Katten (Oneshot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Færdig
"Katten" er en lille kort historie om et kæledyrs-ejer forhold, der kan ses fra to forskellige sider. Kattens og ejerens.

8Likes
9Kommentarer
436Visninger
AA

1. Katten

Han smøg sig op af hendes ben. Lænede sin vægt over mod det, og gned sig hen af det. Hans bløde pels glimtede og strålede i solens hede, der kom gennem vinduet. Den evige brummen som kom fra det lille dyr havde lagt sig som en øredøvende lyd, i hendes øre. Selv hvis hun slap væk ville hun kunne høre den fra sit indre. Lyden var en del af hende, såvel som han var.

Hun kiggede ned på det lille dyr, der blot blev ved med at prøve at få hendes opmærksomhed; uvidende at han allerede havde fået den. Hendes fulde opmærksomhed, som var så dyrebar for ham. Hun var hans, ikke omvendt.

Han havde i længere tid vist dominans, og havde forsvaret hendes spinkle krop, når hun var under det, han troede var angreb. Han havde utallige gange sat klør i de mænd, hun havde haft med hjem, og så prøvede på voksne ting. Lige siden hun havde valgt ham på internatet vidste han, at det var hans job, at sørge for hun var i sikkerhed. Hans job at hun var glad. Tilgengæld vidste han at han ville få mad, vand, opmærksomhed og ikke mindst kærlighed. Den slags kun et menneske kan give til et dyr.

Den seneste tid havde hun dog taget afstand til ham. Råbt af ham. Intet han kunne forstå. Han var kun et lille dyr, som ikke ville andet end at elskes. Han havde trods alt gjort sig fortjent til det. Han havde beskyttet hende. Det vidste han at han havde, så hvorfor ville hun ikke elske ham mere?

Han havde stoppet sin brummen, men hun kunne ikke høre det. Brummen var stadigvæk at finde i hendes øregang, og det drev hende til vanvid. At hun ikke kunne lave noget. At hun skulle være ensom. At hun aldrig kunne tage nogen med hjem, på grund af sit lille irriterende dyr.

Hun kiggede stadigvæk på ham. Han var stoppet helt op, havde sat sig ned, og stirrede nu direkte ind i hendes øjne.

Hun virkede fjern som hun stod der. Stirrede. Ingen af dem vidste hvad de skulle gøre. Hun tog blikket væk fra det lille pjuskede dyr, som hun engang elskede så højt. Lige siden hun havde købt ham på internatet. Lige siden deres blik først mødtes. -Men hun ville ikke ende som en ensom gammel kattedame. Hun kunne ikke forstå hvorfor han opførte sig sådan. Han havde altid været kælen, sød. Han havde altid været det bedste i hendes liv, og alligevel begyndte hun nu at se så mange fejl ved ham. Se så mange ting hun ikke kunne gøre, på grund af hans tilstedeværelse, og på grund af det ansvar hun havde, på grund af ham.

Han sad stadigvæk og kiggede på hendes fjerne blik. Han kunne ikke forstå hvorfor hun ikke ville ae ham. Hvorfor hun ikke satte sig over i sofaen i den lille to-værelses lejlighed, så han kunne hoppe op på hende, som han plejede at gøre om aftenen. Hun ville tænde for den sjove kasse med bevægende billeder, og han ville falde i søvn på hendes skød, imens følelsen af kærlighed og varme spredte sig i ham.

Hun havde ikke bevæget sig i nogen minutter. Han havde lagt sig ned, men holdt øje med hende. Han ville ikke lade noget ondt ske for hende. Hun var hans. Ingen andres. Det var hans job at passe på hende.

Den lille brummen begyndte igen at komme fra det lille dyr, som lå helt stille og betragtede sin ejer. Hun vendte sig om, og kiggede på ham. En tåre faldt ned fra hendes kind, som hun gik over mod ham, og tog ham op.

Han begyndte at spinde endnu højere. Han vidste at de ville sætte sig i sofaen, og alt ville være som det plejede. Han troede i hvert fald han vidste det.

Hun gik hen mod den lille snævre dør der fandtes i lejligheden. Med dyret i armene gik hun langsomt ned af trapperne. Han så forvirret rundt, men prøvede ikke at komme fri. Hun nåede til enden af trappen, og den endelige dør ud til friheden. Med tårer i øjnene gik hun lidt væk og satte ham derefter forsigtigt ned. Derefter gik hun hurtigt indenfor, og løb op af trapperne.

Han stod der forvirret tilbage. Udenfor. Han havde aldrig været udenfor før. Dog vidste han, at hun snart ville komme. Komme og hente ham op igen. Hun var hans.

Timerne gik langsomt forbi, og han begyndte at kradse på døren, og miave nede foran. Sulten steg. Han var hendes kat, og hun var hans ejer.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...