Man skal smede mens jernet er varmt, men stoppe mens legen er god.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Dette er et lille eventyr om en mand der søger rigdom :-)

0Likes
0Kommentarer
285Visninger
AA

1. Der var engang...

Der var engang en gammel mand, der boede med sin kone i en lille skov. Konen og manden havde ikke mange penge, men de havde lige nok til at overleve for. En dag sagde manden "Nu vil jeg ud og blive rig!", også gik han ud i den store skov. 

Han gik, og han gik, men han kunne ikke finde nogle penge. Ligepludselig så han et træ. Han gik hen til træet, og så at der hang kobbermønter på det. Han skyndte sig at at proppe sine lommer, med alle de kobbermønter han kunne have i dem. Da han ikke kunne have flere kobbermønter i hans lomme, var han klar til at gå hjem. Men så tænkte han, at hvis han gik videre ind i den store skov, så ville han måske blive endnu rigere. Så han gik længere ind i skoven.

Da han havde gået i et stykke tid, begyndte han at blive træt. Han satte sig ned ved et træ for at sove men fik en sølvmønt i hovedet. Han kiggede op, og så at træet var fyldt med sølvmønter. Han skyndte sig at hælde kobbermønterne ud på jorden, og tog så alle de sølvmønter han kunne få fat i. Da han havde proppet sine lommer med sølvmønter, tog han kobbermønterne, og kastede dem så langt væk han kunne. Dem havde han jo ikke brug for længere, nu hvor han havde sølvmønter. Hans lommer var fyldt med penge, og han var klar til at gå hjem. Men så tænkte han, at hvis han gik længere ind i den store, så ville han måske blive endnu rigere. Så det gjorde han.

Han gik, og han gik ind i den store skov. Da han havde gået i et stykke tid, blev han træt igen. Sølvmønterne vejede meget, så det var svært for den gamle mand at bærer dem. Da han næsten var ved at give op, så han et træ der skilte sig ud fra de andre. Han gik tættere på, for at se hvad det var, og så at der hang guldmønter på træet. Han skyndte sig at tømme sine lommer for sølvmønterne og fylde dem med guldmønter. Da han havde fyldt sine lommer med guldmønter, tog han sølvmønterne og kastede dem langt væk. Dem havde han jo ikke brug for mere. Nu tænkte han at det var på tide at gå hjem, men så tænkte han at hvis han gik længere ind i skoven, så ville han måske blive endnu rigere. Så han gik længere ind i skoven.

Han gik, og han gik, og lidt tid efter, så han en gammel heks. "Jeg kan se at du har fundet træet med guldmønter" sagde hun med en hæs stemme. "Hvad kommer det dig ved, din gamle heks" sagde den gamle mand. "Ingenting. Jeg ville bare have tilbudt at lave dine kedelige guldmønter om til skindende diamanter" Sagde den gamle heks. Den gamle mand kiggede på heksen. "Kan du virkelig gøre det?" spurgte manden. "Ork ja." sagde heksen "Og jeg skal gøre det ganske gratis". Manden ville gerne have flere penge, og gav derfor heksen lov. "Det eneste du skal gøre er at sætte dig ned på jorden, og tælle til 1000" sagde den gamle heks. "Og du skal lukke øjnene, for ellers virker det ikke" Den gamle mand ville gerne have diamanter, så han satte sig ned på jorden, lukkede sine øjne og begyndte at tælle til 1000. 

Da han endelig var færdig med at tælle til 1000, åbnede han øjnene og så at den gamle heks var væk. Hans guldmønter var også væk, og der var ingen skindende diamanter. Han indså at den gamle heks havde narret ham, og begyndte at gå hjem. På hans vej hjem, så han træet med guldmønter. Da han kom hen til det, var der ikke flere guldmønter på det. Han havde jo taget dem alle sammen før, og sølvmønterne havde han smidt væk. Så der var ingen mønter tilbage. 

Så gik han videre, og så træet med sølvmønter. Han skyndte sig hen til det, men der var ikke flere sølvmønter tilbage. Han havde jo taget dem alle sammen også havde han smidt dem væk. Så gik han videre. Ligepludselig så han træet med kobbermønter og skyndte sig hen til det. Men der var heller ikke flere kobbermønter tilbage. Han havde jo taget dem allesammen før, og smidt dem væk.

Så gik han videre. Ligepludselig så han hans hus, og han skyndte sig hjem.

Så nu bor der en gammel mand med hans kone i en stor skov. De har ikke mange penge, men de har lige nok til at leve for. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...