Be Strong (1D)

Han ringer aldrig! Han skriver aldrig! Hvad sker der? Jeg hedder Judy Malik, og er 18 år. Jeg er gode venner med One Direction, som er på tour lige nu. Og ja Zayn Malik er min storebror, og Harry Styles er/var min bedste ven!.....

47Likes
23Kommentarer
5621Visninger
AA

3. What's Going On?


”Kom,” hørte jeg en alt for genkendt irsk stemme sige. Jeg vendte mig om, og gik ud af lufthavnen. Det var Niall, han kom lige bag mig. Jeg gik ud af lufthavnen, og ventede på at Niall, kom og låste bilen op. ”Hej,” sagde han. Jeg svarede ham ikke, men satte mig i stedet ind i bilen. Han gik om på den anden side, og satte sig ind på forsædet. Han startede bilen, og kørte. Jeg sad bare, og kiggede ud af vinduet. Jeg hader de drenge. Jeg vil ikke tilbringe 2 måneder sammen med dem! Jeg mærkede, at Niall kiggede på mig en gang imellem. Har du måske ikke set en pige før Niall!? Vi kørte i et stykke tid, og ankom til et stort hotel. Jeg gættede på at det var drengenes hotel, da der var mange piger. Ikke bare 10 eller 20, nej 100 tror jeg. Niall stoppede bilen, og der kom en vagt hen til den. Jeg gik ud af bilen, og fandt mine kufferter.

**

Vi var lige kommet ind på hotellet. Jeg havde fået mit eget hotelværelse. Niall sad inde i den store fælles stue, med hans mobil. Jeg stod bare i dørkammen, og så dumt på ham. ”Zayn og de andre kommer lige om lidt,” sagde han og så på mig. Han smilede en smule. ”Okay,” svarede jeg koldt. Han sukkede, og kiggede ned i hans mobil igen. Jeg gik ind på mit ’værelse’, og lagde mig på sengen. Jeg fandt min mobil, og gik på facebook. Intet nyt, som sædvanlig.

Jeg hørte pludselig en masse drenge stemmer ude på gangen. Nu var de andre drenge her vist også. Jeg lod som ingenting, indtil at det bankede på min dør. Jeg orkede ikke ar svarer. Døren gik op, og jeg så Zayn. Of couse. ”Dav,” sagde han og sendte mig et skævt smil. Jeg svarede ham ikke, men gloede bare ned i min mobil igen. ”Vi bliver nød til at snakke Chloe,” sagde han mindre irriteret. ”Tss,” svarede jeg uden at kigge op. ”Jeg mener det,” sagde han og gik hen til sengen. Jeg lagde min mobil, og kiggede på ham. ”Hvad,” svarede jeg og kiggede ligeglad på ham.

”Hvad er der? Hvorfor er du så sur på mig?” Spurgte han og kiggede mærkeligt på mig. ”Jo ser du. Hvis du virkelig er så dum at du ikke engang ved det, så har vi ikke noget at snakke om!” Svarede jeg flabet. ”Er du virkelig stadig sur på mig, fordi at jeg har et liv og at du ikke har?” Svarede han virkelig irriteret. Jeg kiggede på ham, med åben mund. Hvad fanden bilder han sig ind, at sige sådan noget om mig! ”Det var det. Jeg skrider,” sagde jeg og tog min jakke, som lå på sengen. ”Nej du gør ej,” svarede Zayn og kiggede surt på mig. Jeg stoppede op, og kiggede ham ind i hans brune øjne. ”Du gider jo ikke have mig her alligevel,” svarede jeg stille, med masser af vrede i min stemme. Han kiggede bare fucking uskyldigt, på mig. Jeg tog mine ting, og gik ud på gangen. ”Hvor vil du så gå hen?” Spurgte Zayn dumt, i stedet for at stoppe mig. ”Hvem ved, måske tager jeg hjem til en eller anden psykopat,” svarede jeg og gik hen mod elevatoren. ”Bliv,” sagde han og tog fat i min arm. ”Hvorfor?” Spurgte jeg og kiggede på ham med et koldt blik. Han kiggede rundt, og sagde ingenting. Jeg rev mig fri fra hans greb, og gik ind i elevatoren. Jeg trykkede på knappen, ned til lobbyen og dørene lukkede.

Zayns synsvinkel:

Den pige kan seriøst få mig til at blive gal. Hun høre ikke efter, hun er ligeglad med alting, og så forstår jeg ikke hvorfor hun er så skide sur på mig. Jeg havde dog ikke lige været den bedste bror, her for tiden, men det gav hende da ikke ret til at være sur på mig. Gjorde det? Jeg var forvirret. Chloe havde lige taget elevatoren, ned i lobbyen. Jeg stoppede hende ikke, da jeg ikke anede hvad jeg skulle sige. Min tanker blev afbrudt, af en lidt for bekymret Harry. ”Hvor er hun?” Spurgte han. Han stod ved siden af mig. Da jeg ikke svarede ham, talte han lidt højre, hvilket fik mig til at vågne op. ”Hun skred,” svarede jeg, og gik ind i fælles stuen. ”What?” Svarede han og gik efter mig. ”Hvad sagde du til hende?” Spurgte han og tog fat i min arm. Jeg tror faktisk, at han er lidt lun på hende. Men jeg kom måske til at sige til Chloe, at Harry hadede hende, hvilket han ikke gjorde. Dumt gjort, men det var vel ikke mit problem. Var det? ”Hallo?” Harry stod nu, og halv råbte mig op i hovedet. ”Ikke noget,” svarede jeg og satte mig i sofaen. ”Du kan da ikke bare lade hende gå!” Sagde han og kiggede undrende på mig. Jeg trak på mine skuldre.

**

Harry var lige løbet ud, for at finde Chloe. Jeg havde lige fortalt ham hvad der vat sket, da han blev ved med at køre i det. Drengene var ikke tilfredse med mit ordvalg til hende, hvilket jeg godt forstod. Jeg sad nu bare, og snakkede om ligegyldige ting, med de andre drenge. Pludselig blev døren indtil fællesstuen revet op, og mit ansigt ændrede sig, fra ligeglad til meget bekymret...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...