Night, night...

En gyser jeg skulle skrive til skolen!

De to søskende Mac - på 17 og Nellie - på 15, er blevet sendt over til naboen en helt almindelig vinter aften. Men naboens gård er et underligt sted, og gemmer på forskellige ting...

Læg mærke til at der kan værre blodige beskrivelser og jeg anbefaler at du er 12+


Response vil glæde mig!!!

1Likes
0Kommentarer
444Visninger
AA

1. Kapitel 1

De to søskende, Mac på 17 år og Nellie på 15 år, gik så hurtigt de kunne. Det var vinter, derfor var det allerede bælg mørkt og ikke mindst rigtig koldt. De havde begge været tavse fra da de gik ud af døren, efter at deres mor havde bedt Nellie om at låne noget mælk hos den nærmeste nabo. Mac havde insisteret på at gå med, og Nellie havde ikke protesteret. De boede på landet, flere kilometer fra centrum, og med ca. en kilometers mellemrum mellem husene. En lille hvid røg sky kom ud fra deres mund, da de trak vejret. Nellie skuttede sig og trak sin hvide hue længere ned om ørene. Markene der lå stille hen til begge sider, var dækket af et tykt lag sne og stjernerne på den mørke himmel lyste op.

Efter noget tid var de endelig nået hen til nabo huset. Huset, som nok egentlig var en gård, var delt op i tre bygninger. De tre bygninger var alle hvide, og med mørkt træ der indrammede dem. Af erfaring fra deres eget ”bondehus”, vidste de at bygningerne var delt op i lade, stuehus og stald. Stalden og laden lå lodret over for hinanden og for enden lå stuehuset vandret. Bygningerne dannede næsten en firkant, der manglede bare en bygning ud mod vejen. Der var strå tag på alle tre bygninger og på stuehuset en lille skorsten. Ladeporten flagrede i vinden, og gav en knirkene lyd fra sig. En lang grus vej førte ned til gårdspladsen og midt på pladsen stod et springvand. De gik ned af vejen. En lille lampe ved siden af hoveddøren blinkede, og gav noget lys til den ellers mørke gårdsplads. Mac lyste med sin lommelygte hen på den gamle lade, det løb ham koldt ned af ryggen. De to søskende kiggede på hinanden, og nikkede. Nellie tog fat i dør hammeren, bankede nogle gange og trådte et skridt tilbage. Ingen åbnede. De bankede skiftevis på, men der var stadig ingen der åbnede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...