Like brother like sister.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 4 sep. 2013
  • Status: Igang
Jenny Grahams er lige fyldt 16. Hun bor i en lille søvnig by i Canada, sammen med hendes gamle bedstemor. Jenny ved godt at hun er adopteret, men hun ved ikke hvem hendes biologiske familie er. Aldrig havde hun regnet med at de ville prøve at finde hende og hun havde slet ikke forventet at det ville være hendes storebror, selveste Harry Styles, fra Jenny's yndlings band, One Direction, der skulle være den der tager initiativet til at finde sin lillesøster. Han kontakter Jenny og de aftaler at de skal lære hinanden bedre at kende, ved at Jenny tager med på en af One Directions Tournè'er. Turen varer omkring 1 og en halv måned og de skal bruge det meste af tiden på at køre i tog. Det hele starter med at gå fint, men hvad sker der når Jenny og Niall, fra bandet, bliver lidt mere end bare venner? Og bliver det hele bedre, når Anne Styles, Harry og Jenny's mor, finder ud af at Harry har fundet Jenny? -Nej. Men det er langt fra det værste.

Stay tuned, oxox Mille

Let Anstødeligt Sprogbrug

9Likes
2Kommentarer
422Visninger
AA

1. Mericle, where are you?

Jeg kiggede ned på bøffen, lavede en grimasse og vendte den en ekstra gang. Jeg kiggede nervøst hen på døren ind til kontoret for 117. gang. Jeg var på mit meget spændende job, for at tjene penge til min meget spændende uddannelse. Jeg stod og ventede på at Anna havde fået sin skideballe af vores lorte chef. Vi arbejdede på en lille diner et par kilometer uden for byen... og når jeg siger by, mener jeg ikke by som i NewYork, mere en mark med huse, få butikker, en skole og lorte vejr. Det var der hvor jeg boede. Lad mig præsentere jer for RainVille. Det er ikke noget jeg finder på, det hedder den, borgmesteren er også en total idiot. For 2 år siden skulle en af mine venner og jeg (Læg mærke til at jeg sagde "og jeg" til sidst, det var seriøst flot, at jeg huskede det) lave en projekt opgave og vi spurte borgmesteren om han ikke kunne skifte navnet på byen eller sådan noget. Vi gav ham endda en liste af forslag med nye navne. Jeg behøver ikke at nævne navnene. Hvis jeg lige vender tilbage til situationen, jeg var i, før jeg blev distraheret af noget andet. Klokken var 22:30, jeg arbejdede i køkkenet på dineren... Anna (min bedste ven) havde hængt ud med William/Will (opvaske drengen på dineren) i arbejds tiden... If you know what i mean... Eller Anna skulle hjælpe Will med en kost og en spand i koste skabet... Eller.... Okay, stopper. Det fandt vores chef så ud af og nu bliver Anna måske fyret, okay nej! Hr. lorte chef ville aldrig fyre Anna. Det er sikkert hendes skyld at dineren har så mange kunder, ja, alle de der lastbil chaufførerne synes hun er lækker (ret klamt!) + chefen er også små vild med hende. Han ville ikke fyre hende, bare rolig Jenny, bare rolig... Mit navn er Jenny og jeg taler til mig selv..!  Find jer i det. Endelig, ENDELIG gik døren op ind til kontoret. Anna gik hurtigt med faste skridt over mod mig. Hun havde et hårdt blik klistret fast i ansigtet, det er noget hun gør, når hun var ked af det eller nervøs. Hun greb fat om min arm og smed sin arbejds uniform ned på mine smukke bøffer, som jeg faktisk havde gjort mig meget umage med. "Hey, hvad fanden skulle det til for, jeg har ligsom brugt mega lang tid på dem!?" Udbrød jeg fornærmet. Jenny, Anna er kommet ud af kontoret og hun er nervøs! Hvor er jeg en dårlig ven, jeg bliver let distraheret, btw. Jeg kiggede hen mod døren til kontoret, som Anna havde brast ud af. Chefen stod i døråbningen og betragtede os. Han er bare for klam! Jeg rynkede øjenbrynene, jeg skulle til at råbe af ham, men Anna afbrød mig "Vi siger op!" og trak mig hen mod udgangen. Et par gamle mænd sad og drak kaffe og kiggede undrende efter os. 

Da vi var kommet et stykke væk fra dineren og jeg kunne se at Anna's hårde blik var ved at forsvinde, var dette det tidspunkt hvor jeg skulle spørge hvad fuck han havde gjort... selvom jeg godt vidste det, han lagde helt sikkert an på hende. Anna gik med hurtige og faste skridt hen af den tomme gade og jeg blev nødt til at små løbe, for at jeg ikke skulle sakke bagud. Der var helt mørkt og gade lygterne var ved at gå ud, fordi bormesteren havde brugt alle pengene fra sommerfesten på et nyt springvand til sin egen have, så nu var der altså ikke penge nok til pærerne til gade lygterne. Som jeg sagde før, narrøv...eller noget i den stil. Jeg kiggede tilbage på dineren, som lyste op i mørket og så hen på Anna. Jeg begyndte at køre mine hænder op af mine bare arme, for at holde varmen. Der var seriøst koldt og jeg kunne se at det snart ville begynde at sne. Jeg brød tavsheden og tog mig sammen til at spørge Anna hvad der skete "Anna, hvad gjorde han?" spurte jeg bekymret og kiggede op på hende. Jeg kunne se at hun ikke havde lyst til at svare og holdte sit blik på vejen. Jeg gav hende et puf i siden, for at få hende til at spytte ud. Hun fast holdte sit blik på vejen, men sagde så "Jenny, du ved jo godt hvad der skete. Han lagde an på mig og sagde alt muligt pis om at han kunne mærke den kemi, der var imellem os. Så lagde han sin hånd på mit lår og... vi skal ikke arbejde sådan et sted! Vi finder noget andet, bare rolig." Jep, jeg vidste det! Men alligevel tabte jeg kæben. Det skete gang på gang på gang. Men, ikke få det indtryk af at jeg har et deprimerende liv, jeg har det fantastisk... På en måde. I skal nok blive præsenteret for andre ting, knap så depri.

Jeg gik hen til fordøren og åbnede døren med min fod (det er noget ninja noget, jeg gør). Jeg kunne høre bedste så Western film i fjernsynet med meget høj lyd... Du er sikkert forvirret, mit liv er lidt underligt... Okay, okay, du har fået mig overtalt, jeg skriver en hurtig info.

Jeg bor i en lille by (Jeg har fortalt om byen) i Canada, med min bedstemor... Ikke min rigtige og jeg kalder hende bare bedste. Jeg er adopteret, kender ikke min biologiske familie, jeg har prøvet at finde dem. Bedste og jeg (See I did it again!) har ikke så mange penge, så vi arbejder begge en masse. De fleste i denne her by er fattige. Jeg går på high school her i byen. Jeg er ret god i skolen. Jeg er lige fyldt 16. Min bedstemor er mega awesome. Jeg har et marsvin, som hedder Mr. Walter. Min bedste ven er Anna, som i allerede kender. Anna hedder rigtigt Trianna Bailey, hun er 22 år og fungere som en storesøster for mig. Hun bor i en lejlighed, også her i byen, med hendes flinke kæreste, Will, som i kender som opvaske drengen. Will er vel en storebror for mig... Okay, det ville være lidt klamt, hvis Anna var min storesøster, but u know what i mean. Jeg elsker One Direction, de er bare awesome, MEN ikke så awesome som bedste. Det var den info du havde brug for, se mit liv er fantastisk!

"Jenny, er det dig?" råbte bedste inde fra stuen, så højt at det overdøvede skyderriget fra filmen. Told you she was awesome. Det er awesome at sige awesome! "Hvem skulle det ellers være..?"  mumlede jeg bare og smed mine slidte sko hen i hjørnet af entréen. Jeg gik ind i stuen og smed mig på sofaen ved siden af bedste, som også lå der, med en mudder ansigtsmaske ting og en lidt for kort natkjole. Hun kiggede undrende hen på mig "Hvad er der galt med dig? Kom du til at stege dit gode humør istedet for grill bøfferne?" spurte hun og grinte lidt af sin egen joke... eller hvad man nu kan kalde det? "Jeg har ikke noget job, hvad skal jeg gøre?" Spurte jeg fortabt. Bedste så skuffet ud og rejste sig så fra sofaen og kom tilbage lidt efter med en stor bøtte flødeis og lod sig dumpe ned i vores lille sofa med to skeer. "Hvad skete der?" Spurte hun.

 

**Så det var det guys... Ved at det her kapitel var ret kedeligt, but i'll get into the other stuff, i promise! oxox Miiiig :3**

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...