the thruth

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Mig. på godt og undt. uden filter. ingen masker. den bare sandhed.

0Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

3. Minder fra en nær fortid!

Nær fortid, er nok så meget sagt. Jeg spoler mit indre erindrings ur tilbage til børnehaveklassen. Tilbage til en tid hvor jeg boede i Næstved. I en lille lejlighed få hundrede meters penge fra min skole. Min mormor boede ikke så langt fra os, så når jeg havde fri, gik jeg gerne ned til hende for at lege med hendes dagpleje børn. Det var også i denne tid jeg mærkede min mors og fars "kolde krig" mod hinanden. Jeg sad på dobbelt sengen inde i soveværelset. Vinduet ned til vejen stod åben, og pludseligt kunne jeg høre min fars stemme. jeg satte mig op på knæende og med underarmene som støtte kikkede jeg ned på gaden. min mor kom raskt ind og bad mig ligge mig ned, for hun havde sagt til min far at jeg var syg, så det var ikke så godt hvis han så mig. Jeg gjorde selvfølgeligt som min mors sagde til mig. Men noget inden i mig forandrede sig, og jeg tror ærligt talt på at, jeg ikke har været den samme pige lige siden den dag. 

Fra denne tid husker jeg også at vi havde 2 undulater som min mors farbror gav mig og min bror i gave. en grøn og den anden var vist blå. Vi havde dem ikke ret lang tid. Men så begynder min hukommelse også at svigte mig og mit minde.
Jeg husker at blokken vi boede i var en rød murstens blok med 2 opgange. det var den midterste blok i et mellem stort bolig kompleks. Der var række af blokke, som min blok var en del af. de lå ud til vejen. og bag ved os var der endnu en række af blokke. forenden af min blok, når man skulle om på legepladsen, kom man igennem vasketøjs stativerne. Jeg mindes glæden over suset i maven, som man fik når han holdt med den enehånd på en af tørrestativernes jernpæle, lænede overkroppen lidt ud, så armen blev strakt, men stadig havde benene relativt tæt på stolpen, og så ellers bare begav sig rund og rundt om stolpen til man næsten ikke kunne holde fast længere. Åh det var tider den gang.

Jeg husker min fødselsdagsfest for klassen det år. Vi legede 2 mand frem for en enke. det var mor der lærte os den. Hvor var jeg glad den dag. Jeg var meget glad for min mor den dag. Jeg sidder lige nu og fælder nogle tåre. For hvor savner jeg den dag. savner den glæde jeg følte inden i. som jeg sidder og skriver dette minde ned, kan jeg mærke der sker noget inden i mig. noget jeg ikke helt kan forklare. Men alt der summer i mit hovedet. er sætning "min mor var der for mig den dag" Hun gjorde noget for mig.
Desværre er dette også den eneste fødselsdags fest jeg husker. og det gør mig ked af det.

Det var også i denne tid jeg husker at jeg gik i en fritidsklub, klub 16 hed den. Jeg var hunde rad for at gå ned i deres kælder. Desværre var det også der alle toiletterne lå.
Jeg husker en dag efter skole, Jeg havde været i klub og jeg skulle tage bussen hjem. men i stedet for at stå af ved stoppestedet ud for mit hjem. besluttede jeg mig for at se hvor bussen kørte hen, den kom jo tilbage igen og så kunne jeg stå af der. Men ak nej. for lige net op denne afgang var sidste afgang for denne rutebil. så et eller andet sted som jeg i dag har glemt hvor var, måtte jeg løbe over på den anden side af gaden og tage en bus hjem igen.
Min mor var bestemt ikke glad for at jeg havde været på et lille eventyr. og skal jeg være ærlig, lige siden, har jeg faktisk være bange for at jeg ikke kunne komme af det sted hvor jeg skulle af, og jeg derfor ikke kunne komme hjem igen.
Jeg holdt op med at tage på eventyr. ikke fordi jeg ikke ville. jeg har bare aldrig fundet selvtilliden til at ture kaste mig ud i noget som jeg ikke ved på forhånd hvordan ender. en overgang var jeg faktisk så bange at jeg ikke ville prøve noget som helst nyt.

Jeg fik lige siddet et par minutter og tænke lidt over den tids periode, hvor jeg boede i den lejlighed i næstved. Og jeg må indrømme... Hvor har jeg Rigtig mange GODE minder, fra den tid. Minder som jeg meget gerne vil dele med dig. Det bliver nok bare ikke lige nu.
For nu vil jeg nyde at jeg føler glæde over de minder. og så vil jeg finde min seng. klokken er 05:25 søndag morgen og jeg har brugt hele natten på at skrive de første 3 kapitler af denne historie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...