Be Strong (1D)

Han ringer aldrig! Han skriver aldrig! Hvad sker der? Jeg hedder Judy Malik, og er 18 år. Jeg er gode venner med One Direction, som er på tour lige nu. Og ja Zayn Malik er min storebror, og Harry Styles er/var min bedste ven!.....

47Likes
23Kommentarer
5619Visninger
AA

5. Are We Okay Now?

Chloes synsvinkel;

Jeg åbnede stille mine øjne, og kiggede rundt. Tanken om i går, gjorde mig svimmel. Jeg rejste mig modvilligt fra sengen, og gik hen til spejlet. Jeg lignede jo et monster. Jeg fandt en børste, og redte mit hår. Av. Jeg mærkede noget i mit baghoved. Et sår eller noget. Jeg ignorerede det lidt, og redte videre. Jeg fjernede derefter min make-up, og fandt overraskende noget andet tøj i skabet. Jeg tog det på, og lignede nu nogenlunde mig selv igen. Jeg åbnede døren ud til fællesstuen, og så at Louis, sad som den eneste i sofaen. ”Hey,” sagde han og kiggede på mig. Han sad med hans mobil, og skrev med en. Sikkert Eleanor hans kæreste. ”Hei,” svarede jeg bare, og satte mig i en af stolene. ”Forresten. Værsgo,” sagde han og gav mig et lille stykke papir. Jeg tog imod det, og læste det der stod.

Hej.
Jeg vil gerne rede trådene ud imellem os. Mød mig på caféen, over på hjørnet kl. 10.
- Zayn. Xx. 
 

Jeg kiggede længe på papiret, men tog så min mobil op af lommen. 09:50. Jeg rejste mig, og gik ud for at tage min jakke på. ”God tur,” grinede Louis. Han har altid været en lille forpulet spagsmager. Jeg smilede for mig selv, og gik ned i lobbyen. Gad vide hvor alle de andre drenge var henne? Jeg løb over vejen, og ind på caféen. Rigtigt nok så sad Zayn, over ved vinduet med en kop kaffe i hånden. Jeg gik derhen, selvom jeg faktisk bare havde løst til at gå. Han så mig. Pis pis pis. ”Hej,” sagde han med et lille smil. Jeg satte mig ned på en stol, der var overfor ham. ”Undskyld,” udbrød han. Jeg valgte at kigge dumt på ham, i stedet for at svarer ham. ”Jeg mener det. Jeg er så ked af alt det jeg har gjort. Jeg skulle aldrig have holdt dig udenfor, eller ødelægge dig og Harrys forhold. Jeg indså det for sent, og jeg accepterer hvis du ikke vil tilgive mig,” fortsatte han og kiggede ned. Jeg kunne se på ham, at han var oprigtig ked af det. Det sårede mig en smule.

Vi sad lidt i tavshed, indtil at han kiggede op. ”Jeg tror godt at jeg kan tilgive dig, hvis det aldrig nogensinde sker igen,” svarede jeg en smule koldt. Han nikkede ivrigt, og rejste sig op. Jeg rejste mig selv op, og han gav mig et kæmpe kram. ”Du er den bedste,” sagde han, og slap stille krammet. Jeg smilede til ham, og vi gik ud af caféen. Vi har altid haft et stærkt bånd, som ingen kunne skille ad. Mit eneste problem var bare, ville jeg nogensinde blive bedste venner med Harry igen? Faktisk for ikke at lyve, så har jeg længe haft nogle skjulte følelser for ham. Men vi har jo ligesom været uvenner længe nu, så bliver vi nogensinde venner igen?

Vi ankom til hotellet, og gik op på vores etage. Vi gik ind i fællesstuen, og så kun Louis sidde i sofaen. De andre var vidst ikke kommet endnu. ”Hej Lou,” sagde Zayn og gik hen til ham. ”Hey DJ,” svarede Louis smilende. De lavede et håndtryg af en art, og Zayn satte sig ned ved siden af Louis. ”Clo. Harry spørg efter dig,” sagde Louis pludseligt. Han kaldte mig Clo! Det er mange måneder siden, at han sidst kaldt mig det. Mit kælenavn. Jeg kiggede underligt på ham, og så at han pegede mod Harry værelse. Jeg nikkede stille, og gik længere ned, af den gang som førte ind til de forskellige rum. Jeg nåede til Harrys dør, tog en dyb indånding og bankede på.


”Kom bare ind,” blev der sagt, og jeg åbnede stille døren. Han sad på hans seng, med hans mobil. Han kiggede på mig, da jeg kom ind. Jeg gik helt ind, og lukkede døren efter mig. ”Hey,” sagde han og lagde hans mobil. ”Hej,” svarede jeg mens at jeg kiggede ned. ”Har du snakket med Zayn?” Spurgte han stille. Jeg kunne mærke at han stirrede på mig. ”Ja,” svarede jeg bare med et skævt smil. ”Er i så okay?” Spurgte han interesseret. Mærkeligt nok. ”Ja. Men..” Han afbrød mig. ”Er vi to så okay?” Spurgte han en smule alvorligt. Jeg kiggede op, og blev mødt af nogle smukke grønne øjne. Han stod pludselig lige foran mig, uden at jeg havde opdaget noget. ”Jeg ved godt, at intet af det hele er din skyld,” sagde han. Han havde faktisk ret, så vidt jeg ved har jeg ikke gjort noget. Jeg smilede lidt over Harrys’ ord. ”Hvis du mener, ar vi er okay, så er vi okay,” svarede jeg ham og han smilede. ”Best freinds forever and ever,” sagde han og blinkede til mig. Jeg grinede en smule. Vi krammede hinanden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...