After the Rain ☂ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvordan er det, når alle ens fans, venner og familie nærmest tvinger dig til at fri til din kæreste? Velkommen til Liam Payne's liv. Udover at være en del af det genforenede band One Direction, skal han om en måned giftes med den 25 årige Rosie Tanner. Liam elsker Rosie, men da han en aften støder ind i Thalia Duncan, går det galt. Han tror ikke, de har mødtes før, men han husker ikke, hvad han gjorde mod hende nogle år tilbage. Hvad gør Liam, når han finder ud af sandheden? Pludselig er han slet ikke den person, han troede. Udover at vælge enten ægteskab eller familie, bliver han nu også nødt til at finde sig selv. En svær ting, når man 24/7 er påvirket af kendislivet og dets mørke sider.

165Likes
70Kommentarer
8027Visninger
AA

5. 3 / Screams By A Haunted Heart

"Det er helt fint, Rosie. Jeg forstår. Vi ses bare i morgen, ikke?” hilste jeg af og afsluttede samtalen med min forlovende. Hun havde lige ringet til mig, for at forklare, at hun i nat ville sove hos sin bedste veninde Anny, hvilket passede mig ekstremt godt lige nu. Det var kun to timer siden, jeg havde mødt pigen ved bænken, og efter en lang overtalelse, havde jeg endelig fået lov til at hjælpe hende. Desværre anede hun ikke hvor hun boede, så det var altså blevet min lejlighed, vi var endt i.

Tania – eller hvad hendes navn var – lå i øjeblikket på sofaen, mens hun snakkede med sig selv. Hun nævnte lys, mørke og mad. Ikke så overraskende, når hun arbejdede for Nandos. Dog var hun ikke længere iført uniformen, da jeg efter hårdt arbejde havde fået hende i noget af Rosies tøj. Det var en oplevelse, jeg ikke ønskede at opleve igen. At se de mange ar på hendes arme, havde fået mig til at stille så mange spørgsmål. Denne pige måtte have så mange hemmeligheder, at hun ikke kunne klare dem. Hun virkede ret rundt på gulvet, og med tiden gav det mere mening, at jeg egentlig hjalp hende. Hun havde flere gange spurgt, hvad jeg lavede, men jeg havde valgt at ignorere hendes spørgsmål.

”Jeg er tørstig,” beklagede hun sig, og hentydede til, at hun ønskede at få den flaske, jeg havde smidt væk tilbage. Hun var i den grad fuld og trængte nok bare til søvn. Der var så lige det problem, at hun blev ved med at beklage sig om sit liv.

Jeg snød hende i sin bemærkning og fyldte et glas op med vand. ”Ikke mere alkohol i dag,” fortalte jeg hende. ”Tag nu de her piller med vandet, det vil hjælpe på din hovedpine i morgen,” forklarede jeg hende, selv om jeg ikke rigtigt vidste, om pillerne havde stor nok kraft til at formindske tømmermændene, hun ville vågne op med i morgen.

Hun rystede på hovedet, hvilket på en måde gav mig lyst til at smide hende på gaden igen, eller hvor hun hørte til, men igen, sådan var jeg ikke. ”Du er dum,” brokkede hun sig irriteret.

I et forsøg på at få nye kræfter, valgte jeg at smutte ud på badeværelset, for at kaste vand i mit ansigt. Til mit held blev hun liggende på sofaen, da jeg forlod hende. Hurtigt lod jeg det kolde vand danne en pøl i mine hænder, før jeg kastede det i ansigtet på mig selv. Efter det duppede jeg håndklædet mod min hud, og kunne med en forfriskende fornemmelse møde Tania igen. Det var i hvert fald, hvad jeg troede, for i stuen var der ingen Tania. Hun var væk. Straks gik jeg i panik, hvor kunne hun være taget hen? Heldigvis kunne jeg berolige mig selv, da jeg så de ødelagte sneakers ved hoveddøren.

Nysgerrig kiggede jeg ude i bryggerset, så badeværelset, stuen og soveværelset, men jeg fandt hende ikke. Det sidste sted hun kunne være, var altså den lille altan.

”Hvad laver du nu herude?” spurgte jeg hende lettere irriteret, da hun stod og kiggede over Londons natteliv. De mange lys fra lygtepæle og monumenter, var altid noget der bragte et smil frem på mine læber. Men ikke denne aften, da jeg havde en meget beruset pige i min lejlighed. Det havde jeg aldrig nogen sinde troet, at jeg skulle opleve.

Hun kiggede mærkeligt på mig, og skiftede så emne. Sukket kom denne gang fra hende. ”Bare lad mig være. Jeg vil sove,” bestemt hun sig for, og skubbede mig til side, så hendes spinkle krop kunne mase sig forbi. Hun valgte uden tøven at smide sig i Rosies og min dobbeltseng, før jeg nåede at give hende lov. Godt at Rosie ikke kom hjem, da jeg ikke anede, hvordan jeg skulle forklare mig ud af den her. Jeg vidste intet om denne her pige, andet end hun arbejdede på Nandos, og havde nogle forfærdelige ar på sine arme, der nok stammede fra hårde slag.

Kort efter hørte jeg en blid snorken, og det gik op for mig, hvor træt jeg egentlig selv var. Så hurtigt lagde jeg et tæppe over hendes krop, og fandt plads i sofaen. Heldigvis var det nu natten til lørdag, og jeg ville altså intet mareridt få i nat.

+++++++

Klokken var tidligere end jeg gad, det var det eneste jeg vidste, da jeg vågnede ved et skrig. I en hast kastede jeg tæppet fra mig, for at hjælpe Rosie, da det gik op for mig, at jeg ikke var sammen med hende. I stedet var det et andet, mere ægte skrig, der kom fra soveværelset. Gud ja, jeg havde stadig Tania i min lejlighed.

I det dårligt forsøg på at komme ind til hende, stødte jeg ind i både lænestol og dørkarm på vejen. Jeg var i den grad ikke vant til at vågne midt om natten i stuen, og skulle finde vej ind til soveværelset. Heldigvis fandt jeg vejen og kunne lige ane Tania i sengen, fra solens opgående stråler, der skinnede igennem persiennerne. ”Hey er du okay?” spurgte jeg, og lagde mærke til hun rystede i hele sin krop, mens hendes læber formede nogle ord. Påvirket af hendes bevægelser, satte jeg mig i den modsatte side af sengen og prøvede at få hende til at stoppe. Jeg lod mine hænder holde om hendes skuldre, men det blev blot værre.

”Uhyre!” råbte hun og skreg derefter. Hun måtte være i et mellemstadie mellem søvn og bevidsthed. I hvert fald messede hun nu en masse ord, efter jeg havde lagt mine hænder på skulderene. ”Nej, gå! Ikke rør mig!” råbte hun og begyndte nu at dreje sit hoved fra venstre og højre. Mareridtet hun var i gang med at opleve lød temmelig vildt, og noget jeg ønskede hun kunne vågne op fra hurtigst muligt.

”Tania!” jeg råbte af hende, men vidste ikke om hun ville reagere, da jeg endnu ikke var sikker på hendes navn. Forhåbentlig var det tæt nok på, så jeg kunne få hende til at vågne.

”Mørkt!” Ordene kom ud af hende som en strøm, der aldrig ville stoppe. Selv om jeg fik ord efter ord, var jeg stadig ikke i stand til at beskrive mareridtet i detaljer. Det eneste jeg fik fat i, var at det var en mørk aften, og hun mødte et slags uhyre. Jeg havde ikke regnet med, at hun drømte fantasymareridt. Så måtte jeg indrømme, at jeg hellere ville have mit fredagsmareridt om nogle unge mennesker.

Pludselig slog hun øjnene op, satte sig op af sengekarmen og prøvede hektisk at få vejret. Hendes pande var varm og sveden piblede ned over kinderne. Hvad dælen havde jeg dog rodet mig ud i, da jeg tog hende med hjem?

”Hey, er du okay?” spurgte jeg mere roligt, for at få styr på situationen.

Hun virkede overrasket over, at jeg sad ved siden af hende, og idét hendes øjne mødte mine, så jeg intet andet end bekymring. Hun var fuldkommen ude af den, og jeg anede ikke, hvad jeg kunne gøre. ”Hey, slap af,” prøvede jeg at få hende til at forstå, og før jeg vidste af det, havde jeg trukket hende ind til mig, og mærkede sekund for sekund hendes hjerteslag blive mere stabilt.

”Jeg- jeg,” hun kunne ikke afslutte sin igangværende sætning, og sukkede.

Forsigtigt trak jeg hende lidt væk for at kunne se hendes ansigtsudtryk. Hun var bange. ”Hvad med at du prøver at sove igen, det skal nok gå denne gang,” forsikrede jeg hende om og gav hende et forsigtigt smil. Det lys, der nåede os, var lige nok til at kunne se hinanden.

”Nej, jeg nægter,” halvråbte hun og rystede kraftigt på hovedet. Hun var i den grad stadig påvirket.

Jeg sukkede højlydt, ”vi kan jo ikke allerede stå op, klokken er kun-” jeg brugte få sekunder på at kigge på armbåndsuret på mit håndled ”-fire.”

Hun lagde sig ned på puden, og lod sit blik studere loftet. ”Det er ikke nyt for mig,” hviskede hun og jeg så en tårer rulle ned af hendes kind.

Hvad skulle jeg dog gøre?

”Vil du i det mindste ikke bare ligge ved siden af mig?” Hun undlod at kigge på mig, men gav blot et ønske om at jeg kunne blive ved hendes side. Ville det være mærkeligt? Efter at have tænkt det igennem, lagde jeg mig ned ved siden af hinanden. Der skete ikke noget, ved at ligge i samme seng.

”Så lov mig også, at du prøver at sove,” bedte jeg, og fik et nik fra hende, hvorefter et højt tungt suk fulgte. Det var virkelig svært for hende. Til gengæld var hun da mere ved sig selv, og hun var nu ædru.

”Fint.” Og med det blev der stille. Jeg mærkede dog en usikkerhed hos hende, da hun hele tiden vendte sig under dynen. Hvad mon hun havde drømt? Det virkede til, at det var noget, der kom til hende hele tiden.

Kort efter, da hun tog nogle dybe vejrtrækning, gik det op for mig, at jeg også selv burde sove. Men med det jeg lige havde oplevet, og Tania, der var fuldkommen ude af den, var jeg ikke i humør til at prøve at sove.

Derfor huskede jeg mine mors ord. Regnen havde faktisk hjulpet mig, da jeg havde fundet Tania. Tania, der nu havde gjort, at jeg klokken fire om natten, kunne ligge og kigge efter tøj til brylluppet på nettet. Fire timer før end hvad jeg rigtigt havde planlagt.

Nu håbede jeg så bare, at jeg kunne få fred til de næste timer, og ikke ville blive vækket af endnu et skrig og en grædefærdig Tania. 

Thalia har altså også mareridt, hmmm - hvad tænker I om det? :D

- Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...