Den Sidste Afsked

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er historien om en overklasse type ( elsker ordet "type", det er så dejligt generaliserende), der får nok af det hele...

Edit 2016: En gammel men fin historie som fik mig ind på Brønderslev Forfatterskole

4Likes
5Kommentarer
456Visninger
AA

2. Middagsselskaberne

Nu er vi der, hvor du tænker: hvorfor vil du begå selvmord, når du har alt det? Så her er forklaringen på hvorfor:

Jeg har egentlig altid hadet at være til middagsselskaber, men jeg aldrig haft noget valg. Du forstår nok ikke, hvorfor jeg hader at være til middagsselskaber, men fordi jeg har god tid, vil jeg give dig et uddrag fra et af de bedre middagsselskaber: Sir Rooney, en gammel fed mand der kun har øje for en ting. Og den ting er mad. Men det fede svin har inviteret mig og min mor og far, og 26 andre. Så vi bliver desværre nødt til at komme. Imod min vilje naturligvis.

Jeg bliver nødt til at starte et sted, så her kommer bordplanen: På min højre side sidder jeg ved siden af Grev Düsselvsdorg, et gammelt dødsygt hamster, der ikke har mange sekunder tilbage at leve i. På min venstre side sidder Hr. Ünderpanzer, en eller anden nar, der render rundt og udfordrer folk til duel uden nogen grund. Gid jeg gik på en støvet, mennesketom markvej, hvor det kun var mig og mine tanker. Det ville være rigtigt rart. Men, jeg var ikke på en idyllisk landevej, desværre. Jeg var, hvor jeg var: Til et forfærdeligt kedeligt middagsselskab. Hvor alle talte med mad i munden (undtagen min familie, indlysende nok). Og hvor man brækkede sig ved at putte en fjer i ganen for at kunne spise endnu mere mad. Og ham der sad ved siden af mig (Hr. Ünderpanzer) var ingen undtagelse. Han end ikke smagte på maden, han slugte den bare med sådan en hast, at han brækkede sig med to minutters mellemrum. Og vi havde alle sammen en spand, en såkaldt brækspand. Og Hr. Ünderpanzer havde fyldt sin spand op omkring 8-9 gange. Gid jeg boede i en lille bjælkehytte med en lille kartoffel mark i Irland, hvor man kun akurat spiste så man blev mæt, ikke her hvor man brækkede sig for at spise mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...