A past. -Jason McCann

Victoria er en ung pige på 17 år, som har fået fjernet alle minder fra sin fortid. Hun kender derfor ikke noget til hendes tidligere liv. Hun bor hos sine plejeforældre, som i en længere periode ikke har ville fortælle noget om hendes fortid, og hun ved kun, at hendes rigtige forældre er blevet myrdet. Til en fest overværer Victoria et mord, hvor hun bla. ser en blå konvolut. Konvolutten genkender hun, og inden hun for set sig om, er hun blevet taget væk fra hele hendes nuværende tilstedeværelse. Den hårdkogte kriminelle bad boy Jason McCann tager Victoria til sig, og det bliver hurtigt starten på et kriminelt forhold mellem de to. Hendes dystre fortid bliver til en korrupt fremtid. Hun bliver hevet ud og ind af biler, for hurtigt smag for blod og bliver forfulgt af selveste FBI. Hun bliver genforenet med gamle venner og veninder fra fortiden og finder langsomt ud af, at hun ikke er den uskyldige pige, som hun troede hun var.
A Past - Jason McCann ft Victoria Rays

23Likes
9Kommentarer
1519Visninger
AA

3. Kapitel. 3

Hans brune hår klistrede til sin svedige pande, og han rystede over hele kroppen. De brune øjne var opspillede og fulde af frygt. Aldrig havde jeg set ham sådan før. Han havde altid været så fuld af liv, men nu var han nærmest det modsatte. En kold brise ramte mine små solbrune arme og fik min natkjole til at blafre. Jeg borede mine små korte negle ind i kanten på døråbningen. Store spejlblanke tåre begyndte at løbe ned af mine røde kinder. Mine læber dirrede sagte, i takt med at jeg tog et skridt hen imod ham. "Far?" Hviskede jeg grådkvalt. Han rykkede en smule på sig. De brune øjne kiggede langsomt ind i mine. En rødlig plagmage begyndte at danne sig omkring ham. Et lille skrig bevægede sig frem over mine tørre, dirrende læber. "Far?" Hviskede jeg en smule højre. Han rakte langsomt sin hånd frem imod mig, og jeg tog imod den. Hans hånd var rug og stor i forhold til min. Jeg flettede vores fingre sammen og satte mig ved hans side. "Ka-kan du huske hvad der skete med din mor sidste uge?" Tårer begyndte nu at løbe ned af hans kinder. Mor... Jeg kunne stadig se hendes brune hår og de varme øjne. Hendes søde smil og latter ville ikke forsvinde, og tanken om at hun var død. Jeg græd sagte, mens jeg stirrede lige ud i luften. "Hun døde" Mumlede jeg hviskende. Jeg strammede grebbet om min fars hånd. Mine store tårer faldt på hans rug hånd og gjorde hånden lettere fugtig. "Det samme skal ske for mig" Lyden af hans stemme gav et sæt i mig. Jeg vendte langsomt mit hoved imod ham. "Nej.." Hviskede jeg. Han sank en klump og hev endnu en gang efter vejret. "Vic-Victoria de er efter os. De vil dræbe os. De er lige-gl-glade om du er et barn. De vil-" Jeg rystede voldsomt på hovedet. "Nej far!" Mørket  havde lagt sig over os som et mørkt tæppe af sorg. Jeg tårrede tårerene væk og kiggede ned på ham. Hans hånd gled langsomt ud af min. Hans øjne lukkede sig i. Blodplamagen omkring ham blev større. Jeg sank en klump og hørte ham lige hviske "Løb Victoria" Inden hans åndedragt forsvandt, og brystkassen stoppede med at falde og rejse sig. Jeg var kun 9.

Jeg åbnede mine øjne med et sæt. Min hals var snøret helt sammen, og det gjorde utroligt ondt i mit hoved. Jeg sank en klump, og følte hvodan min krop rystede over det hele som en vanvittig. Tanken om, at jeg havde kaldt ham far, blev ved med at køre rundt i mit hoved. Jeg havde det som om, at jeg stadig kunne se hans brune hår og øjne spejle sig i de sorte bilsæder. Det var uhyggeligt, og jeg fik en voldsom og pludselig brækfornemmelse. "Det var bare en drøm, det var bare en drøm..." Hviskede jeg så lavt, at Jason ikke ville kunne høre det. Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst, og jeg måtte indrømme, at drømmen virkede meget realistisk. Men den kunne umulig være sand. Hvis jeg havde set begge mine forældre dø i en alder af 9 år, så ville jeg nok kunne huske det. Jeg sukkede og prøvede at tænke på noget andet. Noget godt måske, men det var svært da drømmen havde gjort et stort indtryk på mig. Første gang jeg havde sovet på denne her tur, og min søvn endte i et mareridt (bogstaveligt talt). Vi havde efterhånden siddet i bilen i tre dage, og jeg var stadig enormt træt. Jason havde vist heller ikke sovet endnu. Hvordan han kunne holde til tre dage uden søvn, anede jeg ikke. Men det var ikke fordi, at det undrede mig. Den dreng var noget særligt. 

"Er du vågnet?" Lød det både spørgende og konstaterende fra Jason. Jeg nikkede og mødte hans blik i bagspejlet. En svag rødmen bredte sig i mine kinder, mens hans brune øjne kiggede dybt ind i mine. "Læg dig til at sove igen." Lød det mut fra ham. Jeg sukkede og lod fingrene glider hen over det varme bilsæde. Mørket havde lagt sig som et tykt tæppe, og kun enkelte stjerner blinkede i det fjerne. Lyskegler fra gadelygterne lyste motorvejen op, og ellers var alt andet mørkt. Mørkt som min forrygte fortid. Den latterlige fortid, som var blevet slettet fra min hukommelse. Om det hele stadig var fortid, var jeg dog usikker på. Jeg har som sagt dræbt en politibetjent, og det kommer ikke til at blive pænt på min straffeattest. Hvis jeg vender tilbage og flygter fra Jason, vil jeg nok komme i fængsel.

"Sig mig, sagde jeg ikke, at du skulle sove?" Det gav et sæt i mig. Jeg så kort op ham, inden mit blik gled ned på bilsæderne. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville sove. Men jeg turde ikke lægge mig til at sove, af skræk for at mareridtet ville vende tilbage. Jeg ville ikke kunne klare, hvis den samme drøm skulle udspilles for mine øjne igen. "Jo..." Mumlede jeg som svar til Jason. Han sukkede lettere småirriteret, og tog en tår af sin kaffe. Jeg kiggede ud af vinduet, men kunne ærgerligt kun se mørke. "Kan du så forklare mig hvorfor, at du ikke sover?" Spurgte han surt. Jeg kiggede ned i mit skød. Han virkede enormt sur og irriteret, men det var sikkert begrund af søvnmangel. Hvorfor det skulle gå ud over mig, at han ikke havde fået nok søvn, måtte forblive en gåde. Det var vel ikke min skyld, at han ikke havde sovet nok. "Jeg tør ikke..." Mumlede jeg og kiggede skræmt over på ham. Når han ikke havde fået nok søvn, virkede han ret så uhyggelig. De rødspættede øjne han desperat forsøgte at holde åbne. De tørre læber han gang på gang fugtig gjorde, og håret der var utrolig uglet (på en sexy måde). Det var ikke fordi, at han ikke så lækker ud, for det gjorde han stadig.

Han grinede højlydt og kiggede mistroisk på mig. "Det mener du ikke, vel?" Spurgte han grinende. Jeg mærkede en intens vrede samle sig helt nede fra maven. "Har du da aldrig haft et mareridt!?" Spurgte jeg vredt, mens mine øjne lynede af raseri. Han slikkede sig kort over de fyldige læber, inden han lod en hånd glide gennem det brune hår. "Ikke så slemt, så jeg ikke turde sove" Han grinede "Måske da jeg var tre;)" Jokede han grinende. Jeg skar et ansigt. Fucking lille svin han var. Okay, måske var det også mig som manglede søvn, ellers ville jeg nok ikke blive så sur. Men lige nu var jeg skide ligeglad. Jeg lænede mig en smule frem og gav Jason et hånligt blik gennem bagspejlet. En ide samlede sig langsomt i mit hoved, og jeg kunne ikke undgå at få et snedigt smil frem på mine læber. "Jason?" Spurgte jeg uskyldigt. "Hmm?" Lød det ligeglad fra ham. "Jason, bare et godt råde -Lad være med at kigge dig selv i spejlet fremover" Han grinede svagt rystende på hovedet. "Hvorfor?" Spurgte han lettere undrende. "Du skulle jo nødigt få et mareridt!" Sagde jeg kækt. Et højlydt grin undslap hans perfekte læber, og jeg kunne ikke lade være med at smile triumferende. "Oh no you didn't" Jeg smilede bare og faldt tilbage i sædet. Min kjole røg en smule ned og afslørede min kavalergang, og uheldigvis så Jason det. Hans blik landede i et kort øjeblik ned på min barm. Jeg skyndte mig at hive kjolen op med en lynhurtig bevægelse, så et højlydt grin undslap Jasons rosa læber. "Vi køber snart noget nyt tøj" Forsikrede han mig om. Jeg smilede svagt og kiggede ned i mit skød. Kjolen jeg havde på var ret så slutty, så det var godt med noget nyt tøj. Nu havde jeg altså heller ikke regnet med at blive bortført, men mere regnet med en god fest. Så det var klart, at jeg havde taget festtøj og ikke bortførelses-tøj (Hvis man kunne sige det) på.

"Hvad handlede dit mareridt så om?" Spurgte Jason i en rolig tone. Jeg sank en klump. Kunne jeg stole på ham? Noget i mig sagde, at jeg skyldte ham at fortælle dette her. Jeg havde som sagt undladet at fortælle om flashbacket med Mr.Twice. Jeg pressede mine negle dybt ned i bilsædet inden jeg først mumlede det. Jason kiggede undrende på mig "Hvad?" Spurgte han. Jeg sukkede irriteret. "Jeg drømte, at jeg så mine forældre dø for øjnene af mig". Jeg kiggede skamfuldt ned i mit skød, hvor den sorte kjole glinsede svagt. "Hvor gammel var du i drømmen?" Spurgte Jason en smule koldt. "9..." Mumlede jeg og begravede mit hoved i hænderne. 

Der gik ikke lang tid, før Jason havde kørt ind til siden med bilen. Han vendte sig langsomt om i bilsædet og kiggede på mig med sine store brune øjne. "Sæt dig hen på pasagersædet." Sagde han kort. Jeg nikkede, inden jeg hev fat i bildøren. Jeg åbnede bildøren og trådte ud på det kolde græs, som slikkede sig om mine fødder. En kold vind rev hårdt fat i mit tøj og hår. Jeg sank en klump og skuttede mig for kulden. Jeg småløb hen til passagersædet og fik med et stort ryk åbnet bildøren. Jeg satte mig ind på det varme bilsæde og spændte sikkerhedsselen. Jason tøvede og kiggede kort på mig. "Det var bare en drøm -husk det!" Sagde han og strøg en hårtot om bag mit øre. Jeg nikkede og så på ham. Han var sikkert ikke vant til at trøste andre, og derfor tøvede han.  Det var ikke fordi, at jeg græd, for det gjorde jeg ikke, men han kunne godt se, at jeg var ked af det. Han bredte sine arme ud til et kram, men jeg var helt lamslået over hans handling til at kramme ham. Der gik lidt tid, hvor hans brune øjne borede sig ind i mine. Hans brune, gyldne øjne med et strejf af rødelighed. 

Jeg lænede mig en smule frem, og jeg lod hans stærke arme lægge sig omkring mig. Jeg kørte mine hænder om på ryggen af ham, og greb forsigtigt ud efter hans trøje, omkring skuldrene. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og indsnusede hans parfume, som fik mig til at slappe af. Jason begyndte at stryge sine hænder hen over min ryg i små cirkulere bevægelser. En dyb ro lagde sig over os, og jeg kunne ikke lade være med at smile svagt.

Han havde et hjerte under den kolde skal. Det beroligede mig en del, og gjorde mig på en måde tryg. Han var slet ikke så kold, som han gav sig ud fra at være. Måske følte han også, at han havde et ansvar over for mig. Ifølge ham havde vi kendt hinanden længe før festen. Måske havde han før i tiden set mig som sin søster, eller noget i den stil. Han fortalte jo også, at han ikke ville have skudt mig, der med min  mobil. Det havde kun været en trussel. Jeg var stadig sur over, at han havde kidnappet mig, men taknemlig over at han trøstede mig.

"Der sker ikke noget, jeg er her jo" Mumlede han mod mit øre. Jeg følte en kuldegysning løbe ned langs min ryg. "Så læg dig til at sove igen" Sagde han bestemt. Jeg nikkede svagt og trak mig ud af krammet. "Tak..." Mumlede jeg og kiggede ned mit skød. Han svarede ikke, men hev istedet sin sorte læderjakke frem. Han rakte mig jakken og gave mig blikket 'Læg dig til at sove'. Jeg sukkede og lænede mig ned bilsædet. Jeg trak benene op under mig og hvilede mit hoved mod bilruden. Jason lagde forsigtigt sin jakke omkring mig. Jeg greb fat omkring jakken og trykkede den ind til mig. 

*

Bilen stoppede brat. Mine øjenlåg fløj op. Det havde givet et hårdt ryk, så jeg akavet faldt ned på det klamme bilgulv. Et høj grin lød fra Jason. Jeg vendte af ham, inden jeg rejste mig op. "Fuck et fald du lavede!" Udbrød han vildt grinende. Jeg sukkede og rakte tunge af ham. Han blinkede kort, inden han spændte sin sikkerhedsele op. Han rettede en smule på sit perfekte hår og lod sit blik glide hen på mig. "kommer du?" Spurgte han koldt, mens hans brune øjne borede sig ind i mine.  Jeg nikkede. Tanken om mit styrt, fik en svag rødmen til at lægge sig i mine kinder. Jeg trådte ud fra bilen og sørgede omhyggeligt for at smække døren hårdt i efter mig. 

"Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg undrende. Han kiggede hen mod en stor farverig bygning. Forskellige neonlys bevægede sig i forskellige retninger rundt omkring bygningen. Højt musik kunne tydeligt høres, og over døren stod der med lysende bogtaver -Lil-G club. Så det måtte altså være en nat-club af en slags. "Skal vi feste?" Spurgte dybt forvirrede. Jason kiggede på mig. "Du har mange venner der inde." Hans ord fik mig til at synke en klump. Hvad mente han med det? Ingen af mine venner kendte til den klub. Hans ord skræmte mig på en måde. "Dine gamle venner" Forklarede han til mit spørgende udtryk, inden han begyndte at gå.

Jeg løb op på siden af ham. Hans brune øjne scannede kort diskoteket, mens han roede efter en pakke smøger i bukselommen. Han fik fat i en pakke Marlboro, og hev langsomt en smøg op fra pakken. "Ryger du stadig?" Spurgte han hæst, inden han fiksede en lighter op af jakkelommen. Jeg kiggede mærkeligt på ham. Havde jeg da røget før? Han nikkede grindende. Sagde jeg det højt? "Jep, du sagde det højt". En rosa-rød farve lagde sig i mine kinder. Fuck, hvor pinligt. Han skuttede med hånden for vinden, mens han lod tomlen glider hen over lighteren. En lille orange flamme rejste sig, og slikkede sig langsomt op omkring cigaretten. En glød satte sig i smøgen, og Jason lod lighteren dumpe tilbage i jakkelommen. Han tog et langt sug. Han pustede langsomt en hvidlig røg ud gennem sine perfekte læber, og jeg kunne ikke lade være med at stirre. Han var iført sin sorte læderjakke, et par slidte sorte baggy-jeans, en hvid V-neck bluse og en mørkerød cap. "Tag et billed, det varer længere." Han smillede kækt. Jeg ignorerede ham og valgte at gå i forvejen. Han indhentede mig dog hurtigt.

Mørket bredte sig omkring os. En kold vind hev en smule i mit tøj, og mine skridt skrabede hen over den golde asfalt. 

Jason hev fat i håndtaget på en stor blå dør. Det tog ikke lang tid, før døren gik op. Jeg gispede, mens musikken pumpede vildt  i min mave. Neonlysene spejlede sig i mine store brune øjne. Jeg sank en klump og lod hænderne glide hen over kjolen. Mine store brune krøller lå som et slør omkring mit hoved. Jeg lod min tunge glider hen over mine læber, inden jeg begyndte at gå længere ind. Lugten af alkohol bredte sig hurtigt i min næse, i takt med at jeg kom længere ind i bygningen. Jason var hele tiden lige bag mig, men jeg lagde næsten ikke mærke til ham. Aldrig havde jeg været på sådan et sted som dette her. De diskoteker og natklubber som jeg havde været til, var meget mindre og slet ikke så professionelt indrettet som denne her. Langs baren stod høje barstole placeret i ultra forskellige farver. der hang store lysekroner rundt omkring i loftet, og ude til siderne var små sorte borde med runde sofaer omkring. På væggene hang forskellige plakatter og avisudklip, alt sammen noget som gjorde stedet specielt.

Langs væggen stod folk og snavede eller ligefrem ragede på hinanden. Jeg sank endnu en klump, mens et par stod og nærmest dryppede deres savl ned i hinandens munde. klamt

"Kommer du?" Lød Jasons stemme tæt mod mit øre. Jeg nikkede kort og begyndte at gå længere ind.  En høj, lyshåret pige gik lige ind foran mig. Jeg skar en grimasse og så op på hende. Det så ikke ud til, at hun ville flytte sig. De smalle læber var blevet indhylet i en lyserød lipgloss. "Undskyld?" Spurgte jeg lettere irriteret. Hendes smalle, blå øjne kiggede nedladende ned på mig. "Kan du ikke gå uden om?" Sagde hun snerpet og satte hånden i siden. "Næh!" Svarede jeg og skubbede til hende. Et lille skrig undslap hendes læber, mens hun stod svajende i de højhælede sko. Jeg gik forbi hende med bestemte skridt. Hendes højlydte stemme kunne tydeligt høres bag mig. "Hun er vel ikke din kæreste, vel?" Spurgte hun sødt Jason. Jeg vendte mig kort om imod dem. Pigen var åbenbart 'faldet' ind i Jason, og stod nu med armene omkring ham. Han kiggede forvirret på hende, inden hans øjne mødte mine. De brune, varme øjne så dybt ind i mine. "Jo" Mumlede han på pigens spørgsmål. Jeg sendte ham et mærkeligt blik. Han havde lige sagt, at vi var kærester. Jason smilede skævt til mig, inden han gav slip på pigen, som straks faldt til gulvet. 

Han  skulle lige til at sige noget, men i det samme kastede en dreng sig ind over ham. "Yo bro, det sku længe siden at jeg har set dig!" Lød det højlydt fra drengen. Jeg rynkede let øjenbrynene og betragtede dem falde ned mod gulvet med et ordenligt bump. Jason kiggede irriteret ned på fyren, inden han lyste op i et smil. Drengen havde kort lyst hår og var iført i et par mørkerøde slim-jeans og en sort tanktop. Han havde ikke specielt mange muskler og så egentlig ret spinkel ud. Han grinede hen til Jason og viste dermed et par søde smilehuller, som fik ham til at se enormt nuttet ud. "Fuck det er længe side!" Udbrød Jason glad, inden han lavede et slags håndtegn med drengen. Jeg fugtigede kort mine læber, mens jeg betragtede dem. Jason grinede, så man automatisk kunne se de perlehvide tænder. "Hvad så Aiden går det godt?" Spurgte han og kiggede smilende på den lyshåret dreng. "Fint nok, men det er sku kedeligt uden dig!" Grinede drengen, som åbenbart hed Aiden. Jason smilede kækt og stak hænderne i lommen. "Så du siger altså, at du savner mig?" Aiden grinede så smilehullerne igen kom til syne. Han skubbede grindene til Jason og kunne slet ikke stoppe med at smile. Man kunne virkelg se,at Jason betød rigtig meget for Aiden, og det var sikkert også gengældt. Jeg smilede svagt, idet Aiden slog grindene ud efter Jason, og Jason slog selvfølgelig tilbage. En lettere for sjov slogskam bredte sig mellem de to venner. De rullede rundt på det hårde gulv, mens de grinede og skreg som gale. Aidens blå øjne skinnede af glæde, og han lænede hoved en smule tilbage, inden han grinede højt.

Jeg kløede mig en smule akavet i nakken og så hen på Jason. Jason rejste sig langsomt op fra gulvet og tørrede noget støv af bukserne. Han rømmede sig kort og kiggede på Aiden, som stadig ikke havde set mig. Faktisk ret mærkeligt, da jeg havde stået bag dem hele tiden. Jason bed sig kort i underlæben, inden han pegede hen på mig. Aiden kiggede en smule forvirret på Jason, inden han vendte sig om og så mig. Han kørte en hånd gennem det lyse hår og gav mig elevatorblikket. De blå øjne løb ned langs min krop, og et skævt smil spillede på hans læber. Han stak en hånd i lommen og mumlede "Lækker chik" . Han pillede en smule ved sin tanktop, inden hans øjne mødte mine. Han rynkede let brynene af mig og stivnede pludselig. De blå øjne skinnede af forbavselse. Jeg bed mig selv hårdt i læben af nervøsitet. Hvorfor stod han helt stille og bare stirrede på mig? Jeg kendte ham da ikke, gjorde jeg? "Vic... Er det virkelig dig?" Hviskede han overrasket. "Øhhh..." Tøvede jeg. "Husker du Aiden?" Spurgte Jason og løftede et øjenbryn. Aiden's blå øjne borede sig ind i mine, mens han langsomt tog sig til hovedet. "Hun kan ikke huske mig?" Hviskede han chokeret. De blå øjne forvandlede sig til et dybt hul af forvirring. Han stod helt paf, mens han stirrede næsten forskrækket på mig. Dog gik der ikke lang tid, før hans ansigtsudtryk ændrede sig drastisk. Et kort smil gled hen over læberne, og øjne så ikke så forvirrede ud mere, men istedet enormt glade. "Arg, den tror jeg ikke på" Udbrød han pludselig. "Du kan godt huske mig!" Sagde han bestemt, inden han bredte sine arme ud og trak mig ind i et kæmpe bjørnekram. Hans arme slyngede sig omkring mig, og han hvilede blidt sit hoved mod min skulder. Jeg stod helt stille og turde næsten ikke bevæge mig. En akavet tavshed lagde sig ind over os, mens jeg stod stiv som en pind, forskrækket over at Aiden krammede mig. Jeg kunne virkelig ikke huske at have set ham før. Mon han var fra min fortid.

Jeg kiggede hjælpeløst hen på Jason, som havde svært ved at holde et grin tilbage, over Aiden og jeg. "Aiden sorry bro, men hun kan altså ikke huske dig" Sagde Jason. Aiden trak sig hurtigt ud af krammet, og stirrede komplet lost på¨mig. "Hvordan kan hun ikke huske mig?" Spurgte han uforstående Jason om. Jeg sukkede og kiggede ind i Aidens blå øjne. Han så så forvirret og uskyldig ud, som han stod der og kiggede på mig. "Politiet... De fjernede hendes hukommelse" Lød det med det samme fra Jason. Jeg kunne seriøst have slået den dreng. Lige det behøvede han da ikke at fortælle Aiden. "Fuck those sons of bitches!!" Lød det koldt fra Aiden. De blå øjne var pludselig blevet kolde og hårde, og han knyttede irritabelt næverne. "Bare rolig Aiden" Grinede Jason højlydt. Musikken pumpede højt gennem højtalerne,og vi blev derfor nødt til at råbe. "Vi forsætter  vores arbejde, og skal nok få fat i B.I.G L.I.O.N! og samtidig kan vi jo også godt lige nakke the police!!" Smilede Jason og vippede let til musikken. Jeg kiggede mærkelig hen på Jason og gav ham blikket Hvad fanden snakker du om? B.I.G L.I.O.N - Det havde jeg vist hørt om i et af mine flashback, men hvad det præcist var, vidste jeg ikke. 

"Det er fucking ærgerligt, at du ikke kan huske mig!" Sagde Aiden, og hans ansigt lyste kort op i skæret fra neonlysende. Jeg trak let på smilebåndet. "Vi var ellers pisse gode venner!" Jeg grinnede. "Det kan vi vel godt blive igen" Forslog jeg med et smil. Han kiggede lettet på mig og trak mig endnu engang ind i et varmt kram. Hans stærke men svedige arme bandt mig ind til ham. Og jeg indsnude en klam lugt af alkohol fra han tøj. Jeg tror ikke han var fuld, men ingen tvivl om at han havde drukket. "Du skal da også hen og møde de andre!" Forslog han pludselig og kiggede på mig med et smil. Jeg nikkede og bed mig nervøst i læben. "De andre?" Spurgte jeg. Hans nikkede ivrigt. "Du ved... Vores crew." Jeg rynkede brynene og slikkede mig kort over læberne. Jason lænede sig ind foran Aiden, og jeg mærkede straks en ro vælde ind over mig. Hans genkendelige ansigt og det alvorlige blik samt hans hånd, der tog fat omkring mit håndled. Jeg lænede mig en smule ind til ham, bare for at være sikker på, at jeg ikke var helt alene i denne her kriminelle verden. Som åbenbart havde været en stor del af mit liv. Det var mærkeligt den effect Jason havde på mig, men jeg måtte indrømme, at jeg følte mig tryk omkring ham. Hans brune øjne kiggede alvorligt ind i mine, inden han sagde. "Inden du blev sat i spjelet, var du en del af en bande. Det er den bande du skal møde" Jeg nikkede kort og følte det pludselig utrykt. En bande. Havde jeg virkelig været en del af en bande? Jeg sank en klump. Det kunne umuligt være rigtigt. Jeg kunne da ikke være en eller anden voldsygopsat, eller kunne jeg. Hvorfor havde mine fucking plejeforældre aldrig fortalt mig noget om det her? De burde sku da have fortalt mig, hvem jeg var og hvor jeg kom fra. Jeg sukkede irritabelt. og småløb op til Jason som  var gået i forvejen. 

Musikken spillede for fulde drøn, og neonlysene fejede hen over gulvene. Mennesker stod i kæmpe mængder og bundede forskellige former og farver af alkohol. Jason bevægede sig stilfuldt foran mig, og lignede en som ejede hele stedet. Han bukkede en smule ned i knæene og lod guld-halskæden vippe fra side til side. En masse piger lod deres tændte blikke gilde hen på ham, mens de stod og bed sig selv i deres pegefingre.Jeg fnys af dem, men kunne dog ikke lade være med at grine. De mange piger sendte de mest flirtende blikke i Jason's retning, og op til flere af dem, lod en da deres hænder glide hen over hans krop. Det så ikke ud til at det berørte Jason så meget, jeg tror godt han kunne lide det;). "Kom nu! Bæld det!" Skreg en pige og tømte et fyldt alkoholglas ind i hendes venindes mund. Alkoholen dryppede fra venindes hage og gled ned langs hendes tøj. Et rødglødende neonlys blænede mig næsten, idet det forbipasserede mit hoved. Jeg smilede svagt og drejede rundt omkring mig selv i et kort dansemoves. Min sorte kjole slyngede sig omkring mig, og jeg lod langsomt en hånd glide gennem mit hår.

"Ey baby, wanna dance?" Jeg kiggede kort til siden. En smilende dreng kiggede forførende på mig. Han vippede kasketten en smule på plads og rakte mig en drink. Jeg tog smilende imod drinken, og førte mine blide fingre rundt omkring det iskolde glas. En glimtrende rød væske kunne ses gennem det glasklare glas. Jeg førte glasset op til mine læber og slugte den røde væske i en mundfyld. "Wow, pigen kan sku drikke!" Han smilede overrakset. Jeg trak på skuldrene og gav det tomme glas til en eller anden, som forbipasserede mig. Det føltes kun lidt stærkt i halsen, men jeg havde jo heller aldrig været en svag drikker. Jeg var faktisk rimelig god til at drikke alkohol i store mængder uden at blive fuld. Det havde aldrig rigtig givet mening, men måske havde det noget af gøre med min fortid. Ifølge Aiden kendte jeg åbenbart en hel bande her, så det måtte vel være et sted jeg kom tit, før  tiden.

Jeg mærkede pludselig den fremmedes hånd gribe fat omkring min hofte. Han trak mig ud på dansegulvet. Jeg mærkede et par skub imod mig fra forskellige mennesker, som alle stod og vred deres kroppe til den pumpende musik. Jeg smilede svagt og bed mig kort i læben. "Way too sexy" Hviskede drengen med kasketten forførende i mit øre. Jeg vendte mig langsomt imod ham. "Måske en anden gang" Mumlede jeg og skubbede ham væk. Jeg ville underligt nok gerne danse med ham. Men jeg blev nødt til at finde Jason, Aiden og den bande de snakkede om. Jeg spankulerende hen over dansegulvet, og blev op til flere gange sendt forførende blikke fra forskelige drenge. Lugten af sved, alkohol og røg kørte rundt i min næse. Jeg sank en klump og prøvede desperat at finde Jason. Mine øjne scannede rummet for fjerde gang, men stadig intet spor af ham. Et par drenge kom luntede imod mig og begyndte at spørge mig om et eller andet shit, men jeg hørte overhovedet ikke efter. Neonlysene fløj hen over gulvet endnu en gang. Jeg sank en klump og skubbede til et par mennesker foran mig. Jeg smuttede forbi endnu et slæng og kom til at vælte et par glas omkring dem. Den ene af drengene skulle lige til at sige noget, men da han så mit ansigt, blev han pludselig hvid som et lagen og tav. Jeg rynkede brynene, kendte jeg ham?

Jeg begyndte at småløbe, mens jeg forvirret prøvede at finde Jason. Hvor fuck havde den dreng smuttet hen. Pludselig mærkede jeg en hånd presse mig en til sig. Jeg rullede kort med øjnene, ikke endnu en dreng! "Hvor fuck blev du af?!" Lød Jasons stemme hæs i mit øre. Jeg smilede lettet og vendte mig imod ham. "Et sted" Svarede jeg og så ind i hans gylden brune øjne. Han sukkede irriteret og knyttede næverne. "Hvilket sted?". Jeg havde ikke specielt meget lyst til at fortælle Jason, at jeg var blevet hevet ud på dansegulvet af en ukendt dreng. "Fucking svar mig!" Udbrød han vredt, og hans øjne forvandlede sig til et koldt, sort hul af vrede. Hvorfor var han så sur? Han var vel ikke på stoffer, vel? "Hvor er banden?" Spurgte jeg og syntes selv at det lød dumt. Hvor er banden? -Som om det var det mest normale man kunne spørge om. "Du skal ikke prøve at skifte emne, sådan som du bare vælger at skride! Du troede måske ikke, at jeg ville finde dig?! I værste tilfælde dræbe dig!?" Jeg sank en klump. Han skræmte mig. De brune øjne borede sig ind i mine. Jeg bed mig hårdt i underlæben, og prøvede at vriste mig ud fra hans greb. Han strammede sit greb omkring mine arme og trak mig længere ind til sig, for at sikre sig, at jeg ikke slap væk. "Jason..." Mumlede jeg og trampede hårdt på hans fod. Hans ansigtsudtryk skar sig i smerte, og han strammede grebet om mine arme endnu mere en før. Jeg hev efter vejret og mærkede smerten jage i min krop. 

"Kommer I?" Råbte Aiden spørgende bag os. Jeg smilede taknemligt over Aiden. Han havde sku lige redet mig. Jason stirrede tomt ned på mig, og ignorerede de flirtende blikke fra de mange piger omkring os. "Vi snakker om det her senere" Sagde han bestemt og fjernede sine hænder fra mine arme. Jeg kiggede ned på det kolde gulv, som nærmest svømmede i alkohol. Han lagde en hånd på min ryg, og skubbede mig foran sig. Jeg kunne lige skimte Aiden, så jeg satte farten en smule op, så både Jason og jeg kom til at gå lige bag Aiden. Hans ryg bevægede sig smidigt i retningen mod et lille bord, hvor to drenge og to piger sad omkring. De grinede højlydt over noget den ene af de to drenge havde sagt. Glasene klirrede mod hinanden, og den ene af pigerne hviskede kort noget i en af drengenes øre. Drengen grinede højlydt og rystede på hovedet. Jeg bed mig nervøst i læben. Aiden smilede stort og råbte "What's up people!" De fire personer vendte sig langsomt imod os. De grinede og vinkede os hen til dem. Jason smuttede ind foran mig og styrtede imod dem. Han smilede kort og lavede de sædvanlige håndtegn med drengene. Deres øjne lyste af glæde, og der blev udvekslet en masse ord mellem dem. Jason smilede kort og gik så videre til de to piger. Han trak dem ind i et stort kram, præcis som Aiden havde gjort med mig. Jeg sank en klump og følte et kort stik i siden. Underligt

"Fuck hvor har jeg savnet dig Jays!" Udbrød den ene pige og begavede sit hoved i hans skulder. Han fniste og smilede ned til hende. "Ligemåde" Grinede han og strøg hende over det lyse hår. "Halo mand! Jeg er her sku' også!" Sagde den anden pige, mens et smil spillede på hendes læber. Jason grinede og slyngede sine arme om hende. Hun grinnede og kiggede op på ham med sine skindene grønne øjne. Hun var iført et par korte militær shorts og en pink mavebluse. Det ildrøde hår var sat op i en høj hestehale, og et smil spillede på hendes pinke læber. Jeg sank en klump, og pillede nervøst ved mit brune hår, som irriterende nok var begyndt at krølle. Jason lod langsomt hånden glide rundt omkring den rødhårede piges talje, inden han lagde sig tungt ned i sofaen. "Fik du gjort det?" Spurgte en af drengene, som havde kort sort hår. Drengen lænede sig en smule frem, så man kunne få et glimt af de enorme mavemuskler, han gemte inde under en blå t-shirt. Han var på ingen måde grim, og var nok nærmere betegnelsen for lækker. Han havde brune øjne ligesom Jason, men hans øjne var dog både mindre og smallere end Jasons. Han var mørk i huden, og havde et par enkelte tattoos over brystet. "Ja" Startede Jason ud som svar på drengens spørgsmål. "Jeg fik dræbt Mr.Masqulii, og pengene lægger i bilens bagagerum." Han smilede triumferende og lod en hånd glide gennem det brune hår. "Så mangler vi bare at få stofferne fra Daniel." Smilede den lyshåret pige. Jason nikkede og satte sig længere tilbage i sofaen. Han greb ud efter en joint og tog den ind mellem sine læber. En hvid røgsky fløj ud mellem hans lettere adskilte læber. "Du er så fucking hot, når du gør det..." Hviskede den rødhåret og placeret en hånd på hans bryst. Han smilede ned til hende, og slikkede sig hen over de perfekte læber.

Jeg stod lidt og vippede frem og tilbage. Det var ret så akavet og mærkeligt at stå helt ude fra fællesskabet, og bare se til. Den såkaldte bande havde ikke set mig endnu, og jeg spildte faktisk ret meget af min tid ved at blive stående. På den anden side var deres samtale også ret spænende, og jeg ville gerne følge med. "Jeg fik dræbt Mr.Masqulii, og pengene lægger i bilens bagagerum." Tænk at han virkelig havde dræbt en mand, og bare sad og talte om det, som om det var normalt. Men måske var det normalt i deres verden, hvem ved. Navnet Mr.Masqulii havde jeg aldrig hørt om før, men mon ikke det var ham, som blev skudt ved festen for fire dage siden. 

Jeg kiggede surt over mod vejen, hvor skudet kom fra, og noget at syn mødte mig.En ældre herre lå med blod ud over det hele. Hans mund var lukket, og øjnene vidt åbent. I hånden havde han en pistol, men jeg kunne tydeligt se at det ikke var den pistol, som havde dræbt ham. Blodet flød ud over fortovet, og løb ned i rendestenen. -Det kunne kun være ham, som Jason havde dræbt. Samtidig kom jeg også i tanke om Jacob: Tårene strømmede ned af mine kinder. Min sorte kjole gled sig langsomt omkring min krop. Alkoholen fra festen, som jeg lige var smuttet fra, gjorde mig ør i hovedet. Mit lange hår svajede let i vinden. Jeg snøftede grådkvalt og tankerne om Jacob blev ved med at komme frem. At han kunne gøre det mod mig, vidste jeg ikke. Vi havde ikke haft noget sammen, eftersom han var den største player af alle. Men han havde fået mig til at stole på ham, og så havde han bare forrådt mig. Tænk at han kunne gøre det. -Jacob som den dag havde været sammen med en anden pige. Fucking bastard. Og den blå konvolutten. Den konvolut som havde ligget på den døde mand, og som jeg havde fået et flashback omkring. Jason tog konvolutten så vidt jeg husker, så mon ikke den lægger i bagagerummet sammen med de der penge. Det måtte den gøre! Jeg brændte efter at finde den, eller spørge Jason hvor han havde lagt den. Men jeg kunne ikke nu. Ikke her, og ikke med dem.

Jeg fangede kort Jasons blik og et smil spillede på hans læber. "Jeg tog også noget andet med" Sagde han grindende. "Uh, hvad har Jason McCann nu taget med?" Grinede den lyshåret sukkersødt. "En gammel ven" Svarede han og borede sine øjne ind i mine. Aiden havde sættet sig ned i sofaen sammen med de andre, så jeg stod nu helt alene foran dem (Dog havde de ikke set mig endnu). Jason slikkede sig kort over læberne og rullede jointen mellem pege -og tommelfinger. "Victoria Rays" Idet han sagde mit navn stivnede de alle sammen (på nær Jason og Aiden) "Mener du det?" Hviskede drengen med det sorte hår forskrækket. Jeg sank en klump og tog noget hår bag mit øre. "Hvorfor har du taget hende med?" Spurgte den rødhåret en smule surt og skuffet om. Jeg kiggede ned i jorden bitch. "Jeg fandt hende, og jeg har jo en pagt med hende" Han grinede svagt. 'En pagt' tænkte jeg. Hvad fanden mente han med det. "Du ved jeg holder hvad jeg lover!" Han kiggede hen på mig, og de andre fulgte hans blik. Lige pludselig havde jeg alle deres blikke fæstnet på mig, og jeg følte en ubehaglig klump forme sig i halsen. Jeg kendte dem jo ikke, og hvad vis de ikke kunne lide mig? 

"Vic!" Udbrød den sorthåret dreng glad. Jeg smilede kort til ham. Aiden grinede højt "Hun kan ikke huske dig bro." Sagde han og lænede sig frem. Jeg sank en klump. "Hvorfor ikke??" Spurgte drengen. "politiet..." Sagde Jason langsomt. Drengen nikkede anerkendende. Han mumlede noget vredt, men jeg kunne ikke rigtig høre hvad det var. "De burde steges på bålet" Hvæsede Aiden. Jeg smilede svagt, den dreng kunne virkelig ikke lide politiet. Jason rejste sig op fra sofaen, og viklede sig ud af de to pigers greb. Han smilede kort til dem, inden han gik hen til mig. Jeg kunne ikke lade være med at sende ham et kæmpe stort smil. Han gengældte det undrende og tog fat i mit håndled. Jeg vidste ikke hvorfor, men det var som om, at jeg blev glad over at han valgte mig, istedet for den de to andre piger. Han greb fat omkring mit håndled og trak mig med sig hen til sofaerne. Jeg endte med at sidde mellem Jason og hende den lyshåret. En smule ubekvemt og akavet hvis du spøger mig. Den lyshåret gav mig et falsk smil, inden hun akavet krammede mig. "Godt at have dig tilbage" Sagde hun med en falskhed i stemmen. Jeg smilede kort og strøg noget hår bag mit øre. "Hvor har du været i al den tid?!" Udbrød ham den sorthåret næsten bebrejdende. "Uhm..." Mumlede jeg. Hvad skulle jeg sige? At jeg havde boet hos en plejefamilie, og egentlig ikke vidste at jeg var kriminel. Jeg rømmede mig, men kunne ikke finde på noget at sige. Jeg kiggede kort hen på Jason, som i forvejen kigge på mig. "Kan du huske nogen af dem?" Spurgte han og løftede langsomt og spøgene et øjenbryn. Jeg rystede langsomt på hovedet. "Chloe" Sagde han pludselig og tog et sug af sin joint. Han pustede en hvid røg ud mellem sine svagt adskilte læber. En sød lugt af hash gled ind i mine næsebor, og fik mig til at rynke på næsen. Jeg kiggede undrende på ham. Hvad fuck snakkede han om? 

Der lød et lille fnis bag mig. Jeg vendte mig kort mod den lyshåret, som gav mig endnu et falsk smil. "Jays, du bliver nødt til at være mere præcis!" Grinede hun. Jason så kort på hende og blinkede med det højre øje. "Du kender mig jo ik' Chole?" Sagde han, og fik Chloe til at rødme forfjamsket. Hun lod de blå øjne glide hen på mig igen, inden hun præsenterede sig selv som Chloe Garner. Jeg nikkede smilende, og rystede pænt hendes hånd. Jason smilede taknemligt til hende, og kiggede stift hen på den rødhårede. Ingen tvivl om at Jason var bossen, men underligt at de alle lyttede efter præcis hvad han sagde. Så skræmmende var han vel heller ikke, eller?

Den rødhåret lænede sig ind over Jason og strøg sin hånd hen over hans mave. Hun smilede svagt og borede de skov-grønne øjne ind i mine, inden hun rakte hånden frem "Alexis Capone" Sagde hun smilende. Jeg nikkede kort og trykkede blidt hendes hånd. Hun satte sig tilbage i sofaen, men fjernede dog ikke hånden fra Jasons mave. Ikke at det irriterede mig, de var trods alt gode venner.

Drengen ved siden af den rødhåret havde jeg ikke lagt så meget mærke til. Han havde brunt hår som Jason og blå øjne som Aiden. Han iført i et par hvide baggy-jeans og en slags blå hættetrøje. Kasketten havde han vendt om, og et bredt smil spillede på hans lyserøde læber. "Længe siden" Sagde han og trak mig ind i et kram. Jeg nikkede og smilede kort. "Jeg hedder Joshua, Joshua Magellan" Jeg nikkede anerkendende og rystede blidt hans hånd. 

"Og mit navn er Samuel  Mckenzie, The world most wanted!" Jeg grinede. Den mørke dreng med det korte sorte hår hed åbenbart Samuel. Han smilede og  trak mig ind i et varmt kram og roede kort op i mit hår. Jeg betragtede ham tage fat i et drinkglas med en grøn væske i. Han nippede let til det inden han rakte det til mig. "Jeg hader det stads, men jeg kender en som elsker det" Jeg kiggede undrende på ham. "Hvem?" Spurgte jeg, og hørte idet samme resten af slænget grine højt. "Dig fjolle!" Smågrinede Chloe og kiggede på mig med hendes blå øjne. Jeg smilede svagt. Blev jeg kendt som en stor-drikker her? Jeg førte glasset op til mine læber, og drak indholdet i en mundfuld. Lidt af den grønne væske løb ned langs min mundvige og trillede hen over min hage. Jeg mærkede Jasons tommelfinger, som blidt tørrede alkoholen væk fra min hage. Hans berøring gav mig en slags tryk følelse, og hans øjne borede sig kort ind i mine.

"Fuck det er længe siden!" Kunne jeg høre Joshua sige. "Ja, det burde sku' fejres, at hun er kommet tilbage!" Grinede Alexis og gned kort sin hånd hen over sin blottede mave. "Det burde da fejres med en dans!" Udbrød Samuel og rejste sig fra sofaen. Han stilede sig op foran os og stak sin hånd ud imod mig. "Om få lov" Smilede han chamerende, så et grin undslap mine læber. Jeg kunne mærke Jasons blik på mig, idet jeg rejste mig op fra sofaen. 

Jeg var blevet godt fuld. Samuel dansede vildt omkring mig. Hans svedige krop pressede sig imod min, og han førte mig kluntet rundt på dansegulvet, mens hans øjne stirrede intens på mig. Det snurede i mit hoved og mit syn begyndte at blive helt sløret. Samuel havde fyldt mængder af alkohol på mig, og jeg kunne næsten ikke stå på mine egne ben. Jeg grinede højlydt, selvom der intet sjovt var sket. Jeg havde ikke set Jason eller resten af crewet i fire timer, jeg havde kun været med Samuel. "Kom tag en joint!" Samuel grinede og stak en aflang papirrulle ind i munden på mig. En tung røg lagde sig og trykkede mod mine lunger. Det kradsede i halsen, og jeg så pludselig tusinder af farver flyde ind hele rummet. Jeg hostede voldsomt og sugede hashrøgen ind mellem mine læber. "Fuck!" Hvæsede jeg og smed jointen på det hårde gulv, inden jeg humpede ned mod sofaerne. Det føltes som om at hele verden snurede rundt. Forskellige farver vældede ind over rummet, og mit slørerede syn fik en dumrende hovedpine til at starte. Jeg sank en klump og og mærkede tonsvis af blikke på mig. Folk havde set på mig hele dagen, som om de havde set et spøgelse. Jeg kendte jo ingen her, men folk kendte åbenbart godt mig. "Er det ikke Victoria Rays?" Spurgte en pige sin veninde. Jeg sendte dem et koldt blik, og de stivnede begge. De mærkelige farver (som skyltes min indtagelse af jointrøg) lagde sig ind over de to piger, og pigerne begyndte at se mere og mere slørerede ud.

Samuel kom op på siden af mig, og skubbede mig hen imod en sofa et sted længere inde i bygningen. Der sad fem genkedelige personer rundt omkring et bod. Jeg vidste dog ikke hvor jeg kendte dem fra. Jeg smilede svagt til dem og stod lidt og svejede i luften. I det samme mærkede jeg en svimmelhed, som overtog mig fuldstændig. Jeg begyndt at falde mod gulvet, og jeg kunne intet gøre for at stoppe faldet. Jeg pressede mine øjne hårdt sammen og så endnu flere farver end før, i håb om at det ville tage smerten. I det samme mærkede jeg et par muskuløse arme omkring mig. Jeg kiggede ind i et par gylden brune øjne, som ikke kiggede på mig, men som istedet så pisset op på Samuel. "Er du komplet sindsyg!" Råbte han vredt af Samuel, og fik mig hevet op. Det var som om mine ben ikke ville lystre, og jeg var hele tiden ved at falde. Jeg grinende og kiggede op på min redningsmand. "Har du superkræfter?" Spurgte jeg grindende. Min redningsmand så irritabelt ned på mig, inden han trak mig over i sofaen. Han lagde mig ned på det sorte betrak, og jeg hev hurtigt ud efter en sofapude, som jeg lagde ind under hovedet. Sofaen lugtede klamt af øl, spiritus og en blanding af hash og smøger. Jeg indsnusede lugten og krummede mig sammen i fosterstilling, mens larmen og smerten dunkede i mit hoved. Kunne folk ikke bare holde kæft?  En træthed overvældede mig, og fik mine øjenlåg til at glide i. Jeg lå dog stadig og prøvede at lytte til redningsmanden og Samuels samtale.

"Er du fucking idiot!" Lød en vred stemme, og jeg kunne høre et slags bump, som om nogen havde skubbet en anden. "Slap dog af Jason, vi havde det bare lidt sjovt!" Forsvarede Samuel sig selv. Endnu et højt bump lød, og ud gennem øjenkrogen kunne jeg se Samuel ligge nede på gulvet, og Jason stå med knyttede næver. "Jeg skal fucking ikke slappe af, hun er jo mega stivt, og sindsyg skæv!" Jasen sparkede brutalt til Samuel og stod helt rød i ansigtet af raseri. "Jeg vidste jo ikke, at hun ikke kunne holde til det!" Jason grinede hånligt over Samuels undskyldning. "Du skulle bare få hende ned at ligge ik? Du skal jo altid vise at du er bedre end hende ik?" Jasons smilede ondt og sparkede endnu engang til Samuel, som lå på jorden og krympede sig i smerten over Jasons skub og spark. "Men sandheden er, at hvis du havde drukket i fire timer i træk, havde du nok ikke lagt dig til at sove. Du havde nok været på vej til hospitalet lige nu!" Hele crewet lavede den sædvanlige "Ååååhh!" lyd og Jason smilede triumferende. Han spyttede af raseri og skulle lige til at sparke Samuel igen, men Aiden afbrød hans spark. "Stop Jason! Det er nok!-" -Fucking bland dig uden om!" Afbrød Jason ham vredt, og sendte ham et koldt blik. Aiden sukkede dybt, inden han forsatte "Du er sur, og jeg forstår dig godt. Samuel skulle ikke have gjort Victoria fuld og skæv, men nu er det sket, og sådan er det. Hvis du slår ham ihjel nu, ville det komme til at sparke dig bag i før eller siden. Det ved du også godt selv" Jason stirrede vredt på Aiden. Hans adamsæble røg op og ned langs hans strube, og hans brystkasse rejste og sænkede sig i korte ryk. Sveden havde lagt sig på hans pande, og hans blik var koldt og hårdt. "Næste gang..." Sagde han og vendte sig omsider mod Samuel. "Næste gang slipper du ikke så let!"

"Hvorfor fuck betyder det så meget?" Spurgte Samuel vredt Jason om. Jason kiggede hårdt ned på ham, og stak en hånd i lommen. "stop nu! Også dig Samuel!" Sagde Alexis og holdte dermed med Aiden. Samuel kiggede irriteret op på Alexis og slog en lille latter op. "Jeg vil jo bare have en grund fra Jason, om hvorfor han flipper sådan ud. Er det så forkert bitch?" Alexis stirrede vredt ned på Samuel og tog sig til munden. Hendes røde hår skinnede svagt og matchede den røde neglelak. Jason kiggede ikke væk fra Samuel. Hans blik blev ved med at være på den sorthåret dreng med det mørke udsende, som bare havde prøvet at være sød over for mig. "Vil du have en fucking grund old woman?" Samuel nikkede sammenbidt, og ignorerede det som Jason havde kaldt ham. Jason lod langsomt blikket glide hen til mig. Jeg prøvede desperat at holde mig vågen, men til sidst faldt jeg dog alligevel i søvn. Det sidste jeg nåede at høre var Jason som mumlede noget i retningen af "Because i fucking care about her"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...