Life isn't always easy - One direction

Jade Thirlwall lever livet som hun ønsker det. Hun er medlem af pigegruppen Little mix og alt køre for hende, men langsomt smuldre hendes ellers perfekte tilværelse. Hvad sker der når hendes bedste veninde Perrie invitere hende med over og hilse på Perries kæreste Zayn og resten af drengene fra One direction? og når Jade bliver mere glad for bestemt en af drengene, Samtidig med at hendes kæreste ikke acceptere hendes kendte liv.

12Likes
4Kommentarer
995Visninger
AA

8. caught

Jades synsvinkel

Vi kiggede begge op på ham. Han så ekstremt vred ud. Min dårlige samvittighed samlede sig igen i maven. Nu var jeg ikke bedre end ham. Jeg havde også været utro, på en måde. Godt nok ikke ligeså meget som ham, men stadig.

"Hvad fanden laver i?!" Han lød bestemt ikke glad. 

jeg kiggede over på Niall, som stadig lå helt op ad mig, med hånden på min kind. Hans hånd gav mig kuldegysninger. Uha han er altså guf.

Sam gik hen og smadrede en vase, som stod på et bord, for at fange min opmærksomhed. "Øh de-de-den har no-nok været dyr" stammende jeg nervøst. Niall viskede stille at det ikke gjorde noget. 

Der var lidt akavet tavshed. 

"Kom Jade, vi tager hjem NU" Sam tog fat i min arm, og før jeg vidste af det, var vi næsten ude af døren. Jeg nåede ikke engang at se Nialls ansigtsudtryk, før vi var væk. Det var nok sidste gang jeg så Niall. Sam ville aldrig tillade mig at se Niall på nogen måde igen. 

Vi satte os ind i bilen. Det regnede udenfor og min hjerne kørte på fuld hammer. 

Sam brød min tanker. "Skal vi ikke bare droppe alt det, der lige er sket og blive gode venner igen?" 

"Jo det er nok bedst sådan" 

"Godt så, skal vi så ikke lave en rigtig romantisk middag i aften skat?"

"Det lyder skønt" svarede jeg, måske er han heller ikke så slem, som jeg havde regnet med. 

 

Middagen gik godt, det var ligesom i de gamle dage. Vi grinede, kyssede og havde det sjovt, men det var som om der manglede noget. Jeg kunne bare ikke finde ud af, hvad det var. 

 

*To uger senere*

Jeg var stadig sammen med Sam og alt var ved det gamle, eller det vil sige, næsten alt. Jeg tænkte meget på Niall, men jeg havde tilgivet Sam, så sådan var det altså.

Lige nu havde han rigtig travlt med sit arbejde og det havde jeg også. Når han kom hjem var han træt og ville helst bare sidde og game. Men jeg var tilfreds. Eller det troede jeg. 

Det var morgen og han sov. Jeg lå endnu engang og tænkte på Niall. Det gjorde jeg hver dag nu. Burde jeg skrive en besked til ham? Jeg tænkte lidt på det, og efter lidt tid, hentede jeg min mobil og skrev til ham.

Nialler, jeg har savnet dig sådan. Puppy <3 xx

Han svarede med det samme. 

Prinsesse, hvor er det dejligt endelig at høre fra dig, jeg var så bekymret xx 

Jeg svarede: Hvordan gør det? jeg undlod at svare på hans bekymringer

Så skrev han lidt uventet "Skal vi ikke mødes og tale om tingene? 

Jeg kiggede ned på Sam, som sov og svarede lidt efter, at jeg ville komme over om fem minutter.

Det skal nok blive spændende.

Det tog ikke så lang tid at komme derover. Alle drengene var der, og Perrie var der også. Jeg ville egentligt bare tale med Niall, men de andre blev ved med at forstyrre. Vi fik alligevel kommunikeret lidt med hinanden.

"Er du så sammen med ham der klovnen igen?"

Det overraskede mig lidt at, han talte grimt om Sam.

"Ja det er vi" svarede jeg lidt flovt. Alle vente deres opmærksomhed hen på os. Niall kiggede ned, "Er du glad for det?" Han var lidt sarkastisk da han spurgte om det. Mine øjne søgte hans, men fandt dem ikke. Jeg sukkede. "Det er jeg vel"

Han rejste sig "Jeg tror det er bedst du går" han blev ved med at kigge ned. Jeg begyndte at gå langsomt ud af døren, men jeg vente mig om og lige der, kiggede han op. Han havde tåre i øjnene. Så smækkede han døren i, og efterlod mig udenfor i tavshed.

Jeg var rigtig ked af det, da jeg kom hjem. Sam sad, som sædvanlig og spillede på sin Xbox. Jeg ringede efter pigerne, og vi satte os i studiet, jeg forklarede dem det hele. Hele mit liv var et stort rod. De blev enige om at jeg skulle skrive en sang om det. Jeg skrev og skrev og til sidst havde jeg en sang vi kunne recorde. Den hed Going nowhere, jeg elskede den og efter de havde hørt den, elskede de den også. De blev hurtigt enige om at jeg elskede Niall mere end jeg elskede Sam. Og der gik det op for mig at de havde ret.

Men hvordan kunne jeg få Niall tilbage igen?

Han r

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...