Percy Jackson and the goblet of hunger

"Oh my f****** God. Hvad fanden foregår der?"
"Faktisk hedder det 'Oh my Gods.'

Fire piger, fire skæbner, fire valg. Og når jeg siger det sådan lyder det meget kliche agtigt. Det er det også. Fire piger fra hver sin ende af New York. Fire piger der alle har en profeti hængende over hovedet. Fire valg der kan ødelægge alting. Wow det var da HELT nyt. Ikke desto mindre er det sådan det er. Vi er halvguder. Alt er kliche agtigt. Vi er helte. Vi er ikke menneskelige. Og vi har alle hemmeligheder der kan få verden til at gå under. I hvert fald når man for hjælp af nutidens største helt og hans venner.


En Percy Jackson fanfiction.

15Likes
22Kommentarer
1981Visninger
AA

15. Evangeline lV

Helt ærligt så vil jeg godt lige indrømme, at Akis spørgsmål kom meget bag på mig. Vi er jo allesammen lidt sære ikke, selv hvis hhun ikke er helt som vi tror, vil vi da stadig holde af hende. Altså jeg er datter af underverdens gud, og de holder stadig af mig.

Faktisk havde jeg det ret dårligt med at gå fra hende, men hun virkede lidt som om, hun havde behov for at tænke nogen ting igennem alene, så jeg rejste mig alligevel og gik. Jeg skulle egentlig også mødes med Nico til en slags time i vores evner og sådan noget. Jeg har jo ligesom ikke lært, hvad jeg kan, og hvordan jeg bruger det. Så jeg begav mig mod Hadeshytten, hvor min storebror ventede på mig.

Apropos Nico, så har jeg altså virkelig den her syrede følelse af at have set ham før, og det er ikke bare, fordi han ligner mig, det er som om, jeg kender ham et sted fra, men det giver jo ikke mening. 

"Hej Eve," hilste han og kom over til mig, hvilket gjorde, at  jeg blev revet ud af mine tanker. "Er du klar til det her?" spurgte han alvorligt, og jeg nikkede tøvende. "Godt okay, det første vi har brug for, når der er tale om skyggerejse, er som du nok kan regne ud skygger," forklarede han og trak mig ud af den solbeskinede plet jord, jeg stod på. "Sådan og nu er det vigtigt, at du tænker på det sted, du gerne vil hen og for alle guders skyld holder tankerne der, så det ikke går galt," sagde han gravalvorligt. Se det var jo betryggende især, når man havde ADHD.. Alligevel nikkede jeg. "Så, hvor skal jeg rejse hen til at starte med?" spurgte jeg. Som svar pegede han på et sted under nogle træer ikke særlig langt væk. "Okay jeg ved godt, at det virker nedern, men det bliver lidt nemmere at holde fokus, når du kan se det, og jeg vil ikke have, at det her går galt," sagde han i sin sædvanelige beskyttende tone. Jeg nikkede og smilede til ham. "Ønsk mig held," sagde jeg. "Oh og noget du lige skal vide er, at det altså ikke er videre behageligt,"" skyndte han sig at sige, før jeg vendte min opmærksomhed mod stedet, jeg skulle rejse til.

Med en kraftanstrengelse fik jeg tømt alle andre tanker end det sted ud af mit hoved. Gradvist begyndte jeg at kunne mærke skyggerne, der ligesom omsluttede mig, og så pludselig var der mørkt over alt omkring mig. At det ikke er behageligt at skyggerejse er en underdrivelse, der siger spar to. Det føltes som om, mit ansigt blev skrællet af eller sådan

Det næste øjeblik stod jeg på, det sted, hvor jeg skulle være og var totalt udmattet. Jeg nåede lige at høre Nico informere mig om, at jeg havde klaret det, og så besvimede jeg.

Jeg drømte vidst nok, det hele var ret forvirrende lige pludselig. Jeg stod et sted, der mest af alt lignede en slags kasino eller noget. Tre børn jagtede hinanden rundt mellem blinkende maskiner og tjenere i jakkesæt. "Biancaaaaa," hylede de to yngstudseende børn og overfaldt nærmest en pige, der så ud til at være et par år ældre. Der var to piger og en dreng. De havde alle tre sort hår og næsten ligeså sorte øjne. "Vil du spille mytomagi med Eve og mig?" spurgte drengen den ældste af pigerne, der åbenbart hed Bianca, hvor havde jeg hørt det før? Både den lille dreng og den lille pige så op på deres søster med bedende øjne, men så blev de afbrudt.. "Bianca, Nico, Evangeline," lød en stemme, og så vågnede jeg..

Jeg rystede over hele kroppen, som om jeg havde tilbragt et par døgn i en kummefryser. "hva...hvad skete der?" mumlede jeg svagt.

Kapitel skrevet af: The Sunprincess

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...