After the Rain ☂ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvordan er det, når alle ens fans, venner og familie nærmest tvinger dig til at fri til din kæreste? Velkommen til Liam Payne's liv. Udover at være en del af det genforenede band One Direction, skal han om en måned giftes med den 25 årige Rosie Tanner. Liam elsker Rosie, men da han en aften støder ind i Thalia Duncan, går det galt. Han tror ikke, de har mødtes før, men han husker ikke, hvad han gjorde mod hende nogle år tilbage. Hvad gør Liam, når han finder ud af sandheden? Pludselig er han slet ikke den person, han troede. Udover at vælge enten ægteskab eller familie, bliver han nu også nødt til at finde sig selv. En svær ting, når man 24/7 er påvirket af kendislivet og dets mørke sider.

165Likes
70Kommentarer
8072Visninger
AA

2. Prolog

Maj 2018

”Hvor længe er det så, at I turtelduer har været et par?” Middagen var netop blevet serveret foran os, da Rosies onkel stillede os spørgsmålet. Hele familien lagde ører til samtalen mellem den fornemme Mr. Tanner, ejer af 'Tanners Electronics' og mig selv, Liam Payne fra One Direction. Det overraskede mig ikke, at Rosies familie glemte sådan en ting, eftersom hele deres liv var fyldt med arbejde. Fra direktører, til store bankmænd, til skuespillere og til den nyeste i rækken: Rosie. Hele hendes familie var kendte navne i London, så selv til hendes fejringsmiddag, var der flere, der måtte melde afbud. Jeg vidste, at Rosie havde været en smule skuffet over arbejdet kom i vejen, men var også forstående overfor, hvad der skulle til i det svære erhvervsliv.

Jeg tog hendes hånd under bordet og smilede til onklen Kenny, ”fire år næste måned.” Rosie gav min hånd et klem, eftersom jeg huskede det. Desværre måtte jeg ærligt erkende, at havde det ikke være for min mors evige påmindelser, havde jeg nemt glemt det. Dagene, månederne og såmænd årene var ikke det, jeg gik mest op i. Det havde jeg aldrig rigtigt gjort, når det kom til Rosie.

”Tiden flyver af sted, før vi ved af det, er de sikkert også forlovede,” grinede Rosies mor med et stort smil og en stolthed i øjnene, mens hun gav mig en flink albue i siden. Det var endnu et af hendes mange tegn på, at hun synes det var tid. Hun tvang mig nærmest til at frie til sin datter. Men grunden til, at jeg havde en æske i lommen lige nu, var ikke kun hendes fortjeneste. Jeg elskede Rosie, og vi havde været igennem så meget sammen, at jeg følte det var tid. Medierne og især Rosies mor ville nok blive lykkelige, når jeg om lidt spurgte hende. Sagen var bare, at jeg skulle samle mod. Det at blive gift var et stort skridt, og lige siden jeg havde valgt ringen i butikken, var jeg blevet ved med at tvivle. Men i sidste ende, så jeg ikke hvordan det ellers skulle ende.

Tiden fløj af sted, også selv om det eneste vi havde snakket om var mode. Jeg fandt ikke tøjstile interessant, men når mode og design var samtaleemnet, var det min pligt at tvinge et smil frem på læberne. Jeg skulle virke glad, når jeg blev spurgt om noget, der havde med Rosies job at gøre. ”Hvad synes du om Rosies evner. Er de ikke bare fantastisk?” Jeg så Rosies kinder blive røde ved siden af mig, som hendes far blev ved med at fortælle, hvor stolt han var af sin datter. Designer for et af Englands største designmærke, det var stort.

”Rosie er en fantastisk designer, det håber jeg alle kan se,” komplimenterede jeg min kæreste, hvorefter jeg gav hende et blidt kys på hendes blushdækkede kind.

Efter det så jeg Rosies mors blik stirre på mig. Kunne den kvinde ikke lade det komme, som det ville? Tydeligvis ikke. Hun gav ikke op, hvilket fik mig til at tænke det igennem. Hvorfor ikke bare få det gjort? Derfor hørte jeg kort efter den skingre lyd, der kom, når man slog på glasset med en kniv.

Det mest akavede var nok, at det ikke blot var vores selskab, men alle der spiste på den femstjernede restaurant, som kiggede hen mod mig. Men selv ikke et helt stadion fyldt med stirrende blikke kunne få mig til at skifte mening, om det spørgsmål jeg skulle til at stille.

”Rosie, da vi mødte hinanden første gang, havde jeg aldrig troet, at det ville ende med dette. Fire og et halvt år efter din mor introducerede os for hinanden, er vi nu sammen og fejrer din nye stilling hos ELLE.” Folk omkring os begyndte at klappe af Rosies nye job, og jeg selv smilede stolt af hende. Jeg huskede tydeligt, da jeg havde mødt hende på morens kontor. Dengang havde hun hjulpet sin mor med ting på morens pladeselskab. ”Men det jeg prøver at sige er, at jeg gerne vil være mere end din kæreste.” Jeg skulle lige se hendes ansigt an, og da hun helt forundret og overrasket kiggede på mig, tænkte jeg, at det var positivt nok til at fortsætte. Og da jeg satte mig ned på et knæ, begyndte alle omkring os at give deres lykønskninger ved at sige ”aw, ih,” og alle de følelsesord, de kunne præstere.

”Rosie Lucinda Tanner, vil du gifte dig med mig?” Ordene passerede mine læber før jeg troede det, og var slet ikke klar på det, da jeg så Rosies øjne lyse op. Men da jeg så dem, var det lige meget, de var røget ud af mig. For jeg ønskede at være ved hendes side, jeg ønskede at støtte hende med jobbet. Jeg ønskede at være hendes mand. Og da hun nikkede, kunne jeg give hende et stort smil, da jeg placerede ringen på hendes finger. Vi rejste os begge, hende fra stolen og mig fra gulvet, og gav hinanden et kram. Jeg så ud af øjenkrogen, hvordan Rosies mor smilede fornøjet. Men det var ikke hende, jeg ville tænke på lige nu. Det var Rosie foran mig. Derfor gav jeg hende et kort smil og kyssede hende blidt på læberne. Alt det vi nu skulle sammen, det ville blive helt overvældende for os begge. Jeg kiggede igen ind i de smukke øjne, og følte mig tilpas i situationen. Nu var det Rosie og jeg mod resten af verden, kun os, og aldrig skulle én person nogen sinde komme imellem os.

 

Alting ændrer sig med tiden, det er noget jeg har lært meget af de sidste måneder. Man står med sin elskede i sine arme, og uventet kan alt det vende. Jeg har stadig ret i, at én person, aldrig vil komme imellem os. Én person har ikke styrken til at splitte Rosie og jeg ad. Men hvad så, når det pludselig er to personer? Det er spørgsmålet, jeg stadig ikke har fundet svaret på.

 

☁☁☁☁☁☁☁




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...