Life isn't always easy - One direction

Jade Thirlwall lever livet som hun ønsker det. Hun er medlem af pigegruppen Little mix og alt køre for hende, men langsomt smuldre hendes ellers perfekte tilværelse. Hvad sker der når hendes bedste veninde Perrie invitere hende med over og hilse på Perries kæreste Zayn og resten af drengene fra One direction? og når Jade bliver mere glad for bestemt en af drengene, Samtidig med at hendes kæreste ikke acceptere hendes kendte liv.

12Likes
4Kommentarer
1082Visninger
AA

6. Everything gonna be alright

Nialls synsvinkel

Jeg vågnede stille og roligt. Jeg lå bare med lukkede øjne, og jeg kunne mærke en ømhed blandet med smerte i min krop. Alt hvad der skete, spillede som en film inde i mit hoved. Alle slag alle ord og Jade. stakkels Jade. Hvad skete der med hende? Var hun kommet noget til? Jeg ville ikke kunne klare hvis der var sket det mindste med hende. Et let tryk ved min hånd gjorde mig opmærksom på mine omgivelser, og jeg opdagede at en snakkede til mig. Det var Louis. "Niall, Niall kan du høre mig?" "Nej" svarede jeg. Pludselig samlede alle sig om mig. "øh Nialler" jeg kunne høre Liam græd. Zayn spurgte mig noget så dumt om jeg var okay. Selvfølgelig var jeg ikke okay. Det var da klart. "Hvor er Jade?" Spurgte jeg og undgik det andet spørgsmål. Drengene kiggede på hinanden. Ingen svarede. Jeg blev vred, hvorfor kunne de ikke bare sige hvad der var sket med hende? "Sig det nu!" Sagde jeg en smule hårdt. "Det var Zayn der svarede "Poppy er til undersøgelse" Jeg kunne se på Zayn at det ikke var så slemt, for ellers ville han have flippet ud. "Hvorfor?" spurgte jeg. "Dvad er der sket?" "Hun var heldig at vi kom så hurtigt, og du holdte dem hen, at de ikke nåede at gøre hende så meget, hun har kun et nogle små slag, men for en sikkerhedskyld insisterede lægerne på at tjekke hende" Det var Harry der svarede. "Det var synd for hende at hun ikke kunne være der når du vågnede. Hun har siddet og holdt din hånd lige siden du kom ind i ambulancen" Louis smilede kækt og det fik mig til at rødme, akavet tidspunkt alligevel.

Jade kom styrtende ind i rummet. Hendes øjne var opsvulmet og røde. Hun havde grædt, uden tvivl om det. "Niall, Jeg er så ked af jeg ikke kunne hjælpe dig" startede hun. Jeg kiggede uforstående på hende. Var hun ked af at jeg var kommet noget til? "Det var bare så forfærdeligt at se dig blive overfaldet, og jeg kunne ikke...Jeg kunne ikke.. Hun brød sammen igen. Jeg tog hendes hånd og nussede den trøstende. "Drenge går i ikke ud lidt?" Det var entelig ikke et spørgsmål, men en konstatering. De forlod straks lokalet. Jeg prøvede at sætte mig op. Det gjorde utroligt ondt. Jade hjalp mig op med det samme. Jeg kiggede lige ind i hendes brune øjne, som jeg hurtigt forsvandt i. Hun kiggede afventende på mig. og jeg startede: "Det var ikke din skyld, det var ikke min skyld. Jeg er nød til at vide at du er okay, og at bliver godt igen"  Hun svarede hurtigt igen "Du skal ikke tænke på mig. Det er ikke mig der er indlagt, men jeg har det fint så længe du har det godt" "og jeg har det også fint" svarede jeg og fuldførte hendes sætning. "Hun kiggede undersøgende på mig og jeg lod min hånd glide op mod hendes ansigt. Vi blev afbrudt af lægen der kom ind og fortalte mig om mine skader, hvornår jeg blev udskrevet og hvad jeg skulle gøre. Jeg måtte tage hjem imorgen. 

Jade blev hele dagen sammen med de andre. Det var rigtig hyggeligt, men det måtte være mærkeligt ikke, at være med til hendes koncert sammen med de andre piger. Alle var blevet enige om, at hun skulle vente til dagen efter med at være med igen.

Jeg vidste ikke hvordan vores forhold ville være, når vi var væk fra dette kaos. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...