvad?" spurgte jeg dumt.

"En halvgud. Du er datter af en af de græske guder. Hans navn er Poseidon. Han er havgud. Lige nu kører jeg dig til halvblodslejren. Det er det eneste sted du kan være sikker. Sikker for monstrene."

"Monstrene..." Jeg tyggede lidt på ordet.

***

Vi nåede hurtigt ud til den der lejr, på grund af min mors strenge farts overtrædelse.

"Ud, ud, ud!" Jeg gik ud af bilen og hun tog min hånd. Vi løb så hurtigt vi kunne. Af en eller anden grund hen imod et grantræ. Jeg løb videre, men min mor gav slip på min hånd.

"Jeg kan ikke gå længere. Vi ses i sommerferien," sagde hun med rystende stemme og tårer dryppende ned af sine kinder.

"Farvel," sagde jeg, selvom jeg ikke forstod en skid af hvad der skete. Hun vendte om og gik tilbage til bilen. Jeg kiggede indtil hun var væk.

Nu er jeg i halvblodslejren. Lejren for gudebørn.

 

 

Kapitel skrevet af: The Moonprincess.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...