Another Dramione Story

*Det her er ikke en del af Harry Potter universet*
Det er en hel anden historie, med en hel normal skole, og to helt andre personer.

Victoria var blevet drillet hele sit liv, fordi hun var en klog pige der var ligeglad med andre. Hendes tøj var også anderledes, hun gik meget i det samme; bare jeans, slidte gummisko og en tilfældig trøje. Hendes hår var langt uldet og bølget, og hun var venner med 2 nørder fra klassen. Kasper drengen der havde taget alt hendes selvtillid lige siden første skoledag i 0. klasse. Blond hår, kolde blå øjne og drenget tøj, han havde kaldt Victoria grimme ord i alle de her år. Det var deres sidste skoleår nu, og de skulle op i 9. klasse. De havde begge ændret sig, de var ældre og Victoria var kun blevet smukkere og smukkere. Kasper var begyndt at få uventede følelser for hende, en blanding af had og kærlighed, og de begynder at få en forbudt romance som vil give begge deres liv en kæmpe forandring og et år med farer, sorg, tårer, lidenskab og udfordringer.

4Likes
2Kommentarer
512Visninger
AA

2. Første skoledag

1. Første skoledag

 

(Victorias synsvinkel)

 

Jeg redte mit hår igen og igen.. Hvor var det her dog latterligt. Hvorfor var jeg så nervøs? 9. klasse ville nok blive det mindst interessante af alle, hvor alle bare gerne vil ud af skolen og ingen gider spilde mere tid på andet end at få det overstået hurtigst muligt. Jeg havde bare sådan en underlig fornemmelse af, at der ville ske noget u forventet dette år, men det gav jo ingen mening.

Der sker noget u forventet hvert år med Axel og Sebastian, men jeg har aldrig været nervøs over det, jeg har bare ladet det ske af sig selv. Men netop dette år aftalte vi at vi måtte holde op med at komme i problemer hele tiden. Hvis jeg fik en 50 øre hver gang de havde været op at slås med enten Kasper eller nogen fra hans slæng, ville jeg være stenrig nu.

Jeg tog nogle lange sorte skinny jeans, mine samme gamle slidte vans og en tilfældig top på. Mit hårs naturlige krøl var næsten umuligt at glatte, så det droppede jeg bare med det samme. Jeg gad heller ikke bruge 100 år på makeup og andre kunstige ting, så jeg lagde bare noget naturligt og hurtigt. Jeg kiggede mig selv i spejlet og fik det pludselig dårligt. Hele sommeren havde jeg prøvet at sulte mig selv, jeg håber virkelig ikke at nogen ligger mærke til det.. Så rystede jeg det væk og tænkte fornuftigt som altid.

"Mirros are just glass, and you are more than that."

 

(Kaspers synsvinkel)

 

Hm jeg glæder mig til at komme ud af det her sted, men jeg fortryder alligevel nogle af de valg jeg har truffet i alle de her år. Jeg fortryder at jeg har brugt så meget tid på at være social og populær, det hele kan jo være ligegyldigt nu. Det eneste der rigtigt betyder noget er ægte venner, gode karakterer og kærlighed.. Men jeg har været ham den hårde der har siddet bagest i lokalet og nedgjort alle andre som ikke har været 'værdige' nok til at være i samme rum som mig. For eksempel Victoria. Gid jeg kunne finde en måde at sige undskyld til hende uden at miste al ære og stolthed. Jeg redte mit hår glat ned om nakken. Samme damn hårstil som jeg altid har haft. Jeg sukkede.

 

"Kasp?" min mor bankede på døren. "Ja? Bare kom ind." svarede jeg. Hun trådte ind i mit rodede værelse og kiggede lidt nervøst rundt. Så gik hun over til mig, rettede på min jakke og kyssede mig på panden. "Fiks alle de forkerte ting" sagde hun pludselig og gik, før jeg kunne nå at svarer. Jeg så mig selv i spejlet.

"It's not good at all to see yourself and not recognize the face."

 

(Victorias synsvinkel)

 

Da jeg trådte ind i klassen føltes det underligt, selvom jeg havde prøvet det så mange gange før. Axel og Sebastian sad forrest på hver deres stol og småsnakkede. Og helt bagest sad Kasper ovenpå bordene med sit latterlige slæng. Han kiggede underligt på mig. Faktisk føltes det som om alle kiggede på mig, jeg havde egentlig lyst til bare at løbe væk.

Da Axel og Seb så mig for de op af deres stole og løb hen mod mig, og de gav mig et kæmpe kram, det føltes rart. Lukas gik også op til mig og begyndte at snakke om et eller andet, som han havde oplevet i sommerferien med en sjælden form for fisk, jeg grinte bare af ham. Der kom også nogle af pigerne fra 'gruppen' og krammede mig. Da læren kom satte vi os alle, og jeg sad forrest med Axel og Seb på hver min side. Alt var som det plejede.

 

Indtil videre..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...