Be Strong (1D)

Han ringer aldrig! Han skriver aldrig! Hvad sker der? Jeg hedder Judy Malik, og er 18 år. Jeg er gode venner med One Direction, som er på tour lige nu. Og ja Zayn Malik er min storebror, og Harry Styles er/var min bedste ven!.....

47Likes
23Kommentarer
5603Visninger
AA

12. Finally

Chloes synsvinkel:
Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede rundt. Det her var ikke mit værelse. Jeg kiggede til venstre, og så min mor og far. ”Hey,” sagde min mor stille. Jeg tog mig til hovedet, og lænede mig så langt tilbage som muligt. En mindre smerte skød gemmen min krop, fra maven af. Jeg følte mig træt. ”Jeg henter lægen,” hørte jeg min far sige, til min mor. Jeg følte mig lidt langt væk. Hun tog sin mobil op af lommen, og ringede til en eller anden. Personen tog tydeligvis ikke telefonen, da der ikke var nogen der svarede. ”Hvordan har du det,” spurgte min mor. Jeg kiggede underligt på hende. Ja hvordan har jeg det enlig? ”Træt og ondt,” mumlede jeg og kneb mine øjne en smule i. Hun nikkede forstående, og holdte min hånd. Døren åbnede lidt efter igen, og lægen kom ind. Mine forældre gik ud igen, og lægen spurgte mig om nogle ting, og jeg fik lidt morfin til smerterne. 

**
Det var aften, og jeg sad og snakkede med mine forældre. Min mors mobil ringede, og hun tog den op af lommen. ”2 sekunder,” sagde hun og gik ud fra stuen. Det må have været vigtigt. ”Hvad er der endelig sket?” Spurgte jeg, og først der gik det nogenlunde op for mig, at jeg lå på hospitalet. ”Det snakker vi om senere. Det vigtigste er at du er okay,” smågrinede min far om, og smilede til mig. Jeg gengælde smilet, og fandt min mobil. Den lå på borden ved siden af mig. ”Er det Lørdag i dag?” Spurgte jeg ret dumt om, da jeg kun kunne huske, at det var Mandag, den dag det hele skete. ”Ja,” svarede min far, og tog en dyb indåning. Jeg gik på twitter, og så alle mulige søde beskeder osv. Hvad skete der lige? Jeg gik fra at være en total taber, til at folk bekymre sig om mig? ”Hvor er drengene?” Spurgte jeg og kiggede på min far. Jeg savnede dem faktisk utrolig meget. ”De blev nød til at tage på tour,” svarede han stille. Døren gik igen op, og min mor kom ind igen med tårer i øjnene. Okay?

**
Jeg vågnede næste morgen kl. 6, ved at jeg havde ondt i hovedet. Jeg gned mig i øjnene, og tog mig til hovedet. ”Er du allerede oppe?” Hørte jeg en savnet mørk stemme sige. Jeg kiggede hen mod døren, og så en smilende Zayn. Jeg satte mig op, hvilket jeg fortrød igen, da der fløj en kæmpe smerte gemmen min mave. Zayn så det tydeligvis, og kom over til mig. "Her nu skal jeg hjælpe dig," sagde han og hjalp mig op at sidde. De andre drenge kom ind, 2 sekunder efter Zayn. Undtagen Harry. Drengene kom hen og sagde hej, og fik et lille kram af mig. Så manglede jeg bare Harry, men han var stadig ingen steder at se. 


Jeg havde nu siddet, og snakket med drengene i 5 minutter eller sådan noget. ”Vi kommer lige om lidt,” sagde Zayn, blinkede til mig og gik ud. De andre fulgte efter ham. Jeg kiggede ud af vinduet, og kunne ikke lade vær med at tænke på Harry. ”Hej smukke,” lød en hæs stemme fra døren. Jeg kiggede derhen, og så Harry. Han gik hen til mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Hans smukke grønne øjne er jo uff. ”Hej Harry,” mumlede jeg stille. Han smilede.. Man kunne med lethed, se at han havde grædt. Ingen tvivl om det. Han gav mig et meget forsigtigt kram, og satte sig halvt på sengen. 
”Du kan ikke forstille dig, hvor meget jeg har savnet dig,” forklarede han med et smil, og kiggede ned. ”Du er virkelig den ene halvdel af mit hjerte, og den halvdel kan jeg ikke holde ud til at miste en gang til... Nogensinde,” sagde han. En tåre faldt ned af hans kind. Han kiggede op. ”Det kommer du heller ikke til,” svarede jeg stille, og lod vores pander ramme hinanden. "Vil du ikke være min?" Spurgte han en smule nervøst. Jeg placerede blidt min ene hånd om hans nakke, mens den anden holdte på min mave. Ikke fordi at det gjorde ondt... Men alligevel. ”Der er ikke noget jeg hellere vil..... Jeg elsker dig Harry,” svarede jeg og kiggede ham dybt i øjnene. Han smilede, og kærtegnede blidt min kind, med hans ene hånd. ”Og jeg elsker dig,” sagde han og lod blidt hans læber røre mine i et vidunderligt kys. Han kyssede mig... Det var det mest længste og fantatiske kys, jeg længe havde fået. Harry fuldendede mig virkelig. Ligesom at han sagde at jeg var hans ene halvdel af hans hjerte, ligeså var han i mit. Hvis i forstår. ”Er i ikke snart færdige?” Grinede Zayn overfra døren af. Harry stoppede kysset, og kiggede på ham. ”Gider du lige,” svarede Harry mindre irriteret. Zayn slog hænderne op i vejret og gik igen. Jeg smilede stort, og det samme gjorde Harry. ”Hvor kom vi fra?” Spurgte han og kiggede på mig igen. Jeg grinede, og vi kyssede videre.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...