Another Dramione Story

*Det her er ikke en del af Harry Potter universet*
Det er en hel anden historie, med en hel normal skole, og to helt andre personer.

Victoria var blevet drillet hele sit liv, fordi hun var en klog pige der var ligeglad med andre. Hendes tøj var også anderledes, hun gik meget i det samme; bare jeans, slidte gummisko og en tilfældig trøje. Hendes hår var langt uldet og bølget, og hun var venner med 2 nørder fra klassen. Kasper drengen der havde taget alt hendes selvtillid lige siden første skoledag i 0. klasse. Blond hår, kolde blå øjne og drenget tøj, han havde kaldt Victoria grimme ord i alle de her år. Det var deres sidste skoleår nu, og de skulle op i 9. klasse. De havde begge ændret sig, de var ældre og Victoria var kun blevet smukkere og smukkere. Kasper var begyndt at få uventede følelser for hende, en blanding af had og kærlighed, og de begynder at få en forbudt romance som vil give begge deres liv en kæmpe forandring og et år med farer, sorg, tårer, lidenskab og udfordringer.

4Likes
2Kommentarer
519Visninger
AA

3. Øjenkontakten

Victorias synsvinkel.

Der skete noget meget overraskende i vores første time. Jeg kunne mærke et blik i min nakke, nogen kiggede på mig. Jeg vendte mig om og landede lige i Kaspers smukke blanke blå øjne. Hans blik var tomt og det var mit også. Vi kiggede på hinanden i akavet lang tid, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke fjerne blikket fra ham, det var som om vi var smeltet sammen. "Victoria?" spurgte læren. Jeg fik et chok og mine kinder blussede op i det jeg lynhurtigt vendte mig om og kiggede op på læren. "Eh, ja?" svarede jeg nervøst. "Vil du svarer på det spørgsmål jeg lige har stillet klassen?" spurgte han drillende. Jeg rømmede mig. "Ja selvfølgelig.." jeg smilede skævt. "Men hvad var det du spurgte om, jeg fangede det ikke lige?" Han grinte af mig. Jeg rødmede og jeg kunne mærke Alex og Sebs blik i hver min side. Jeg var sur på mig selv! Hvorfor kunne jeg ikke bare lade være med at kigge på Kasper? Hvorfor skulle vi sidde der og glo på hinanden, ude af stand til at lade være? Det var virkelig bizart, jeg hadede ham jo. Hvad betød vores øjenkontakt? Var det had? Eller var det... Jeg turde næsten ikke tænke på det, jeg skubbede tanken væk og begyndte at skrive noter til timen og koncentrere mig om matematik i stedet for. Men Gud hvor var han smuk, den dreng..

Sebastians/Sebs synsvinkel.

Hvad skete der lige for Victoria? Det ligner hende ikke bare sådan ikke at høre hvad læren siger, det var meget underligt.. Og hvorfor stirrede Kasper sådan på hende? Hold dig væk tænkte jeg, mens jeg vendte mig om for at sende ham et dræberblik. Han stirrede stadig på hende og det var tydeligt han var helt væk i hans egne tanker. Hvis han ikke passede lidt på, skulle jeg sgu nok sørge for at han fik sådan et ordentligt slag i kachotten ligesom det Victoria havde givet ham i de mindre klasser. Det fortjente han virkelig, og han burde få det lidt oftere. I virkeligheden er han bare en stor kujon, han er ikke specielt voldelig, han er bare en kæmpe svans der elsker at nedgøre nogle som han selv mener, at han er bedre end. Ja han mener jo faktisk han er bedre end alle andre. Måske skulle han bare gifte sig med sig selv. Jeg kunne mærke jeg var sur. Jeg kom til at tænke på alle de gange hvor han havde fornærmet mig og min familie. Og Victoria og hendes familie. Og Alex selvfølgelig. Han kaldte os ikke engang vores fornavne, han kaldte mig altid Weasley, Alex kaldte han Potter og Victoria blev kun kaldt for Granger af ham. Eller 'taber', 'nørd', 'grim', 'uværdig', 'smålig', 'fattig', 'muddertøs' og mange andre ting.. Jeg ved faktisk ikke hvorfor han altid kalder hende muddertøs. Det synes han vel selv er sjovt fordi hendes forældre kommer fra to forskellige religioner? Han er sådan en idiot, han er. Lige nu har jeg mest af alt lyst til at rejse mig op og rive alt hans glatte blonde hår af og stikke øjnene ud af ham.

 

*Det ringer til frikvarter*

 

Kaspers synsvinkel.

"Hey Granger!" jeg råbte muntert efter hende. Hvad havde jeg gang i? "Hvad er det du vil Kaspe.. Jeg mener Malfoy?" spurgte hun halvirriteret og vendte sig om, så hun kunne se mig. Weasley og Potter stod på hver deres side af hende som 2 bodyguards. "Skal du noget i morgen efter..?" Jeg nåede ikke at sige mere, før Weasley afbrød mig den irriterende ginger. "DU holder dig bare langt væk fra hende, er det forstået?!" råbte han af mig og tog et truende skridt fremad mod mig. Ha! Som om jeg var bange for ham. Han bestemte ikke over mig. "Er det en trussel, ginger?" spurgte jeg flabet. Han havde tydeligvis tænkt sig at gå over til mig og slå mig, men i det han bevægede sig fremad tog Alex fat om ham i armene, så han ikke kunne gøre noget. Jeg sendte Victoria mit mest charmerende smil, jeg overhovedet kunne og blinkede til hende. Hun rødmede og smilte nervøst tilbage, hvorefter hun kiggede ned i jorden. Jeg vendte mig tilfreds om og ned i kantinen efter Nick og Gusse. Min charme havde helt klart påvirket hende. Men hvorfor var det lige at jeg prøvede at charmere hende? Nogle gange forstod jeg virkelig bare ikke mig selv. Var jeg vild med hende? Nej! Ad! Hun er bare en muddertøs, hun burde ikke engang gå på skolen. Men smuk var hun. Hendes øjne var dybgrønne og nogle gange så de mørke ud, fordi hendes pupiller var så store. Hun havde lange naturlige øjenvipper og hun var bare i det hele taget  en naturlig smuk pige. Men hun er sød og god pige der aldrig bryder reglerne, hun er det helt modsatte af mig, vil ville aldrig have en chance sammen. Og min far kan slet ikke klare sådan nogle typer som hende. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på hende, hun sad fast i min hjerne. Jeg sagde selvfølgelig ikke noget om det til Nick og Gusse, jeg var nødt til at holde det her hemmeligt. 'Min hemmelige, forbudte kærlighed.' Det lød godt. Og jeg skal nok sørge for at hun bliver min. Først må jeg gøre alt godt igen, efter alle de gange hvor jeg har behandlet hende så forfærdeligt. Jeg måtte gøre det godt igen. Hun er min nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...