An Unforgettable Summer - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 10 feb. 2014
  • Status: Igang
Evelyn Martinez er en rolig og stille pige. Hun kender ikke sin far, så hun bor sammen med hendes mor alene indtil der sker en tragisk ulykke for hendes mor og hun bliver nød til at rejse til Californien hvor hendes bedsteforældre bor. Hun kommer lige til skolernes sommerferie. Hun får nogen venner, men der er en dreng der betyder mere for hende, end nogen andre. Hun forelsker sig i ham, men kan hun fortælle ham det? Hvad vil sommeren ændre sig til da hun finder ud af at han har en kæreste? Vil hun nogensinde kunne tilgive ham for at få hende til at tro at de havde noget? Eller var hun bare indbildsk og troede at han følte det samme?

Ingen er berømte :)

54Likes
71Kommentarer
4539Visninger
AA

6. Awkward

Jeg kiggede lidt efter ham ”Kæreste” hviskede jeg og vendte mig om og gik indenfor igen ”Hvad var det?” sagde han og smilte ”Jeg havde mistet mors halskæde som han havde fundet” sagde jeg og smilte lidt. Det er forstående hvis de blev sure, det var jo deres datters halskæde ”Det var godt at han havde den” sagde han og smilte.

Jeg smilte lidt og satte mig ned ved bordet ”Der er mad” råbte hun og jeg begyndte at grine lidt ”Jeg sidder her” sagde jeg og smilte ”Nå, jeg havde ikke set dig” sagde hun og smilte. Jeg rejste mig og hjalp med at sætte maden på bordet ”Hun var ude efter hendes halskæde” sagde han og smilte ”Fandt du den?” sagde hun og smilte og satte sig ved bordet ”Ja, en dreng havde fundet den” sagde jeg og smilte.

Jeg spiste lidt af gangen ”Hvilken dreng?” sagde hun og smilte. Hun regnede nok med at jeg havde et crush i ham, hm måske lidt. ”Jeg ved ikke hvad han hedder” sagde jeg og smilte. Min morfar sad og små grinte lidt ”Det var Justin, der havde fundet den” sagde han og smilte og ventede lidt på min reaktion ”Justin?” sagde jeg undrende og lagde min gaffel ”mm” mumlede han og smilte.

Så det er Justin han hedder. Jeg begyndte stille at spise videre ”Tak for mad” sagde jeg og smilte og rejste mig og tog min tallerken og glas med ud i køkkenet og satte det på bordet. Jeg gik stille ind på værelset og åbnede skabet og kiggede på mig selv i spejlet der hang der inde. Hm, im looking like shit. Jeg lukkede skabet og gik hen og satte mig på madrassen ”Evelyn, er du klar?” råbte hun og jeg rejste mig stille og gik ud ”Jeg er født klar” sagde jeg og smilte.

Jeg tog mine sko på og gik stille udenfor. Jeg kiggede rundt og fik øje på en lille pige på omkring 5 år, der gik og holdte sin mor i hånden. Hun minder mig om mig selv da jeg var lille.
”Er du klar?” sagde hun og jeg vendte mig om og satte mig ind i bilen. Jeg kiggede ud af vinduet og vi kørte ud til et stort center. Jeg steg stille ud af bilen og kiggede rundt, det var så lang tid siden at jeg havde været her.

Vi gik stille ind ”Hvor er møbelbutikken så?” sagde min morfar. Vidste de ikke det? ”Det er nede i den anden ende” sagde hun og vi gik stille der ned. Jeg kiggede lidt rundt ind i butikkerne, men der var nu ikke rigtig noget der interesserede mig. Vi gik ind i butikken og kiggede lidt ”Nå lad os finde en seng” sagde hun og smilte og vi delte os lidt op. Jeg gik ned i den anden ende og kiggede på senge. Jeg synes at der var nogen der råbte, så gik lidt baglæns da jeg ramte ind i en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...