Be Strong (1D)

Han ringer aldrig! Han skriver aldrig! Hvad sker der? Jeg hedder Judy Malik, og er 18 år. Jeg er gode venner med One Direction, som er på tour lige nu. Og ja Zayn Malik er min storebror, og Harry Styles er/var min bedste ven!.....

47Likes
23Kommentarer
5707Visninger
AA

17. Just Go!

Harrys synsvinkel:

Hvorfor tog hun ikke den mobil? Jeg var ved at være en smule bekymret, men skulle jeg være det? Jeg sad i sofaen med de andre drenge, og så fjernsyn. Kl. var 23. ”Jeg går i seng,” sukkede jeg og gik i ’soveværelset’. ”Godnat,” svarede drengene, inden at jeg lukkede døren. Vi skulle i studiet i morgen, så vi havde vel en lille fridag. Vi skulle ikke andet end det. På torsdag, (dagen efter i morgen) skulle vi give koncert i Ireland. Jeg tog mit tøj af, og lagde mig under dynen. Jeg var tæt på at falde i søvn, da min mobil ringede. Jeg slog hurtigt øjnene op, og tog den. ”Hallo,” sagde jeg søvndigt, og gabte. Der var ingen der svarede, men der kom tiltgængæld et højt skrig. Jeg fjernede øret fra mobilen, og kiggede på den. Der stod Chole på displayet. What the?.. Jeg tog mobilen, op til øret igen og lyttede. Der var stille, meget stille. ”Bib, bib, bib,” sagde det pludseligt. Der var blevet lagt på. Jeg prøvede flere gange at ringe op, men den gik bare på telefonsvare. Jeg rejste mig hurtigt fra sengen, og tog mine bukser på. Derefter løb jeg ind i fællesstuen, og kiggede forvirret på drengene.


”Hvad så?” Spurgte Louis og kiggede op. ”Øhh. Jeg ved… Ikke,” fik jeg fremskrammet, og kiggede ned. Jeg kunne mærke deres blikke på mig. ”Det er….. Der er…” jeg kiggede op igen, og kiggede over på Zayn. Han så okay forvirret ud. ”Hvem?” Spurgte Niall, og tog noget juice fra hans glas. ”Clo,” svarede jeg og kiggede ned igen. ”Hvad med hende?” Spurgte Liam en smule bekymret. Jeg trak på mine skuldre, og mærkede tårene i øjenkrogene. Hvordan skulle jeg dog forklare det? Zayn rejste sig, og tog fat i min arm. Han trak mig med udenfor, og så afventende på mig. ”Hvad Hazza?” Spurgte han beroligende. Jeg begyndte så småt at fortælle, hvad der var sket. Han så på mig, som om at jeg havde hul i hovedet, eller sådan noget. ”Kom. Vi ser til det i morgen. Hvis det er så vigtigt, som du tror så er der nok nogen der ringer,” beroligede Zayn. Han havde nok ret. Vi gik ind i bussen igen, og gik i seng. Jeg kunne bare ikke falde i søvn. Jeg havde en dårlig fornemmelse i maven. Efter lang tid, faldt jeg endelig i søvn.

Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede på  min mobil. 09:23. Jeg rejste mig fra sengen, og gik ud i sofaen. Jeg tog et tæppe om mig, og tænde fjernsynet. Jeg kiggede lidt rundt. Drengene var ikke at se nogen steder. Jeg zappede lidt frem og tilbage, men der var ikke rigtig noget. Jeg gik ind på værelset, og fandt noget tøj. En hvid skjorte og sorte jeans. Jeg ordnede mit hår, og gik ind i fællesstuen igen. Pludselig blev døren indtil bussen revet op, og Zayn kom til syne. ”Jeg har ikke tid til at forklare. Kom,” nærmest råbte han forpustet. Jeg kiggede forvirret på ham, men fulgte alligevel med ham. Jeg tog mine sko på, og tog min jakke. Han var løbet ned til vejen, og havde stoppen en taxa. Jeg løb hen til ham, og hoppede ind. ”Zayn hvad sker der?” Spurgte jeg bekymret. Han prøvede at få vejret, men det gik ikke så godt for ham. ”Min mor…….. Har ringet,” prøvede han, og holdte en lang pause, for at få vejret. ”De sagde at vi skulle tage det næste fly til London,” afsluttede han og kiggede på mig. Han havde nogle triste øjne. ”Det du sagde i går. Jeg skulle have troet på dig,” sagde han og sukkede dybt. Først der gik det op for mig, hvor alvorligt det var. Jeg hev min mobil op af lommen, og så 1 ubesvaret opkald. Det var fra Chloe. Tidspunktet var 2:32 i nat. Jeg var forvirret. ”Zayn. Hvad er der sket?” Spurgte jeg og kiggede på ham.


Vi spurtede ind i lufthavnen, og løb hen til Poul som stod med 2 billetter i hånden. ”Skynd jer. Flyet letter om 5 minutter,” sagde han og klappede mig på ryggen. Vi kiggede paniske på hinanden, og løb alt hvad vi kunne. Vi nåede lige at komme med flyet, før at dørene blev lukket. Vi fandt vores pladser, og prøvede at få vejret. Der ville cirka gå 1 time, til at vi var i London. Jeg kunne ikke få tanken ud af hovedet. Zayn havde fortalt, at Chloe var blevet voldtaget. Af hvem, det ved jeg ikke. Men jeg skulle nok finde ud af det, og når jeg gjorde, så skulle han få det betalt. Zayn afbrød mine tanker. ”Min mor har lige skrivet,” sagde han uden at fjerne blikket var hans mobil. ”Hvad så?” Spurgte jeg og kiggede på ham. ”De er fanget i Canada, og kan først komme hjem på tirsdag,” svarede han en smule bekymret. ”Men…” jeg vidste ikke helt hvordan, jeg skulle sige det, som jeg ville side. ”Men havd?” Spurgte han og kiggede på mig. ”Men hvor er Clo henne nu?” Spugte jeg og kiggede ned. ”På hospitalet,” forklarede han og lagde en hånd på min skulder. ”Husk nu. Hun er en stærk tøs,” beroligede Zayn og smilede skævt. Jeg nikkede, og kiggede op. ”Det ved jeg,” svarede jeg og lændede mig tilbage.

Jeg var tæt på at falde i søvn, da der er en der prikker mig på skulderen. Jeg åbnede stille mine øjne, og så at der stod en rødhåret tøs på 16-17 år, foran mig. ”Er du ikke Harry Styles?” Spurgte hun lidt vild agtig. ”Jo,” mumlede jeg træt. ”Må jeg få en autograf?” Spurgte hun og kiggede bedende på mig. Jeg nikkede stille, og satte mig op. Jeg skrev min autograf på et stykke papir, og hun fik også lige et billede. Zayn var faldet i søvn. ”Mange tak. Skulle i ikke være i Italien nu?” Spurgte hun og kiggede fliterende på mig. Hun bed sig svagt i læben. ”Jo. Personligt,” svarede jeg kort, og ville ønske at hun snart ville gå, men nej. ”Hvad skal i?” Spurgte hun igen fliterende. Kunne hun ikke bare gå? ”Det er personligt,” svarede jeg irriteret, dog uden at hun bemærkede det. ”Okay. Hvordan går det med dig og din flirt?” Spurgte hun meget fliterende. Jeg må ærligt indrømme, at ordet ’flirt’ gik mig ekstremt meget på. ”Hun er ikke min flirt,” mumlede jeg og kiggede væk fra hende. Hun er min kæreste ikke flirt. Fat det! Tænkte jeg en smule vredt. Jeg ville jo bare være i fred. ”Er du single?” Spurgte hun og kiggede på mig, på en sådan lidt sexet måde. Jeg sukkede dybt, og puffede til Zayn. Men han ville selvfølgelig ikke vågne. ”Nej,” mumlede jeg og fandt min mobil. Endelig gad hun skride altså!

Vi var nu landet i London, og gik ud af flyet. Vi gik ind i lufthavnen, og ud på gaden. Vi tog vores hættetrøjer, og solbriller på for ikke at blive opdaget. Vi fandt en taxa, og kørte mod hospitalet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...