An Unforgettable Summer - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Evelyn Martinez er en rolig og stille pige. Hun kender ikke sin far, så hun bor sammen med hendes mor alene indtil der sker en tragisk ulykke for hendes mor og hun bliver nød til at rejse til Californien hvor hendes bedsteforældre bor. Hun kommer lige til skolernes sommerferie. Hun får nogen venner, men der er en dreng der betyder mere for hende, end nogen andre. Hun forelsker sig i ham, men kan hun fortælle ham det? Hvad vil sommeren ændre sig til da hun finder ud af at han har en kæreste? Vil hun nogensinde kunne tilgive ham for at få hende til at tro at de havde noget? Eller var hun bare indbildsk og troede at han følte det samme?

Ingen er berømte :)

54Likes
71Kommentarer
4577Visninger
AA

29. What are you doing here?

Jeg ignorerede det og lukkede min macbook sammen. Jeg tændte for tv’et og prøvede at finde en god kanal. Jeg slukkede for tv’et da nogen bankede på døren ”Der står en ung mand ude på vores terrasse” sagde han og gik. Jeg rejste mig stille. Jeg gik ud af mit værelse. Det kunne ikke være rigtigt?

Jeg gik hen og åbnede terrassedøren og gik ud. Jeg lukkede døren efter mig. Hvordan kan Justin bare dukke sådan op. Han stod bare og smilte lidt. ”Du kom ud” sagde han muntre. Jeg kiggede lidt rundt ”Ja, for at få dig til at gå” sagde jeg og kiggede på ham. ”Jeg ved godt at jeg dummede mig, men jeg savner dig” sagde han og kiggede lidt ned. ”Justin, det bliver ikke os igen!” sagde jeg og han kiggede op på mig ”Eve, giv mig nu en chance” sagde han og tog min hånd.

Jeg rev hurtigt min hånd til mig igen ”Justin, du ka ikke bare tror at jeg vil være sammen med dig efter det du gjorde mod mig” sagde jeg og gik ind og lukkede døren. Jeg gik direkte ind på mit værelse. Der gik ikke længe før han stod foran mit vindue. Jeg gik hen og åbnede lidt op. ”Justin gå nu!” sagde jeg og kiggede ud på ham. ”Jayden fortalte mig at du stadig tænker på mig” sagde han og smilte. Hvad? Er alle bare blevet sindssyge.

”Justin, jeg ka ik li’ dig og jeg vil bede dig om at blive væk fra mig” sagde jeg og rullede for. Jeg vente ca. 5 min. og rullede fra igen og han var væk. Jeg satte mig på sengen. Jeg kiggede lidt rundt. Tænker stadig på ham, ha nej. ”Evelyn der er mad” råbte hun. Jeg rejste mig og gik ind og spiste. ”Vi er ikke hjemme i morgen, vi har bryllupsdag så tager på hotel og sover” sagde hun og smilte. Jeg nikkede og spiste færdig.

Jeg sad og snakkede med dem om min mor i flere timer om hvordan hun var som ung og mærkeligt nok sagde de at hun var ligesom mig. Jeg rejste mig og sagde godnat til dem. Jeg gik ind og tog mit nattøj på. Jeg lagde mig under dynen og faldt stille i søvn. Jeg vågnede da jeg hørte døren smække. Jeg kiggede på klokken. Fuck jeg havde ikke sat vækkeuret. Jeg rejste mig hurtigt og tog nogen cowboy shorts og en løs sort top på. Jeg lagde hurtigt makeup og styrtede ellers ud af døren.

Jeg løb op på skolen, heldigvis var der 5 min til at jeg skulle være i lokalet. Jeg gik stille ned til mit skab. Jeg kiggede på mit skema. Jeg skulle have biologi. Jeg kunne se i mit lille spejl at Olivia kom gående. Jeg lukkede skabet ”Eve, jeg ville havet sagt det til dig den gang, men du skulle ud af døren og jeg kunne ikke bare ødelægge din date for dig” sagde hun. Jeg tænkte til bage. Jeg var i gang med at sætte øreringe i og hun prøvede at fortælle mig noget, men hun nåede det aldrig. ”Jeg skulle havet lyttet” sagde jeg og smilte lidt. Hun gik stillede videre da Jayden råbte på hende. De kunne faktisk godt være et sødt par.

Justins synsvinkel.
Jeg gik ind af døren. Cheerleaderne kom gående. Jeg vinkede til dem og fortsatte ned af gangen. Evelyn kunne da ikke blive ved med at ignorerer mig. Jeg har ikke kunne få hende ud af hovedet siden den dag hun tog væk. Jeg kunne se hende nede ved sit skab. Hun snakkede med Olivia som gik. Jeg løb der ned mellem alle menneskerne. ”Eve, Eve” råbte jeg. Hun kiggede på mig og begyndte at gå. Jeg løb ned foran hende ”Lyt nu til mig” sagde jeg og hun stoppede op. Hun havde de smukkeste øjne og smil wow.

Hun kiggede ventende på mig ”Giv mig en chance” sagde jeg og folk begyndte at kiggede på os ”Justin, jeg vil ikke have noget med dig at gøre! Jeg ka’ ikke li dig okay, så gå nu bare ned og spil noget basket. Bare lad mig være” sagde hun og gav mit et koldt skulderskub. Jeg stod alene tilbage på gangen. Med mine bøger i den ene hånd. Jeg vendte mig rundt og alle kiggede bare på mig. Folk flyttede sig som jeg kom gående. Lorte dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...