After the Rain ☂ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvordan er det, når alle ens fans, venner og familie nærmest tvinger dig til at fri til din kæreste? Velkommen til Liam Payne's liv. Udover at være en del af det genforenede band One Direction, skal han om en måned giftes med den 25 årige Rosie Tanner. Liam elsker Rosie, men da han en aften støder ind i Thalia Duncan, går det galt. Han tror ikke, de har mødtes før, men han husker ikke, hvad han gjorde mod hende nogle år tilbage. Hvad gør Liam, når han finder ud af sandheden? Pludselig er han slet ikke den person, han troede. Udover at vælge enten ægteskab eller familie, bliver han nu også nødt til at finde sig selv. En svær ting, når man 24/7 er påvirket af kendislivet og dets mørke sider.

165Likes
70Kommentarer
8062Visninger
AA

8. 6 / Alcohol Is Her Medicine

18 dage

”Jeg fatter simpelthen ikke, at I fik mig hertil,” sukkede jeg, men havde dog stadig et smil om læberne.

Niall grinede, ”hvis du ikke var taget med, havde jeg bogstaveligtalt slæbt dig hertil. Har du nogen anelse om hvor sulten jeg er?” sagde han med endnu et kækt grin, og behøvede ikke engang at kigge på menukortet, for at vide, hvad han skulle have. Nandos var hans absolutte yndlingsrestaurant, han kunne retterne ud og ind, og havde smagt dem alle flere gange.

Efter at Harry havde lagt sin mobil fra sig, sørgede han for at følge ordentligt med i samtalen. ”Helt ærligt, Liam, vil du ikke hellere tilbringe tid her, end i et studie, eftersom du ikke kan få nogen inspiration?” spurgte han og hentyd til timerne forinden.

Jeg havde prøvet alt, men efter to timer måtte jeg endnu en gang give op for nu. Sangen til Rosie gad simpelthen ikke blive skrevet, og jeg fik flip over det. Det burde tage mig fem minutter at skrive sådan en sang, men ordene så ikke ud til at hænge sammen.

”Det vil jeg med, men hvorfor så lige en Nandos, vi ikke plejer at spise på?” spurgte jeg forundret, da vi havde fundet en Nandos i et lille kvarter i London, der ikke havde særlig mange gæster.

Drengene udvekslede blikke, og jeg vidste straks, at der var noget på spil. ”I mener ikke, at I-”

Harry afbrød mig straks, ”jo, vi har mere eller mindre søgt lidt på nettet,” indrømmende han og kiggede ned i bordet, selv om han fandt det her morsomt. Men det var det sidste, jeg gjorde. Efter Thalias besøg med skoene, har jeg ikke forstået, hvad hun vil. Hvor kender hun mig fra? Det spørgsmål stillede jeg mig stadig mig selv en hel del.

Idét jeg skulle til at snakke til drengene, afbrød ringetonen fra en telefon os. Louis tænkte ikke over vi sad sammen og tog den med det samme. Jeg lod ikke mærke til, hvad han snakkede om, men kunne fornemme, at det var Eleanor, han snakkede med.

”Jeg har faktisk noget at fortælle jer,” smilede Louis, da han lagde på og fik alle drengenes opmærksomhed. ”Jeg fandt ud af det i går, og vil gerne have, at I ved det,” forklarede han og gjorde os alle nysgerrige. ”Eleanor er gravid.” Da han sagde det sad vi både med åbne munde, men samtidig med glæde vist i vores øjne.

”Tillykke!” Harry var den første til at bryde tavsheden og gav Louis et stort smil. ”Tænk du er den første af os, der bliver far,” sagde Harry og var sikkert super spændt over at Louis skulle være far. Selvfølgelig var jeg også det, der var bare noget indeni mig, der fik mig til at spekulere over Harrys ord, men hvorfor dog det? Med et ryst på hovedet for at fjerne mine mærkelig tanker ønskede jeg også Louis et stort tillykke med nyheden.

”Omg, det er jo skæbnen,” hørte jeg kort efter Louis hviske til os, og før jeg kunne nå at registrere, hvad han mente, hørte jeg en alt for genkendelig stemme.

”Hvad skulle det være?” Hun stod med ryggen til mig, og havde nok ikke regnet ud, hvem der sad foran hende. Hvorfor skulle hun også lige arbejde her? Men alligevel så ville jeg gerne have nogle svar.

Jeg vendte mig rundt i stolen og havde planlagt at være nede på jorden og bare bestille noget, men hun veg væk. ”No way, hvad laver du her?!” Hun blev tydeligvis mopset over, at jeg forstyrrede hende på arbejdet, selv om det ikke havde været min tanke.

”Jeg havde nu bare tænkt mig at spise, jeg vidste ikke du arbejdede her,” sagde jeg uskyldigt og kiggede op i hendes flotte øjne. Stop det Liam, du er forlovet.

Thalia skulle til at sige noget til mig, da Louis afbrød os. ”Faktisk, så vil vi gerne inviterer dig med til en fest, jeg holder i aften,” tilbød han og afventede Thalias reaktion. Hun kiggede forfærdet over mod Louis og løftede sit øjenbryn. ”Liam har snakket så meget om dig,” løj han og prøvede at overbevise Thalia om at komme. Jeg havde tænkt mig at kigge hen på Louis, men som mit blik kiggede på de andre drenge først, lagde jeg mærke til Niall. Han gemte sit ansigt og prøvede på ikke at få kontakt til Thalia. Hvad var der dog galt med ham?

”Det var trist, for jeg fester ikke,” forklarede Thalia og prøvede nok at virke seriøs, eftersom hun var på sit arbejde. Jeg rystede på hovedet af Louis, og kiggede ned på gulvet, hvor jeg lagde mærke til Thalias sko. Hun havde nogle billige klipklapper på, som var alt for små. Hendes tæer stak ud over forkanten, og der gik det op for mig, at jeg virkelig måtte skaffe hende sine sko tilbage. Det der gik jo ikke.

Det gik også op for mig, at jeg ikke havde lyttet efter samtalen, før jeg hørte Thalia sukke. ”Fint, så kommer jeg.” Hun rullede med øjnene. Hvad var jeg lige gået glip af? Drengene havde altså på en eller måde overtalt Thalia til at komme. Havde de brugt noget mod hende?

”Men hvad skal I så have, jeg har andre kunder der venter,” pointerede hun og afventede vi bestilte. Jeg hørte Niall hviske til Zayn, hvad han skulle bestille til ham. Hvad dælen var der galt med ham?

Vi fik bestilt vores mad og jeg kiggede ondt hen på Louis, efter hun var gået. ”Hvad skulle det forestille at være, Louis?” brokkede jeg mig, da det aldrig ville gå godt, at have Thalia med til en fest. Jeg kunne se hvor fuld hun kunne blive.

Harry nikkede, ”Louis husk nu manden er forlovet,” påpegede han for Louis, der blot rystede på hovedet med et stort grin.

”Come on, drenge. Det er en fest, du tager jo Rosie med Liam, lad os nu pigen have noget sjov – og desuden vil jeg gerne snakke med hende,” forklarede han og fik og til at tie stille. Jeg havde tabt denne kamp for længst. Det var Louis’ fest, han kunne invitere hvem han ville.

+++++++

Jeg kiggede rundt omkring mig på den bar, Louis holdte sin fest. Det var kun os drenge, der vidste at det inderst inde var for at fejre Eleanor var gravid, at han holdt den, men det skulle andre ikke vide. Han ville vente med at fortælle det til andre. Så lige nu var der skruet op for musikken og folk omkring mig var fulde og dansede rundt. Jeg følte mig faktisk ret alene, som jeg stod i et hjørne og kiggede på menneskene. Rosie kunne selvfølgelig ikke komme med mig, da hun havde alverden at se til, så nu var jeg her alene. Drengene havde drukket ret meget og dansede rundt med nogle piger, både kærester og veninder.

Mit blik faldt på baren hvor jeg så en brunette sidde helt fortabt og alene. Burde jeg gå over til hende? Det kunne godt være Thalia var svær at forstå, men jeg kunne ikke lide at se hende sidde alene. Så før jeg vidste af det, havde jeg taget plads på barstolen ved siden af hende. Noget hun synes var mærkeligt.

”Hej Liam,” hilste hun forsigtigt og kiggede på glasset foran hende. Drinken havde en citron sat på det øverste og en parasol nede i selve alkohollen, men hun havde ikke drukket noget af den. Jeg lagde også mærke til, at den kjole hun havde på, havde nogle huller og så havde hun stadig klipklapperne på. Det kunne jeg simpelthen ikke klare. Hvordan kunne det være, at hun ikke havde noget nyt og kun ét par sko? Pludselig ønskede jeg at vide en masse om Thalia. Spørgsmålet var bare, hvor jeg skulle begynde.

”Jeg kan se, at du ikke drikker i aften?” spurgte jeg forsigtigt, og kiggede på hende, mens hun drejede sugerøret rundt i drinken.

”Jeg drikker kun hvis jeg er trist,” mumlede hun og kiggede væk fra mit blik, som om hun virkelig prøvede at undvige det.

Jeg nikkede, ”så ved jeg da, at du ikke er trist lige nu.” Jeg smilede til hende, men hun kiggede stadig ikke op på mig.

I stedet spurgte hun mig om noget, der fangede min opmærksomhed. ”Jeg ser, at du er blevet klogere siden sidste gang.” Hendes stemme havde en tryghed i sig, hvilket jeg ikke forstod. Og hvad mente hun også med sidste gang? Igen gjorde hun mig så forvirret, at jeg ikke vidste, hvad jeg nu skulle gøre.

”Sidste gang?”

Thalia trak på skuldrene og drak pludselig hele sin drik på få sekunder. ”Jeg troede kun du drak, når du var trist,” pointerede jeg og løftede mit øjenbryn.

Hun satte glasset ned på baren og kiggede nu på mig. ”Du gør mig trist.” Og med det sagt forlod hun baren og gik ud i menneskemylderet.

Jeg sad forvirret tilbage og fulgte hende med øjnene, indtil jeg så hende gå ud af bagdøren og kort efter så Niall følge efter hende. Jeg prøvede at klemme øjnene sammen, men jo – det kunne kun være min blonde ven. Men hvad fanden lavede han sådan at følge efter hende?

Jeg var alt for forvirret til at blive her til festen, og prøvede at finde Louis, så jeg kunne sige farvel. Men desværre måtte jeg opgive efter et kvarter. Alle drengene var væk og jeg kunne ikke finde nogle af dem. Derfor endte jeg med at sidde i baren igen. Denne gang gik det bare anderledes.

Jeg drak.

Først en drink og så en til, og jeg var så skuffet over mig selv. Jeg havde ikke drukket i omkring to år. Sidst var en stor fejl og jeg huskede intet fra den aften. Men jeg kunne ikke styre mig lige nu, jeg havde brug for at tænke på noget andet.

”Liam!” Jeg hørte pludselig den irske accent, og så ham komme hen til mig. Han åbnede igen munden og skulle til at sige noget, men droppede det igen. Han kiggede overrasket på glasset foran mig, og så op på mig. ”Har du drukket?” Hans stemme ændrede sig fra et råb til en hvisken. Jeg skulle til at svare ham, men nåede det ikke. ”Lige meget. Du bliver nødt til at følge med mig. Jeg holdt øje med Thalia og så en mand komme hen til hende, men så forskrækkede hun ham med sit skrig, men nu ligger hun på jorden og råber en masse ting, du bliver nødt til at hjælpe!”

Jeg nåede egentlig ikke at opfatte særlig meget af Nialls ord, før han satte i løb med mig på slæb. Vi nåede udenfor og jeg så straks, hvorfor Niall havde hentet mig. Thalia var i sin egen verden, som hun havde været efter mareridtet. Men jeg havde ikke lige fået fat i, hvad Niall havde forklaret mig, der var sket.

Jeg følte det mest rigtigt at sætte mig på hug ved siden af Thalia og prøve at få hende til at slappe af. Men hendes krop rystede som hun havde krøbet sig helt sammen. Stakkels pige. ”Thalia, er du okay?” spurgte jeg højt, for at få hendes opmærksomhed, men hun rystede blot endnu mere.

”Monster!”

Jeg fik et chok af hendes udråb og kiggede forvirret på Niall. ”Hvad sagde du helt præcist, der skete?”

Niall trak på skuldrene, ”en muskuløs brunhåret mand kom ud til hende for at ryge, og da han snakkede til hende kiggede hun bange på ham. Han nærmede sig en smule, og rørte så hendes skulder og så skreg hun op. Han prøvede at få hende til at køle ned, så da han rørte hende igen fik hun panikanfald og manden gik så.” Niall virkede chokeret over at have overværet episoden og jeg nikkede forstående, da jeg kiggede tilbage på Thalia.

Hendes øjne fangede mig og var fyldt af alt muligt, jeg ikke kunne beskrive. Mest af alt var det nervøsiteten, der skinnede igennem. Hun var bange og havde været nervøs for, hvad der kunne være sket. Thalia måtte have en eller anden fortid, der fik hende til at opføre sig som hun gjorde, men hvad det var, kunne jeg simpelthen ikke gætte mig til. ”Thalia, hvor bor du henne, så kører jeg dig hjem,” sagde jeg bestemt til hende, for at hun ville lytte efter. Jeg ignorerede at jeg havde drukket to drinks tidligere, at det var vigtigere for mig at få Thalia hjem i god behold. Jeg havde alligevel selv haft planer om at gå, så det kunne ligeså godt blive nu.

Hun mumlede en adresse til mig, jeg lige akkurat hørte og vidste nu, hvor i London jeg skulle hen. ”Giv dig selv et klap på skulderen, Niall,” forklarede jeg ham og hentyd til, at han havde hjulpet mig til at finde Thalia, da hun kunne være helt væk, når hun var i den her tilstand. Alkohollen måtte efterhånden også have påvirket hende, så det blev nok noget af en mission at få hende hjem i seng. Men det var det rigtige at gøre, der var bare et problem. ”Øhm Niall, har du drukket i aften?” Han rystede heldigvis på hovedet. ”Kan du ikke køre så?”

Niall gav mig et overrasket og blik og skulle lige tænke noget igennem før han nikkede. ”Okay så,” sagde han, selv om jeg kunne føle, at det ikke var hvad han havde lyst til. Men jeg kunne ikke spørge ind til det nu.

Vi havde kørt i nogle minutter, og et fattig område af London dukkede op, som Niall drejede til højre. Jeg sad på bagsædet med Thalia, der lå med sit hoved på mit skød og slappede af. Hun havde heldigvis stoppet sine skrig og var nu rolig. Niall og jeg havde ikke udvekslet et ord, men havde nogle få gange fået øjenkontakt gennem bakspejlet. Det var virkelig mærkeligt, hvordan han opførte sig i dag.

Vi ankom til et lejlighedskompleks lidt udenfor London, der overraskede mig en del. Det var helt klart ikke de dyreste lejligheder, og alt omkring det her sted virkede øde. Niall parkerede bilen i siden af vejen, da der ingen trafik var i dette område og fik Thalia ud fra bagsædet. ”Hvor er vi?” hørte jeg hende mumle, da jeg fik hende op og stå. Jeg skulle til at svare hende, men hun genkendte straks omgivelser, da hun så sig omkring. ”Hvordan kom vi herhen?” Hun glemte altså ting, når hun var i sit panikanfald, og troede mig nok ikke, hvis jeg fortalte, at hun selv havde sagt det til mig.

Hun fik med besvær vist mig frem til hendes lejlighed, og stoppede foran døren. Jeg gav navneskiltet et kig, og kunne nu konstatere at pigen foran mig hed Duncan til efternavn. Hun gik ud af mit greb og behøvede ikke engang en nøgle for at låse døren op. Gik hun altid fra sin lejlighed uden at låse døren? Tyve kunne jo bryde ind og stjæle hende ting. Men da jeg kom ind i hendes lejlighed, forstod jeg hvorfor hun ikke låste. Det var intet at stjæle. Det eneste hun ejede var en madras, et tæppe og nogle få sæt tøj. Hun brugte endda en trøje som hovedpude.

Hun lagde sig straks på madrassen, der absolut ikke var behagelig at sove på. Jeg kiggede trist rundt og kunne ikke fatte, at hun levede under disse omgivelser. Der måtte ligge et eller andet bag det, og det ønskede jeg at vide, hvad var. Jeg ønskede at finde ud af mere om Thalia Duncan, koste hvad det vil.

 

Så kom der endelig et nyt kapitel! Synes I fortjente et langt et, eftersom jeg vågnede op til at se, jeg har vundet backstage konkurrencen! Havde godt nok ikke regnet med det, men blev super, super glad for det! Så tusind mange gange tak til alle jeres likes, og at I gider læse med :D

Nå, men hvad tror I så, der er galt med Niall?
Og havde I regnet med Thalia levede så dårligt? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...