"Best Friends"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Vincent er en typisk teenager på seksten år, der lige har afsluttet folkeskolen. Sommeren har passeret fint, og hans nye eventyr begynder på gymnasiet hvor han skal studere til fysiker. Lige så bliver hans fritidsinteresser skiftet ud, og her møder han en pige ved navn Nadia. Hun har langt rødt hår, det kønneste smil og de smukkeste øjne. Men det er ikke det der slår Vincent af sine ben. Der er noget helt unikt i hendes indre, som gør hende til den eneste ene. Men er det nu også muligt? Og har Vincent overhovedet en chance? Det vil kun tiden vise.

4Likes
5Kommentarer
669Visninger
AA

4. Blandede signaler

Har du nogensinde haft en følelse så kraftfuld, at den overtager dit liv? Jeg har altid været typen der undrede mig over følelser. Utroligt vi - som individer - kan føle så stærke bånd mellem hinanden. Især to specielle følelser er rigtig gode til at ødelægge hinanden. Jalousi og kærlighed. Begge følelser kommer af kemisk ubalance i hjernen. Kærlighed af forhøjet antal endorfiner, og jalousi i for lav mængde serotonin i hjernen. Alligevel driver de os til vanvid. Og jeg var drevet til vanvid lige nu af kærlighed. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Hvordan kunne et enkelt menneske vække så meget i mig, gøre mig afhængig? Jeg måtte have hendes opmærksomhed, være hos hende hvert eneste sekundt. Hvorfor spildte jeg min tid i min seng, når jeg kunne være hos hende. Hun stod foran mig. Så smuk og flot. Et uskyldigt smil men sexet når det lystede hende. Flot rødt langt hår, der komplimenterede hendes figur. Hendes bløde kinder der varmede som tusinde sole... Og hendes øjne; åh hendes øjne, som et hav af diamanter man let kunne blive fortabt i. Når man så i dem var man tryg og komfortabel. Ens frygt og usikkerhed forsvandt, og blev erstattet med glæde og lykke. Men det bedste ved hende var hendes gyldne hjerte. Som en ædelsten. Skåret og ridset, men aldrig ødelagt fuldstændig. En stærk og energisk kerne med plads til alle. Hendes grin og hendes væremåde der gjorde hende til den unikke person alle elsker. Intet kunne stoppe hende, og hun vidste hvad hun er værd. Når man var sammen med hende smittede det af. Man følte sig elsket og glad, og man ville aldrig overleve uden hende... For uden hende, er man ikke sig selv.

"Se så at komme op!" skreg min mor, i det min trætte øjne forsigtigt åbnede sig for sollyset der strømmede igennem mit vindue. "Klokken er 7:45!". Jeg sukkede dybt, og lagde mig om på siden. Jeg ville ikke op. Jeg havde lige ligget så godt og drømt. Om hende. Nadia. Navnet løb igennem mit hoved, og tusinde af tanker eksploderede som et væld af farverige mønstre og figurer der alle vibrerede af kærlighed. Ikke blot i hovedet, men også i maven. Jeg tillod mig selv at smile, og fik presset mig selv op af sengen. Havde det været mandag havde det taget længere tid om at komme op, men heldigvis for mig var det fredag. Det betød to ting; For det første var der fest - og for det andet var det sammen med Nadia. Jeg smilede ved tanken igen, og lod sommerfuglene der havde opholdt sig i min mave siden vi mødtes for første gang, flyve frit omkring og varme min krop op.

Efter en lang skoledag havde jeg heldigvis fri. Jeg havde ikke tænkt på andet end den skide fest. Som om den var det vigtigste i mit liv. Hvad var det der gjorde den så specielt? Det var begyndt at irritere mig at jeg var faldet for Nadia. Ikke fordi det ikke var godt, men fordi hun i forvejen var optaget. Det var med hundrede procent sikkerhed, at Nadia ikke ville have mig og at vores samtaler med hjerter og kyssemund blot var en venneting. Det irriterede mig, at jeg skulle være drevet så meget til vanvid af følelsen og trangen til at se hende. Hun havde en anden, så hvorfor kom jeg ikke videre? Jeg åbnede min skoletaske, og greb fat om en cola flaske som havde ligget deri. Trykket i flasken afgav en svitsende lyd, og jeg tog en slurk af den sorte brusende flaske for at lette mine tanker. Jeg spildte min dyrebare tid på at sidde og surfe på nettet, og høre musik indtil jeg skulle gøre mig klar. Bad, børste tænder, sætte hår. Når jeg endelig var færdig strøg jeg ud af døren, og smuttede af sted til det eneste sted jeg ikke ville være; Eugenes hus.

Jeg bankede hårdt på døren, men var efterhånden blevet vant til at gå ind efter de mange fester. Eugene's mor bød mig velkommen, og jeg placerede min jakke og sko ved stativet. Tasken der var fyldt op med øl drog jeg med op. Eugene havde fået kæreste på, på daværende tidspunkt. Det var ikke fordi jeg var jaloux. Trods alt kendte jeg knap nok pigen. Jeg havde hørt om hende. Jeg havde også en flirt ovre fra selv, men det føltes overhovedet ikke rigtigt. Der var noget med lang distance forhold og jeg. Det havde min mor også sagt. Sådan noget gik bare ikke, så jeg forstod ikke hvorfor Nadia og hendes kæreste stadig var sammen. Nadia gik også til Taekwondo. Hendes kæreste gik dernæst også til Taekwondo, og til diverse stævner mødtes de og udvekslede gaver og kys. Sidste stævne var jeg knust. De stod og holdt om hinanden, og var sammen hele tiden. Jeg måtte jo bare bide i det sure æble, for hvad skulle jeg gøre? Sige han ikke måtte røre hende? Hun var jo alligevel ikke min.

Jeg åbnede døren indtil værelset og de velkendte ansigter bød mig velkommen. Dog så jeg kun én pige; Nadia. Hun så rigtig smuk ud. Glat og langt rødt hår. Hvid trøje på, med en army vest. Cowboy bukser og hvide tynde ankelstrømper. I hendes hånd var der placeret en techno bajer. Jeg kunne ikke lade være med at afgive et kæmpe smil, hvilket hun måtte have opdaget da hun smilede tilbage. Jeg blev selvfølgelig forlegen og spillede rollen som cool. Vi gik fluks igang med drukspillene. Jeg hadede deres drukspil. Vandfald som altid.

"Jeg trak en 10'er!" udbrød Eugene.
"Så må du lave en regel!" sagde en af de tilstedeværende.
"Så vælger jeg at sige at... Hmm... At alle pigerne skal tage et stykke tøj af hver gang de drikker." smilede Eugene lumsk.
Jeg hadede ham. Jeg vidste at selvom han havde en pige, ville han stadig se andre. Jeg vidste han havde det samme øje til Nadia som jeg havde. Vi var heller ikke rigtig på talefod. Vi hadede begge hinanden for at gå efter samme pige, og det var nærmest en strid om hvem der kunne vinde hende først. Efter et par slurke blev reglen dog hurtigt ændret af en af de mere modne piger ved bordet. Under spillet lod jeg mit blik falde på Nadia, men kiggede hurtigt væk igen. Alkoholen havde slået ind i løbet af aftenen, og de fleste havde sat sig ind på Eugene's storebrors værelse for at spille spil. Jeg derimod, ønskede at feste videre så længe jeg kunne. Eugene og hans kæreste lå dog og kyssede, og lige så gjorde et andet par ved siden af. Tilbage sad kun Nadia og jeg... Vi stirrede akavet, og der var utrolig stille. Jeg daskede dog kort til hende, og spurgte om hun ikke ville med ud og gå en tur. Med ivrige øjne nikkede hun, og vi skyndte os nedenunder og fik sko på og løb ud.

Den kolde luft omfavnede min ellers så varme krop. Side om side traskede Nadia og jeg gennem byens forladte gader. Vi holdt en god dialog nu når vi begge var ret påvirket.
"Vi kan gå hjem til mig!" udbrød jeg, i samme øjeblik som hun spurgte hvor vi var på vej hen.
"Okay. Det kan vi da godt" besvarede hun. Jeg smilede tilfreds til mig selv.
Jeg havde løjet for hende. Faktisk havde min mor netop bedt mig om ikke at bringe nogle med hjem den aften, da hun ikke havde ryddet op. Måske var det alkoholen der gjorde rebelsk adfærd, eller også var det bare min trang til at være sammen med Nadia. Uanset hvad endte vi hjemme på mit værelse i min seng. Vi sad kort og grinede og snakkede, og sad overfor hinanden til sidst. Der var stille mellem os. Vi kiggede på hinanden. Mit hjerte hamrede, og min krop pulserede af adrenalin. Hun smilede og vippede sit hoved så hun slog det ind i væggen. Jeg blev kort forskrækket, men kom tættere på hendes hoved med mit. "Er du okay?" hviskede jeg, og hun nikkede stille. Og så skete der noget, jeg aldrig troede der ville ske i mit liv.

Jeg tog en chance.
Nadia's læber mødtes med mine i et kort øjeblik. Min mave eksploderede af sommerfugle. Min krop kryblede med adrenalin så det sagde spar to. Mit åndedræt blev hurtigere, og alt hvad jeg havde drømt om gik i opfyldelse. Jeg drog mine læber væk fra hendes, og ventede på den uundgåelige lussing der var på vej. Hun kiggede undrende på mig dog, men lænede sig frem igen og placerede endnu et kys på mine læber. Vi forsatte i fem minutter. Jeg lagde mig ned, og hende oven på. Hun var perfekt. Helt perfekt. Og jeg... Jeg var endelig mig selv. Jeg var endelig glad, og lykkelig. I dette øjeblik var jeg komfortabel, og ikke længere deprimeret. I dette øjeblik var jeg forenet med mig selv, som om jeg havde vundet i lotto. Alle mine grimme ar på sjælen havde ingen betydning længere, for jeg vidste en engel havde kommet og reddet mig fra min sorg. Glæden havde gjort mig høj, og vi forsatte kysseriet i ti minutter - lige indtil hun sagde stop. "Jeg kan ikke gøre det her imod ham." lød det fra hende, men jeg trak hende mod mig og hun kyssede mig igen. Vi forsatte nu igen, denne gang endnu mere lidenskabeligt end før. Aldrig havde noget føltes så rigtigt og så forkert på samme tid. Jeg kunne ikke lade være. Hun kiggede på mig, i det hendes læber satte sejl fra mine og dannede et smil. Hun lod sit hoved synke forbi mine læber, og placerede sig på min hals. Flere knæk lød, og når hun kom op igen vidste jeg godt hvad jeg havde fået. Vores lille sammenkomst skulle ikke nævnes for nogle, men til træningen efter weekenden, ville alle vide det.

Jeg havde fået et sugemærke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...