Pandoras æske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 okt. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Da en ung pige ved et tilfælde finder Pandoras æske og åbner den, bryder alverdens ondskab ud. Pigen dør med æsken ved sin side, og æsken forsvandt på mystisk, da man ledte efter den.

16 år senere i stammen Sól Terràe, udvælges teenageren Euphrasie til at finde æsken og dens uhyrligheder, sammen med de andre stammer fra resten af landet.
Vil de kunne enes trods deres forskelligheder? Finder de æsken?

(Er ikke sikker på om jeg er god nok til denne genre, så det ville hjælpe mig meget på vej, hvis I/du delte jeres mening i kommentarfeltet)

3Likes
4Kommentarer
499Visninger
AA

6. Familie

Hun gik langsomt hen mod mødestedet, da hun så Arkas tage afsked med familien. Han havde en hulkende Triton i favnen, mens hendes halvsøstre Penelpè og Tatiana grædende holdte om hinanden. Han må have været en god storebror. Roxana fik øje på hende og hev straks hendes søskende af sted, mens Tritons gråd kunne høres i miles omkreds. Hun ødelagde alt for hendes søskende, uden at det var med vilje. Hun slog tankerne fra og gik ned mod gruppen igen.

Hun gik hen til Arkas og stod ved siden af ham, da Lìkerne begyndte at fortælle videre om rejsen. Selv hørte hun ikke meget efter, for hun vidste at de var ligeglade med om Arkas og hende selv kom tilbage i live. Hvis der havde været mulighed for det, havde de sikkert dræbt hende på stedet. ”Euphrasie, vi skal af sted nu” Arkas gav hende en albue i siden for at få hende til at gå. ”Jeg er i gang” sagde hun muggent og begyndte langsomt at traske af sted. ”Jeg kommer til at savne bedstemor” sagde Euphrasie og kiggede over på Arkas. ”Nu må du ikke gøre det værre end det er”. Hvis Arkas kom til at være sådan gennem hele rejsen, ville hun nødigt være i nærheden. ”Jeg vil prøve at snakke med de andre” sagde Euphrasie og gik op til en af de andre kvinder i gruppen.

Hun nåede op ved siden af en kvinde med tætsiddende tøj. ”Du må være Euphrasie Saltues” sagde kvinden, der endnu ikke havde set på hende. ”Ja, det er jeg. Hvad hedder du?” spurgte Euphrasie kvinden. Euphrasie betragtede hende måbende. Hun havde flotte, lange og bløde krøller, der dansede ned af hendes skuldre, og en venlig tone i hendes stemmefald. Hun vendte sig om og kiggede på hende. Hendes grønne øjne skinnede som smaragder i solskinnet og hun kiggede varmt på Euphrasie. ”Jeg hedder Terra Silva og kommer fra Mûsco Mûndì stammen i syd” svarede hun med et smil. Allerede nu kunne Euphrasie mærke at hun ville blive tætte venner med Terra. ”Hvilken stamme kommer du fra?” spurgte Terra, meget interesseret i hvem Euphrasie var. ”Jeg kommer fra Sól Terràe, og ham bagved os, hvis du lige vender dig om”. Terra adlød og vendte hovedet. ”Ja?”. Euphrasie ventede et kort øjeblik for at opretholde hendes opmærksomhed. ”Det er min halvbror, Arkas” sagde hun og smilte til Terra. Terra rynkede panden og gav hende et mærkeligt udtryk. ”Det var dog mærkeligt. Jeg troede, at Viridis og jeg var det eneste søskendepar, de ville sende af sted” sagde hun.

***

”Nu hvor du kommer fra stammen Sól Terràe, kender du så tilfældigvis en kvinde ved navn Roxana?” spurgte Terra senere på dagen, da solen var ved at blive rødglødende. ”Ja, det er min…” hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare hende det, men samtidig vidste hun ikke hvad hendes formål var med at få den information. ”Hvorfor spørger du egentlig?” vendte Euphrasie spørgsmålet. ”Roxana er min kusine, og jeg har ikke set hende siden dengang jeg var ti og der havde hun et lille barn ved navn Arkas med, så… Jeg tror altså at jeg er i familie med Arkas og dig. Min mor, Florentina, er jeres bedstefar, Ásh, bror”. Euphrasie blev så forskrækket at hun sank ned på knæ og simpelthen ikke kunne rejse sig igen. Hun havde mere familie ud over Sól Terràes grænser. Hvordan kunne det dog lade sig gøre? ”Kan vi holde en pause, der er en der er kreperet?” råbte Terra op til den der gik forrest. Skikkelser i en lang række vendte hoveder, mens en hvid skikkelse, nærmest svævende, gik forbi. Skikkelsen standsede foran Euphrasie og bad Arkas om at få hende op at stå. Et par slanke fingre tog fat i hendes kæbe og løftede hendes hoved. Det var en kvinde med kridhvidt hår og lyse, blå øjne. Hun lignede mest af alt en elver fra de noveller, bedstemor havde læst for hende, da hun var lille. ”Vi holder inde. Hun er dehydreret og trænger til vand” fastslog kvinden. ”Jeg kan høre et vandfald længere inde i skoven. Vi slår lejr der for i nat” fortsatte hun og tog fat i Euphrasies hænder.

Da de var nået til en lysning, slog de andre lejr, mens kvinden førte Euphrasie videre mod det vandfald, hun havde snakket om. Pludselig kunne Euphrasie høre vandfaldet og begyndte ukontrolleret at mumle ”vand”. Kvinden nikkede smilende af hende. I samme øjeblik som de drejede, kom vandfaldet til syne. Kvinden skyndte sig hen til vandbredden og fik Euphrasie ned at sidde. Euphrasie skulle til at stikke hænderne ned i vandet, men kvinden standsede hende. ”Du har beskidte hænder, Euphrasie. Lad nu mig skaffe dig noget vand” sagde hun. Hvordan ville hun kunne give hende vand? For hun drak altså ikke af andres hænder. ”Jeg ved godt at du tænker på at jeg ville tage det op i mine hænder, men nej…” Euphrasie betragtede kvinden, mens hun lavede et par elegante bevægelser med armene, da vandet pludselig løftede sig fra overfladen. ”Dette er et sjældent syn for en fra Sól Terràe stammen. I mange århundreder har der ikke været en der kunnet udføre denne form for magi, eller som nogen kalder det betvingelse” sagde hun og samlede vandet til en mindre kugle i hendes hænder. Hun sendte kuglen ind i Euphrasies mund og hun blev frisk igen. ”Hvem er du egentlig?” spurgte Euphrasie kvinden, som hun havde regnet ud var lederen af denne gruppe. ”Oceane Vita og jeg er fra Mauris Aquam stammen i nord” svarede hun og smilte til hende. ”Jeg ved godt at du ikke kan forstå at du er i familie med Terra og Viridis, men formentlig er vi alle i familie med hinanden, Euphrasie. Vi er alle forbundet gennem Ásh, din bedstefar” fortsatte hun og rejste sig. Oceane gik tilbage af den vej, de kom og lod Euphrasie være alene. Havde bedstefar hygget sig med andre end bedstemor, eller havde han søskende som vi intet havde fået af vide om?

***

Hun vågnede forskrækket ved at der blev kaldt på hende. ”Euphrasie!” lød det en gang til. Hun prøvede at råbe, men hendes hals snørede sig sammen. Hun var træt og udmattet. Hun prøvede at rejse sig, men hendes ben faldt sammen under hende. ”Jeg har fundet hende!” råbte en mandlig stemme og løb hen til Euphrasie. Han nåede lige at løfte hende op og se på hinanden, inden hun gik ud som et lys endnu en gang.

”Euphrasie?” sagde en stemme gentagende gange, mens hun langsomt kom til bevidsthed. ”Hun er ved at vågne” sagde stemmen igen. Hendes øjne begyndte at fokusere, og det var Arkas, der med bekymret udtryk overvågede hende. ”Har du det godt, Phrasie?” spurgte han. Hun nikkede og satte sig op. ”Nu vil jeg bare gerne have et svar. Hvor mange af jer har en relation til Ásh Saltues?” sagde hun og lænede sig ind mod Arkas. Hun var stadig lidt udmattet. Hun kiggede på sine rejsekammerater og afventede et svar. De kiggede på hinanden og rakte alle hånden i vejret. ”Oceane, hvordan er du i familie med Ásh?” spurgte Euphrasie.

”Min bedstemor, Lucia, er Ásh’s søster, så jeg er vel hans grandniece? Sucus er min fætter, så han er Ásh’s grandnevø ” svarede hun. ”Din tur, Nubes”.

”Min bedstemor er også Ásh søster, så jeg er også hans grandniece” svarede hun og sendte bolden videre til Lucerna.

”Min bedstefar er Ásh’s bror, så ligesom pigerne er jeg også hans grandniece” hun rullede med øjnene og skubbede gang i en sovende Aspice.

”Jeg er også Ásh’s grandniece” råbte hun snøvlende og faldt i søvn igen. ”Aquae, begynd”

”Jeg er Ásh’s barnebarn og –” begyndte hun. ”Vent, du er hans barnebarn? Men han har kun tre børn. Vores mor, tante Nañà og onkel Camáronn” afbrød Euphrasie. ”Nej, min mor, Tara, er Ásh datter og hun har altså seks søskende. De resterende i gruppen er mine fætre og kusiner” sagde hun. ”Vi er alle i familie med hinanden” sagde de alle i kor. ”Er der nogen der har et stykke pergament? Jeg bliver nødt til at skrive til bedstemor” sagde Euphrasie og rejste sig fra Arkas’ skød. ”Jeg har et stykke pergament i min rejsetaske, Phrasie” Arkas pegede hen mod hans taske og Euphrasie fik hurtigt fundet det.

 

      ”Kære bedstemor,

Dette er indtil videre en spændende rejse og jeg har fundet ud af noget som ikke vil glæde dig. Bedstefar har syv børn og deres børn er med på denne rejse. Jeg har også fundet ud af at bedstefar havde fem søskende, hvoraf deres børnebørn også er med på rejsen. Vi har fundet mors kusine og fætter, Terra og Viridis. De har ikke set hende siden dengang Arkas blev født.

Nu må jeg også spørge dig, bedstemor. Vidste du at bedstefar havde søskende og flere børn, end Nañà, Camáronn og mor? Bedstefar havde syv børn, vi intet kendte til! Han havde fem søskende, som vi heller ikke vidste af. Hvordan har vi kunne leve i sådan en uvished om en af mændene i vores familie. Jeg vil nu skrive deres relation til bedstefar ned.

Oceane & Sucus – Grandniece og grandnevø

Terra & Viridis – Grandniece og grandnevø

Lucerna – Grandniece

Nubes – Grandniece

Aspice – Grandniece

Aquae – Barnebarn

Fluctus – Barnebarn

Spiritus – Barnebarn

Aer – Barnebarn

Turbine – Barnebarn

Ignis – Barnebarn

Lucem - Barnebarn

 

 

Vi kender vores familie ind og ud, men nu ved vi ikke engang hvem Ásh Saltues var?

Vær sød at hilse familien fra mig, Bedstemor. Især Chanìa og Trojá. De savner mig sikkert meget. Hils for resten også Roxana og familien fra Arkas. Han viser ikke sine følelser i øjeblikket, men han knækker snart.

Euphrasie Saltues”

 

”Oceane, må jeg låne din brevdue?” råbte hun. Oceane råbte et ja tilbage. Euphrasie fandt hurtigt duen og rullede brevet sammen. ”Hør godt efter, kære due. Dette brev skal sendes til Thalia Saltues i Sól Terràe stammen” sagde hun og vedhæftede brevet i dyrets ben. Fuglen fløj af sted, mens Euphrasie betragtede den i den varme nat. Må bedstemor holde sig stærk, mens hun læser dette brev.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...