In the shadow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Mit liv er ikke hårdt, heller ikke nemt.
Jeg er anonym, fordi mit liv er en stor hemmelighed. Mine hemmeligheder skjuler sig bag hjemmet fire vægge, men nu skal det bare ud. Nu må jeg bare komme ud med alt.

Det her er min histore.

I am Anonymous S.

2Likes
0Kommentarer
151Visninger
AA

1. Jeg er burde ikke være gammel nok?

Jeg er en ung pige. Måske for ung til at skrive om mit liv. Måske burde jeg være for ung til at passe min mor. Men det har jeg har passet hende, siden jeg var gammel nok til at vide hvad der foregik. Hvorfor mine forældre altid skændtes, hvorfor min far var så frustreret, og min mor var så sønderknust næste dag.

I mange familier, har det i hvert fald været min opfattelse, at man i sidste ende acceptere at sådan er det bare. Men hvordan foregår det så i de familier, hvor det ikke bliver accepteret? Hvor den ugentlige menu står på skænderier, trusler og et indre had?
Det vil jeg fortælle nu.

 

Jeg er en ung pige. Jeg er ikke gammel nok til at gå i byen, men jeg er gammel nok til at drikke. Jeg er gammel nok til at gøre som min mor. Jeg lever i et alkoholiseret hjem. Min mor er misbruger. Hvorfor skriver jeg ikke alkoholiker? Fordi det er hun ikke helt præcist. For min mor drikker ikke kun… For hvad gør hun, når der ikke er noget vin tilbage? Jamen det er nemt. Så tager hun piller. Min mor har en skrøbelig psyke. Hun har haft det svært med sin mor dengang hun var ung, og en far der døde, da hun selv var omkring min alder. Så hun har haft det hårdt. Hun flyttede hjemmefra som sekstenårig, fordi hun havde det så hårdt. Jeg ville ønske jeg havde den mulighed.

Jeg siger altid, at så hårdt er det ikke. For det har været mit liv i sytten år nu. Men når jeg ser på mine veninder, når jeg snakker med dem om deres familie problemer. Så tænker jeg: Hvorfor virker det som barnemad? Jeg ville ønske, at de eneste problemer jeg havde var, at jeg ikke måtte tage ud om aftenen. De problemer har jeg skam også, for helt forskruet er mit familieliv dog ikke, men jeg har også mit andet problem. Min mor er misbruger.

Og min mor er ikke den søde fulde kvinde, der bare er glad og smiler. Hun er den aggressive. Og jeg er nogen gange bange. Jeg er tit bange. I skrivende stund er min mor på piller. Hun har haft smerter i ryggen, må i forstå. Og jeg er sønderknust.
For jeg får hele tiden banket ind i hovedet, at dette er ikke noget man skal accepterer. Og det skal man heller ikke, selvfølgelig ikke. Men ville det ikke være nemmere? Ville skænderierne så ikke hører op? Ville truslerne om en splittet familie så ikke forsvinde?

Jeg er en ung pige. Og jeg er ikke som alle andre. Der er mange der har samme problemer som mig. Der er mange der har det meget værre. Men jeg er alligevel ikke som alle andre. Jeg er mig. Og jeg er i skyggen. Mange mener jeg er opmærksomhedskrævende. Det er jeg måske også. For jeg føler ikke jeg får den i hjemmet. Jeg er i skyggen af min mor.
Min mor tager piller. Hun tager receptpligtige piller. For min mor er syg. Hun er ikke kun alkoholiker. Og pille-misbruget er vores lille hemmelighed. Min mor har en nervesygdom. Så hun får stærke piller, for det er en sygdom uden en permanent kur. Så hun må tage piller hele livet. Hun kan ikke leve uden dem. Men hun kan heller ikke leve med dem.

 

Måske er alt lidt rodet nu. Måske er mit liv lidt uforståeligt nu. Men jeg skal nok rette op på jeres uforstående tanker.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...