Be Strong (1D)

Han ringer aldrig! Han skriver aldrig! Hvad sker der? Jeg hedder Judy Malik, og er 18 år. Jeg er gode venner med One Direction, som er på tour lige nu. Og ja Zayn Malik er min storebror, og Harry Styles er/var min bedste ven!.....

47Likes
23Kommentarer
5618Visninger
AA

18. I'm Happy!

Chloes synsvinkel:

Jeg lå krumbøjet i sengen, på hospitalet. Jeg havde hårde smerter i underliv og mave. Det var cirka 5 timer siden, at ambulancen havde hentet mig. Ja, jeg lå mit ude på gaden, halv nøgen og bevistløs. Jeg havde ikke kunnet sove, og havde i stedet bare ligget, og kigget ud af vinduet. Jeg følte mig dårlig tilpas. Jeg ville helst bare væk herfra, men måtte jeg det. Nej. Mine forældre var på ferie, og drengene var på tour. Fedt. Jeg sukkede, og tog dynen længere op til hovedet. Min mobil viberede, men jeg havde ikke rigtigt kræfterne til at tage den. Jeg stirrede bare ud af vinduet, og prøvede at lukke alt ud der forgik omkring mig. Men den dumme mobil, blev ved og ved og ved. Jeg sukkede dybt, og greb ud efter den. Jeg kiggede på skærmen, og så at min mor prøvede at komme i kontakt med mig. I stedet for at svarer, slukkede jeg bare min mobil. Meget nærmere end at forklare alt muligt. Jeg lagde mig til rette igen, og fortsatte min stirren ud af vinduet. Jeg vidste udmærket godt, hvem der havde voldtaget mig og nær havde dræbt mig. Ja du hørte rigtigt. Jeg var blevet voldtaget. Det var så tydeligt. Min eks-kæreste Josh.

Der var gået en halv time, eller sådan noget. Jeg lå med lukkede øjne, men jeg sov ikke. Jeg kunne pludselig hører, at døren indtil, der hvor jeg lå blev åbnet. Der lød skridt hen over gulvet, og hvisken. ”Skal vi sætte os eller hvad?” Spurgte den ene af personerne. Jeg havde hørt deres stemmer før, men jeg kunne ikke sætte navn på dem, da de ikke snakkede særlig højt. ”Vær stille,” hviskede den anden. De satte sig tydeligvis på nogle stole, da jeg kunne hører stolene knirke en smule. Jeg er ninja, det ved jeg. Jeg mærkede en hånd, tage fat i min. En varm, og lidt rystende hånd. Jeg hørte mig selv mumlede et eller andet. Jeg aner ikke hvad. Som sagt, så sov jeg ikke, men jeg var heller ikke rigtig vågen. ”Vi er lige her babe,” sagde den ene person, som jeg sagtens kunne sætte navn på nu. Harry. Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede ind i nogle savnede øjne. Jeg lukkede dem dog stille i igen, da der var lys. Av mine øjne.


Jeg mærkede, at Harry satte sig på sengen. Mine øjne var stadig lukkede. ”Man kan da heller ikke slippe øjnene fra dig, i bare 5 minutter uden at der sker noget,” kunne jeg høre den anden stemme sige, som tilhørte Zayn. Han grinede en smule. ”Nej det kan man ikke,” svarede Harry og jeg mærkede at han kiggede ned på mig. Når det er mig de mener. Jeg smilede lidt af dem, så godt som jeg nu kunne. ”Er du okay?” Hviskede Harry ind i mit øre, med en bekymret stemme. Jeg mumlede et lille nej, og puttede mig indtil ham. Jeg åbnede mine øjne en smule. Jeg skulle jo være ærlig, ikk? Han nikkede bekræftende, og så pludselig meget alvorlig ud. Han lignede en der skulle ud, for at smader en. Eller noget. Han rejste sig op, kyssede min pande og trak Zayn med udenfor. Han talte ret højt. ”Hvem fanden kan finde på det her?” Nærmest skreg han, mens at Zayn vidst nok bare prøvede at berolige ham.

De kom ind lidt efter igen, og satte dem på deres pladser. Jeg havde fået taget mig sammen, til at få sat mig op. Dog stadig en smule krumbøjet, da smerterne i maven og underlivet ikke var gået væk endnu. Harry kom stille og roligt hen mod mig, og satte sig på sengen igen. Jeg kunne se på ham, at han var rarsende, men prøvede at styrer det. ”Ved du hvem der gjorde det sweety?” Spurgte han meget stille, som om at der ikke var andre der måtte vide det. Jeg trak på mine skuldre, og kiggede ned på mine hænder. Han tog hans ben op i sengen, og tog mig helt tæt indtil ham. Jeg mærkede en tåre trille ned af min ene kind. ”Det er okay,” sagde han bare og kiggede over på Zayn. Jeg tog en dyb indåning. ”Josh,” mumlede jeg stille. Jeg var en smule bange for, at de ikke hørte mig. Men det tror jeg, for Harry og Zayn lignede noget der var syge eller noget. Pludselig rendte tårene ned af mine kinder, og nogle hulk forlod mine læber. Alle tingene fra i nat frossede op i mit hoved.

”Ssss,” sagde Harry stille, og lagde hans ene hånd på min kind. Han begyndte at tørre nogle at mine tåre væk, hvorefter at han kiggede mig i øjnene. ”Det sker aldrig igen, det lover jeg dig,” fortsatte han og kærtegnede min kind. Han rykkede sig tættere på mig, og gav mig et dejligt blidt kys. Det havde jeg virkelig savnet. Han slap stille kysset, og rejste sig op. ”Jeg kommer om lidt,” sagde han og kiggede over på Zayn. Derefter gik han stille ud af døren, og ud på gangen. Zayn kom over til mig, og gav mig et dejligt varmt kram.


Harrys synsvinkel:

Jeg havde seriøst brug for at slå på et eller andet. Jeg gik ud fra Clos stue, og ned af gangen. ”Hr. Styles?” Sagde en eller anden stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og så en mand i hvid kittel. En læge. ”Ja,” svarede jeg og gik hen til ham. ”Jeg er Dr. Patrick,” svarede han. ”Ja, det ved jeg,” sagde jeg bare og kiggede på ham. Det er Chloes læge. ”Chloe må gerne tage hjem nu,” forklarede han og kiggede ned i hans papirer. ”Okay,” svarede jeg, og ventede på at han ville sige noget. ”Her,” sagde han så og stak mig 2 krykker. Okay? ”Hun har brækket hendes venstre fod, og må ikke gå på den de næste 3-4 uger,” afsluttede han og kiggede op. ”Okay,” svarede jeg og han gik. Jeg stod bare og kiggede lidt rundt, indtil at jeg fik taget mig sammen til at gå ind til de andre igen.

Da jeg kom derind, sad Clo og Zayn og snakkede. De kiggede på mig. ”Vi skal hjem,” sagde jeg bare, og kastede krykkerne hen til Zayn. Han kiggede på mig med et sjovt udtryk, hvilket fik mig til at smile. ”Hvad skal jeg med dem?” Spurgte han og kiggede på dem. ”Hvad tror du?” Jeg kunne ikke lade være med at grine over ham. kan han virkelig ikke tænke selv? Jeg gik hen til sengen, hvor Clo lå og kiggede på hende. Hun smilede. Arrrrrh hun smilede. Dejligt. ”Du har brækket foden,” forklarede jeg. Det så ikke ud til at påvirke hende, hvilket var godt jo. ”Skal vi smutte?” Spurgte Zayn, som allerede var halvt ude af døren. Jeg nikkede. ”Bær mig!” Klynkede Clo og kiggede på mig. Hun så virkelig træt, og færdig ud. Jeg havde ondt af hende. ”Kom,” svarede jeg og tog hende op i mine arme. ”Taak,” sagde hun og hvilede hendes hoved på min skuldre. ”Alt for dig min prinsesse,” svarede jeg og kyssede hendes kind. Hun faldt stille i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...