An Unforgettable Summer - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Evelyn Martinez er en rolig og stille pige. Hun kender ikke sin far, så hun bor sammen med hendes mor alene indtil der sker en tragisk ulykke for hendes mor og hun bliver nød til at rejse til Californien hvor hendes bedsteforældre bor. Hun kommer lige til skolernes sommerferie. Hun får nogen venner, men der er en dreng der betyder mere for hende, end nogen andre. Hun forelsker sig i ham, men kan hun fortælle ham det? Hvad vil sommeren ændre sig til da hun finder ud af at han har en kæreste? Vil hun nogensinde kunne tilgive ham for at få hende til at tro at de havde noget? Eller var hun bare indbildsk og troede at han følte det samme?

Ingen er berømte :)

54Likes
71Kommentarer
4359Visninger
AA

30. Stupid prank

Jeg fandt døren til biologi. Jeg hader Justin, hader ham. Jeg satte mig ved et af de runde borde. Der gik ikke længe før elever kom skubbede ind. Jeg fik øjenkontakt med Justin da han kom ind. Han smilte og vinkede. Jeg kiggede væk og virkede uinteresseret. Der kom to drenge og satte sig ved det samme bord som mig. Jeg kiggede lidt rundt. Jeg kunne mærke at de stirrede på mig. Timen begyndte. Hun snakkede om kromosomer, om at mennesker har 46 eller noget. 

Op til flere gange vendte Justin sig om og kiggede på mig. Jeg ignorerede ham og kiggede op på tavlen. Klokken ringede ud. Jeg rejste mig og gik stille ud på gangen. Jeg gik ned til mit skab og lagde mine bøger der. Jeg satte mig på en bænk. Jeg kiggede på min mobil der skete ikke så meget. Da jeg sad og spillede Tempel run. Kom Olivia løbende. Jeg kunne hører nogen råbe.

Hun stoppede forpustet op foran mig ”Eve, Justin er op at slås” sagde hun og kiggede på mig. Jeg trækkede lidt på skulderene. Jeg kunne ikke se at det skulle betyde noget for mig. Jeg kiggede på hende. ”Okay” sagde jeg og fortsatte. Hun begyndte at lyde irriteret. Hun tog min mobil fra mig. ”Hører du ikke efter” råbte hun lidt af mig ”Jo, Justin er oppe at slås. Jeg kan bare ikke se at det skulle betyde noget” sagde jeg og tog min mobil igen.

Jeg rejste mig og begyndte så småt at gå. ”God damn, han bløder og alt muligt” sagde hun. Jeg stoppede op og vente mig om. Jeg havde hurtigt mit blik rettet mod hende. ”Seriøst?” sagde jeg og hun nikkede. Jeg begyndte at løbe ned af gangen til biologi lokalet. Men der var ikke nogen slåskamp. Kun en Justin der ikke havde den eneste skade, og Jayden der stod og små grinte. Jeg vendte mig om og så Olivia.

Jeg kiggede skiftet vis på dem. Jeg rystede lidt på hovedet. ”Hvad fejler i?” sagde jeg og de kiggede på hinanden. ”Jeg vil bare ikke have at vi er uvenner” sagde Olivia. Jeg kiggede på hende, hun havde jo ikke rigtig gjort mig noget. Det var bare mig der ikke ville lytte. ”Jeg er ikke sur på dig, men på ham” sagde jeg og pegede på Justin. Han kiggede lidt ned og fugtede hans læber. ”Jeg er ked af det jeg gjorde, vil du ikke bare give mig en chance” sagde han og kiggede på mig.

Han kunne bare noget med de øjne. Jeg gik hen til ham. Jeg kiggede på ham. ”Justin et godt råd, kom videre. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre, så synes ikke du skal bruge tid på det” sagde jeg og begyndte så småt at gå væk fra dem. Der gik ikke længe før cheerleaderne kom løbende efter mig. ”Har du være kærester med Justin?” sagde den mørkhåret pige igen. Jeg kiggede lidt rundt. ”Nej ikke rigtig” sagde jeg og begyndte at gå ned til mit skab. Jeg kiggede i spejlet. Jeg kunne se Justin i det. Han stod bag ved mig. Jeg tog mine engelsk bøger ud. Jeg lukkede skabet og kiggede på ham. Han så lidt såret ud.

”Aldrig været kærester, hva?” sagde han og lænede sig op af skabet. Jeg holdet bøgerne tæt til mig. Jeg rystede lidt på hovedet og ignorerede hans spørgsmål. Klokken ringede. Jeg gik ind og satte mig på min plads. Endnu en gang ind til ham det tror jeg er spanioler. Justin gik forbi mig uden at kigge på mig. Han satte sig på sin plads og sad og vendte sin blyant ned i bordet. Han kiggede hen på mig. Jeg kiggede væk da læreren kom ind.

Han begyndte at snakke om kærlighed. Faktisk mest om hans kæreste. Han sagde jo godt nok sidst at vi skulle snakke om det, men lige nu virker det mere som om at det er noget han skal snakke om. Han kiggede ned på Justin, som sad og vendte den blyant i nu.
Han gik ned til ham og stalde sig foran hans bord. ”Nå, Bieber. Have U ever been in love?” Justin kiggede ned på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...